Mette Illianna Turms - Psykoterapeut MPF, Stresscoach, Parterapeut, Tankefeltterapeut, Kropspsykoterapeut, Mindfulness instruktør, Supervisor, Traumeterapeut

Mette Illianna Turms

Psykoterapeut MPF, Stresscoach, Parterapeut, Tankefeltterapeut, Kropspsykoterapeut, Mindfulness instruktør, Supervisor, Traumeterapeut

Videosamtale

11 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Mette Illianna Turms - Psykoterapeut MPF, Stresscoach, Parterapeut, Tankefeltterapeut, Kropspsykoterapeut, Mindfulness instruktør, Supervisor, Traumeterapeut

Beskrivelse

Professionel eksamineret psykoterapeut med mange års erfaring


Oplever du lavt selvværd, stress, angst, PTSD, depression, fobier, kommunikationsproblemer eller vanskeligheder i parforholdet?


Måske genkender du:

  • at føle du ikke er god nok og ikke ved, hvordan du når dine mål, eller hvad du egentlig vil livet
  • at du mangler overskud, er træt, trist og har tankemylder med mange bekymringer
  • at du har problemer med hukommelse, koncentration eller søvn, og føler du ikke kan, det du plejer
  • at gnisten i dit parforhold er forsvundet og nærheden er afløst af tavshed, konflikter, svigt eller utroskab


Få hjælp til at håndtere dine udfordringer - få indsigt, redskaber og nye muligheder.


Individuel terapi

Jeg kan hjælpe dig med at sætte fokus på dine ressourcer, så du kan nå dine mål og leve det liv du drømmer om.
I samtalen med mig har du mulighed for at tale om præcis det, der optager dig mest - følelser, tanker, drømme eller svære valg, som du har brug for at få vendt med et andet menneske. 


Som psykoterapeut er jeg uddannet til hurtigt at indkredse kernen i dine problemer, så du får større selvindsigt og mere livsglæde og dermed bedre kan skabe forandring og udvikling.


Samtalen er hos mig det primære, men da jeg også arbejder kropsterapeutisk får du en dybere og mere fundamental forløsning af ubevidste traumer og overbevisninger.


Det kropsterapeutiske kan f.eks. være:

  • Tankefeltterapi
  • Traumebehandling
  • Mindfulness øvelser
  • Mindflow hjernetræning


Stress behandling

Samtalen er det primære i stressbehandlingen, men da stress er en biologisk reaktion, der ændrer hjernens kemi og kroppens fysiologi, er man nødt til også at benytte fysiske redskaber for at bryde den negative spiral. Hos mig vil du derfor opleve en bredere og mere dybdegående behandling, der genopretter såvel din fysiske som din psykiske og mentale balance.


Behandlingen indeholder:

  • Kendskab til triggere og symptomer på stress.
  • Vejledning omkring kost, træning, søvn og pauser.
  • Mindfulness øvelser, åndedrætstræning og meditation.
  • Mentale redskaber for at bryde negative tankemønstre og uhensigtsmæssig adfærd.
  • Strategier for at prioritere opgaver, tidsforbrug og styre energiniveauet.
  • Mind flow øvelser der træner hjernens evne ift.et konstruktivt mindset, indre ro og glæde.
  • Stress touching, en kropsbehandling der blidt eliminere stresshormonerne.
  • Stress forløsende fysiske øvelser samt yoga og Qi Gong.
  • Viden om aktiviteter der skaber glæde og helt fysisk virker stressnedsættende
  • Tankefeltterapi der via trigger punkter fjerner stress.


Parterapi

Kriser i jeres parforhold kan løses. Forskningen i EFT parterapi viser at 90% oplever markante forbedringer i forhold til de fleste grundlæggende problemer. Som parterapeut kan jeg gennemskue jeres dynamik og tydeliggøre årsager og løsningsmuligheder for jer. I får hjælp til at vende krisen til jeres fordel, så parforholdet udvikler sig, og I derfor kan leve sammen på en bedre måde end før.


Jeg sørger desuden for at skabe et trygt forum, hvor I begge kommer til orde og får mulighed for at lytte og forstå hinanden, på en anden måde end I plejer.


I parterapien kan I tale om:

  • de mønstre I har med jer fra fortiden, som indvirker på jeres samvær her og nu
  • en bedre måde at kommunikere på, så I begge føler jer hørt og respekteret
  • håndtering af konflikter og løsning af problemer uden vrede og kritik
  • at genskabe tilliden og trygheden efter utroskab eller svigt på anden vis
  • faktorer der skaber et godt sexliv, der giver nydelse og en følelse af samhørighed
  • jeres forskellighed og det I hver især bidrager med til parforholdet
  • hvad I har, der binder jer sammen som værdier, nærvær, oplevelser mv.

Forskellige metoder

Jeg har mange forskellige terapeutiske uddannelser, hvilket giver dig mange muligheder.


Du får nemlig lige præcis de metoder, som passer bedst til netop dig, og det giver dig den mest effektive proces og de bedste resultater.


Du lærer selv at bruge de forskellige metoder, og hvis du ønsker det, får du desuden udleveret dem på skrift i din egen mappe, hvilket gør det betydelig nemmere at huske dem og bruge dem, når du kommer hjem.


Om mig
Som psykoterapeut er jeg rummelig og varm, mild men også direkte og humoristisk.


Jeg tror på, der er muligheder for alle, og kan ALTID finde positive løsninger.


Jeg har arbejdet med vidt forskellige målgrupper og mennesker, og kan derfor tale med enhver, og jeg har en enkel forståelig måde at tale om komplicerede psykiske problematikker.


Jeg tilbyder terapi både dag, aften og weekend. 
Ring eller skriv og få en uforpligtende samtale om dine udfordringer.


Hvis du allerede ved, at du ønsker en tid hos mig, er du velkommen til at benytte ovenstående links, jeg vil altid vende tilbage med en bekræftelse på tiden, eller give dig et nyt forslag, hvis min kalender skulle være optaget.

Biografi

Erfaringsområder

Angst

Stress

Depression

Par og familie

Personlig udvikling

Kommunikationsproblemer

Anger management / vredeshåndtering

Work/Life balance

Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)

Krise

Lavt selvværd

Chok og traume

Angstlidelser

Flyskræk

Frygt for at dø

Fobier

Dødsangst

Eksamensangst

Generaliseret angst

Nervøsitet

Panikangst

Taleskræk

Tvangstanker (OCD)

Frygt for at kaste op

Frygt for bakterier og snavs

Frygt for cancer

Frygt for hunde

Frygt for slanger

Frygt for tordenvejr

Højdeskræk

Klaustrofobi

Nåleskræk

Social angst

Tandlægeskræk

Agorafobi

Akut belastningsreaktion

Barndomstraumer

Choktraumer

Traume

Ulykkestraumer

Voldstraumer

Dating

Atypisk depression

Ensomhed

Vinterdepression

Dysthymi

Job

Identificering af kompetencer

Kommunikation på arbejdspladsen

Konflikthåndtering

Mobning på arbejdspladsen

Arbejdsglæde

Identitetskrise

Livskrise

Familieliv

Børn og trivsel

Børn og angst

Børn og skilsmisse

Forældrekompetencer

Opdragelse

Overdreven søskendejalousi

Sammenbragte familier

Parforhold

Efter forældrefasen

Jalousi

Kærestesorger

Magtkampe

Skilsmisse og brud

Svigt og forræderi

Utroskab

Teenage problemer

Det modsatte køn

Gruppepres

Mobning

Skoleopgaver og eksamener

Eksistentielle problemstillinger

Følelsesmæssig intelligens

Grænsesætning

HSP, særligt sensitive personer

Introvert

Kreativitet

Lav selvtillid

Livsændringer

Målsætning

Motivation

Selvdestruktiv adfærd

Selvfølelse

Tankemylder

Tankemønstre

Skyld og skam

Arbejdsstress

Familiestress

Kronisk stress

Udbrændthed

Sygdom og smerte

Kroniske smerter og smertehåndtering

Sygdom

Cancer

Kronisk sygdom

Pårørende til en sygdomsramt

Søvnproblemer

Søvnrytmeforstyrrelse

Søvnløshed

Tilknytningsproblemer

Køn

Kvinde

Ventetid

Har akuttider

Klientudtalelser

Lizette - "Jeg har haft angst og lavt selvværd i mange år, og havde egentlig lidt opgivet at gøre noget, men Mette har hjulpet meget. Jeg syntes, det var en mærkelig følelse, at skulle fortælle en helt fremmede om min angst, men Mette var fra starten meget nem at snakke med, og hun hjalp mig til at få mere styr på angsten. Nu fylder den faktisk mindre, men den er der stadig. Så jeg fortsætter med at snakke med Mette, for Mette har så mange gode metoder, som hjælper rigtig meget, når det bliver for slemt. Jeg glæder mig altid, når jeg skal hen til Mette, for så ved jeg, at jeg får det bedre."  Læs mere  Læs mindre

Kenn - "Viden og støtte hjalp mig tilbage til arbejdet Mette har en stor viden om stress, og det har virkelig hjulpet mig. Jeg var sygemeldt, da jeg startede samtaler hos Mette, og jeg var virkelig i tvivl, om jeg kunne klare at komme tilbage. Jeg vendte mange ting med Mette, lige fra stressen i arbejdslivet til det som fyldte privat, som sådan set også bidragede til min stress, og hver gang følte jeg, at jeg fik noget med hjem, som kunne give mig lidt mere luft, og en større forståelse for ,hvad det var der skete med mig og med min krop. Ganske langsomt vendte mit overskud tilbage, og der er ingen tvivl om, at den rådgivning og støtte jeg har fået fra Mette, hjalp mig på rette vej. Efter tre måneder med samtaler hos Mette, er jeg nu tilbage på arbejde, og har oveni købet fået mine gamle arbejdsopgaver igen."  Læs mere  Læs mindre

Karsten og Bodil - "Hvis det ikke havde været for parterapien hos Mette, så havde vi ikke været sammen i dag."  Læs mere  Læs mindre

Lene og Judith - "Parterapien har været en fantastisk god oplevelse, Mette har været åben og rummelig overfor os begge. Vi har virkelig fået nye redskaber og en ny indsigt ift. både os selv og den måde vi forstår hinanden på. Det har også hjulpet os mht. måden vi kommunikere på."  Læs mere  Læs mindre

H. Ramite - "Frirum, støtte og forståelse! Indlevelse, nærvær og trøst! -Det er nogle af de ord, der automatisk kommer frem, når jeg tænker på Mette og mit forløb hos hende. Vi er tilbage i 2010. Efter en håbløs kamp med debuterende leddegigt i slutningen af 2008. Fra den ene dag til den anden blev jeg så syg, at jeg ikke længere havde styring med mit liv – hverken fysisk eller psykisk Hver gang jeg kom hos Mette var det noget jeg så frem til og jeg talte dagene til næste besøg, for her fik jeg luft og et frirum til at tale om ALT! Det er så svært at forklare, men det var et helligt sted for mig, og Mette var min guide! Det satte tanker i gang – bagefter, og jeg fik ladet op til de ventende udfordringer. Jeg fik lov at være – bare at være! Mette lyttede oprigtigt til mine tanker og bekymringer, og hun bekræftede, det jeg gjorde var rigtigt, men hun guidede mig også igennem de svære ting på en sober og positiv måde. Jeg var i en dyb identitetskrise, for jeg var jo ikke som før. Men Mette viste mig selvværdet, og hun synliggjorde mine værdier og viljestyrke, som jeg overlever på den dag i dag. Hun klargjorde for eksempel helt konkret min kærlighed til mine børn. Jeg synes ikke, de havde den stærke mor, de havde fortjent, fordi min sygdom satte sine begrænsninger. Men i stedet for at fokusere på det, jeg ikke synes, jeg gjorde godt nok, lærte hun mig at leve på ALT det, jeg GJORDE. Og jeg lærte, at ”JO”, jeg var der for mine børn – med kærlighed og tryghed, og at de har det godt, for jeg er der for dem! Jeg har grædt mange tårer hos Mette – men vi har også grinet meget. Jeg har endnu ikke været et sted, hvor jeg kunne være så fri. Det lyder overdrevet og mærkeligt, for de fleste har fortrolige at tale med. Og jo, det har jeg også, for jeg har de bedste forældre og den dejligste familie, du kan tænke dig, men her har jeg kunne tale rent ud af posen, uden samtidig at skulle bekymre mig om, at det kunne såre eller bekymre. Man lægger jo nok uvilkårligt låg på noget i hensynet til ens nærmeste. På et tidspunkt havde jeg simpelthen ikke mod på at leve mere, og jeg fortalte Mette, hvordan jeg havde lyst til at køre bilen ad hækken felt til, og det havde jeg vitterligt! Så langt ude har jeg været – ren desperation og fortvivlelse og følelsen af ensomhed. Men selv om der ikke fandtes nogle konkrete løsninger, blev jeg hjulpet ud på den anden side. Udover at Mette er enestående i at samtale – kan hun noget med hendes hænder og berøring. Hver gang jeg var hos hende, fik jeg såkaldt kropsterapi, som var så forløsende. Det er svært at forklare, hvad der sker, men det virker, og jeg må indrømme, jeg savner det den dag i dag. For det var ren terapi og healende for mit vedkommende. De fleste nikker jo genkendende til det at få et knus, og den tryghed og varme, det giver. Det var lige som at få et stort kæmpe knus. Min krop fik en tiltrængt pause fra smerterne, og det var ligesom at meditere, vil jeg tro, for der var bare ro helt ind i sjælen og ingen ”hakker i pladen”. Men et naturligt flow at veltilpashed, tryghed og sikkerhed. Det var en utrolig vigtig del af mit forløb, som jeg kun kan anbefale, da det er med til at understøtte samtalerne og ens egen udvikling, uanset hvilket forløb man står i. Det er 2012, og sygdommen er her stadig og vil altid forfølge mig…. For et halvt år siden, efter utallige forsøg, søgte jeg og fik mit drømmejob tilbage som sekretær. Stadig kun på 20 timer, som jeg kører langt til hver dag. Og det er en kamp bare at stå ud af sengen – og komme ud af bilen når jeg kommer hjem på grund af ledsmerter og stivhed… Bivirkninger viser sig, og ind imellem alvorligt, men jeg har formået at kæmpe mig tilbage til ”livet” og til min identitet, som jeg vil have den. Jeg ved, at det er mig selv, der er skyld i dette – men Mette skal have æren for at vise vejen og give mig troen på det umulige! Min fremtid på arbejdsmarkedet er usikker, og jeg ved, at der venter flere hårde kampe. Men jeg har lært at rette fokus mod det, der er godt og rose mig selv, når noget går godt. De negative tanker har vi alle, men uanset hvor håbløst livet måtte være – og det kan det stadig være ind imellem for mit vedkommende – så ved jeg, at jeg bestemmer, hvad jeg vil fokusere på. For eksempel mens jeg skriver dette her, nyder jeg synet af min datter, der hopper på trampolinen og mærker en stor taknemmelighed. Fuglene synger, og solen skinner, og min søn siger, han elsker sin mor. Lykken er der, hvis du gider at kigge på den! Og det er mit mantra, for det fylder mig med positiv energi. TAK, Mette. Tak, for alt som du har gjort! Tak, fordi du var der, når jeg havde allermest brug for dig, og for de redskaber du har givet mig."  Læs mere  Læs mindre

Katrine og Bent - "Efter parterapien har vi begge fået følelsen af et langt større fællesskab og mere intimitet. Vi laver mange flere ting sammen og tager os mere tid til hinanden. Det smitter jo også af på børnene, så det har skabt større ro og balance i hele familien"  Læs mere  Læs mindre

Tina - "Åben, forstående, empatisk, konstruktiv, vidende, rig på erfaring, menneskekender, visuel, stabil, nærværende lyttende, og varm… MEGET varm … det er kun få ord af mange der for mig beskriver Mette. Mit forløb startede tilbage i 2010, hvor jeg blev henvist til Mette, fra min hjem Kommune. Havde været sygemeldt gennem nogle år, prøvede at fastholde jobs, men kunne ikke finde ud af det. Havde undskyldninger for ikke at møde på arbejde, der til sidst var så langt ude at jeg selv blev grebet af panik. Tænk at JEG kunne lyve for min arbejdsgiver!! Jeg som altid havde været loyal, stabil, omsorgsfuld og en trofast medarbejder gennem mange mange år. Magtede ikke længere situationen. Blev fyret!! Så kom Kommunens ”hjælpe-socialrådgivere” der skulle aktivere mig igen, da mine sygedagpenge ikke rakte meget længere. Jeg havde mange tunge problemstillinger, som jeg ikke magtede. Der foregik rigtig mange ting i mit hoved, min krop, min verden. Min sjæl føltes som den forlod mig, for at komme tilbage igen, forsvinde, forvirre, forværre, forstyrre, og fordreje min ellers stærke og trofaste klippe af min identitet, min selvtillid og mit selvværd. Jeg var sunket helt i jorden!! Vidste ikke længere hvem jeg var, hvor jeg var på vej hen, og hvad jeg skulle ende op med. Angst, utilstrækkeligheds følelsen overfor min mand og 2 børn. Mit netværk der langsomt gled væk fra mig, hvad skete der med mig? Hvorfor kunne jeg ikke bare være mig selv, som jeg kendte mig? Trætheden der overmandede mig hver time, hvert minut, hvert sekund. Tårerne der trillede, den uforstående menneskehed omkring mig, svigtende koncentration, det glemte, det tabte. Nu var mit liv ikke længere til at bære. Mine tanker, og jeg gjorde mange tanker!!! – hvor jeg tænkte at det hele bare ville være så meget nemmere for mig selv og ikke mindst for min mand og 2 børn, hvis jeg nu kunne komme væk fra denne ulidelige og forfærdelige verden jeg befandt mig i. De havde set deres kone og mor forvandle sig fra en sprudlende, omsorgsfuld, kærlig, udadvendt og imødekommende person, til en angstfuld, syg, sovende, ustabil, svigtende og konstant ked af det person. Min kærlige mand og 2 dejlige børn betalte en KÆMPE pris, for den januar aften i 2007, hvor jeg blev overfaldet af en psykisk ustabil ung mand, der forsøgte at slå mig ihjel! Mit første møde med Mette var ubeskriveligt. Endelig havde jeg mødt et menneske der faktisk forstod mig, og ikke lod som om, ligesom alle de andre. Hun forstod min smerte, min situation, frustraution og mit savn, ja, hun satte endda navn på mange af de tanker og følelser jeg gennemlevede døgnets 24 timer. Endelig ën der ikke sagde ” DU SKAL BARE TA DIG SAMMEN” Det var ën af mange mange sten, Mette senere skulle vise sig, at hjælpe mig væk med fra hjertet. Mit behandlingsforløb strakte sig over år, og den dag i dag kan jeg stadig ringe til Mette, hvis jeg indimellem har brug for at tale med hende, enten over telefonen, eller i praksis. Mettes professionelle tilgang til tværfaglige samarbejdspartnere, blev min redning. Jeg fik endelig fred til at arbejde med mig selv og mine problemstillinger. Blev ikke presset mere. Jeg fik roen og freden til at starte på et fantastisk behandlingsforløb hos Mette. PTSD, ANGST, KRONISK DEPRESSION!! Det blev min diagnose, og er det den dag i dag. Jeg blev i Januar 2013 tildelt” titlen” som førtidspensionist, i en alder af 42 år.! Jeg havde hele livet foran mig, men en skæbnesvanger mørk, kold, januar aften, hvor jeg bare var på det forkerte sted, og den forkerte tid , endte mit liv, og et nyt kapitel skulle nu begynde for mig og min familie. Hvis det ikke havde været for Mette, havde jeg ikke kunnet skrive denne lille historie og dele med jer. Uanset hvad, hvilket, hvordan, hvorfor eller hvortil, så vil – og kan jeg kun anbefale Mette til at hjælpe lige netop DIG. Jeg har nu aldrig spurgt Mette, men jeg tror hun kommer fra et andet univers, hvor der er plads til nærvær, omsorg og forståelse for os mennesker der i vores livs små, som store forandringer, har brug for en vejleder til at guide os videre gennem livet når der begynder at gøre for ondt. Tak for din måde at være på Mette, og tak fordi du frem for alt fik hjulpet min mand og 2 børn med at få deres kone/mor tilbage til livet igen."  Læs mere  Læs mindre

Sille - "Stress touching kan varmt anbefales.Prøv det ! Jeg ville have forsvoret at det virkede, men jeg kan jo mærke det på min egen krop ! Det giver en indre ro, så man bedre kan klare hverdagens stress og jag. Jeg har det meget bedre efter en gang behandling,for man får mere ro."  Læs mere  Læs mindre

Ulla I - "Når jeg tænker på Mette , er de første ord der falder mig ind : omsorg – varme – ro – tillidsvækkende – stor faglig dygtighed Samt en oprigtig interesse og ønske om at hjælpe den person , der sidder i stolen overfor. Jeg følte fra første behandling , at her sad et person som havde en stor faglighed, og hvilede fuldstændigt i sig selv, så jeg kunne bare smide facaden,og vise min sårbarhed, hvilket var en stor lettelse, når man i meget lang tid, havde holdt sig selv i et jerngreb. Jeg kan kun varmt anbefale Mette og vil til enhver tid vende tilbage til hende, hvis behovet skulle opstå."  Læs mere  Læs mindre

Gitte og Jacob - "Mette har formået at skabe et trygt og professionelt rum, hvor det har været betydeligt nemmere at få sagt de ting til hinanden, som før har resulteret i skænderier eller tavshed. Det har haft stor betydning for vores forståelse af hinanden og vores evne til at komme videre sammen."  Læs mere  Læs mindre

Ulla - "Stress touching virker ! Det er det bedste , jeg nogensinde har oplevet ! Det er næsten bedre, end en hel nats søvn, fordi det virkelig giver ro.Det giver faktisk mere hvile end nattesøvnen. Da jeg kom , kunne jeg ikke mærke mig selv,og jeg oplever så, at jordforbindelsen bliver genoprettet.Det er svært at forklare,jeg føler mig behagelig tung, men samtidig helt let i kroppen. Jeg glæder mig hver gang, jeg skal over til Mette, for det er rart at dele med hende,jeg behøver ikke at forklare mine stress symptomer, for Mette VED , hvordan det er, og ved hvad det handler om.Det er en ret stor befrielse."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.