En kropspsykoterapeut er en psykoterapeut, der anvender kroppen i sin terapi. Formålet er at opnå en dybere forståelse af menneskets psyke og kroppens sprog, samt hvordan disse hænger sammen. Kropspsykoterapeutens fokus er dermed på kroppen, og hvordan den reagerer i forskellige situationer. På den måde kan du, sammen med terapeuten, arbejde aktivt med kroppen, idet du bliver mere opmærksom og forstående omkring dig selv og din krop.
Kropspsykoterapi er en form for psykoterapi, der arbejder med kroppen, hvor der er fokus på, hvad du oplever og mærker. Denne terapi anser krop og psyke som én enhed. Her arbejder klient og terapeut aktivt med negative overbevisninger - f.eks. helt tilbage fra barndommen - ved at flytte fokus til nyere positive erfaringer. Dette er netop nødvendigt, da de negative erfaringer kommer til udtryk i kroppen ved at udløse over- eller underspændinger, medvirke til blokader og andre indskrænkninger. Netop det, at være opmærksom på sin egen krop, kan være uvant for mange. Der ligger derfor et stort udviklingspotentiale i at blive bevidst omkring dette. Søger du terapi, der også inddrager din krop - så er kropspsykoterapi måske noget for dig. Læs mere om kropsterapi.
Kropsterapi kan bruges af mange mennesker, uanset om man vil komme i bedre kontakt med sin krop, eller om man har et fysisk eller psykisk problem. For mennesker, som befinder sig i en kronisk tilstand af stress, kan det være hensigtsmæssigt at lære sig selv at slappe af ved at arbejde med kropslige spændinger. Her bruges forskellige afspændings- og åndedrætsteknikker. Ved et rigtigt brug af sit åndedræt kan man forebygge stress og dermed vedligeholde en afslappet holdning i hverdagen.
Når du skal finde ro i dig selv til at mærke efter, hvad du oplever i din krop, er det vigtigt, du føler dig tryg ved din terapeut. Derfor kan du med fordel undersøge terapeuternes baggrunde og erfaringer for at finde den rette til dig. Kropsterapeuternes baggrund kan netop variere, alt efter om de har taget enkelte kurser, en terapeut uddannelse på 2 år eller specifikt en kropsterapeut uddannelse på 2 år, Body All Mind (BAM), på Kropsinstituttet. På den måde kan du nemmere selektere efter dine ønsker og behov hos kropsterapeuten. Hos GoMentor tilbyder vi vores kropsterapeuter både traditionel terapi ved fysisk fremmøde eller online terapi, så du kan få hjælp, uanset hvor du er.
Vælg en kropspsykoterapeut til at hjælpe dig med din udvikling, så du kan blive mere til stede i din krop.
Se listen med mentorer, der arbejder med kropsterapi, nedenfor eller søg mere specifikt under 'Find ekspert'.