Krise betyder en pludselig forandring eller forstyrrelse og er en tilstand, hvor man ikke er i stand til at tænke fornuftigt – ikke kan samle sig om dagligdags ting og udføre handlinger, man normalt plejer at kunne.
Vigtige opmærksomhedspunkter i kriser:
Det er ganske normalt, at en rystende og unormal begivenhed giver anledning til usædvanlige reaktioner og stærke følelser i en periode. Det er ikke tegn på svaghed, eller at man er ved at blive "skør i hovedet". Familie, venner og eventuelle arbejdskolleger vil måske også lægge mærke til, at man har forandret sig. Det er derfor vigtigt at kende til disse forandringer, både for én selv – og for omgivelserne. Hvis man kender de reaktioner, der er normale og almindelige efter svære hændelser, er det lettere at acceptere egne reaktioner og godtage dem som rimelige i forhold til den påvirkning, man har været udsat for.
Det er svært at tænke klart i akutte krisesituationer på arbejdspladsen – men det er i disse situationer særligt vigtigt at vide, hvad man skal gøre. Når mennesker mister én, der står dem nær – eller kommer ud for et alvorligt ulykkestilfælde, oplever de fleste, at deres reaktioner er anderledes end sædvanligt.
Der skelnes overordnet set mellem to slags kriser:
Det er ganske normalt, at en rystende og unormal begivenhed giver anledning til usædvanlige reaktioner og stærke følelser i en periode. Det er ikke tegn på svaghed, eller at man er ved at blive “skør i hovedet”. Familie, venner og eventuelle arbejdskolleger vil måske også lægge mærke til, at man har forandret sig. Det er derfor vigtigt at kende til disse forandringer, både for én selv – og for omgivelserne. Hvis man kender de reaktioner, der er normale og almindelige efter svære hændelser, er det lettere at acceptere egne reaktioner og godtage dem som rimelige i forhold til den påvirkning, man har været udsat for.
Del dine tanker og følelser med andre. I tiden efter hændelsen oplever mange, at jo mere de taler om det, der er sket, jo mindre pinagtige og ubehagelige bliver tankerne om det. Det opleves som en lettelse at snakke med andre. De fleste kan ved egen, familien og venners hjælp komme gennem den svære tid og efterhånden vende tilbage til en normal hverdag, hvor oplevelserne på en naturlig måde er kommet på afstand. Nogle hændelser griber så voldsomt ind i vores liv, at det at tale med en professionel fagperson kan være et godt og nødvendigt supplement til den hjælp, vi giver hinanden.
Når et menneske kommer i krise, er det fordi personen oplever noget som er så meget ud over det sædvanlige, at de normale løsningsmodeller, man har opbygget igennem et liv, ikke slår til. En krise kan komme som følge af en dramatisk oplevelse eller længere tids psykisk belastning.
I akutte kriser arbejdes med psykisk førstehjælp:
Der arbejdes med en gennemgang og genfortælling af den voldsomme hændelse. Det er et forløb, hvor oplevelsen genfortælles flere gange. Du vil blive spurgt om: hvad skete der, hvor stod du, da det skete, hvem sagde hvad, hvem gjorde hvad, hvad sagde du selv, hvad gjorde du selv? Dette kan virke mærkeligt, men da man ofte befinder sig i en chocktilstand efter en voldsom begivenhed, kan det hjælpe at få struktur på og overblik over hændelsen. Dette sker, når du gentagne gange fortæller din historie og bliver lyttet til og forstået - så bliver der skabt struktur og overblik i det, der ellers opleves som kaotisk. Dernæst bliver der taget hånd om den reaktion, som den akutte krise fremkalder.
Alle mennesker tackler kriser på forskellig vis. Udfordringen er at komme igennem krisen som en hel person, uden varige mén. Derfor er det i de fleste tilfælde nødvendigt med krisehjælp.
Kriseterapi tilbydes af en krisepsykolog som hjælp til en akut situation, hvor et menneske er i krise – eksempelvis på grund af:
Alle mennesker reagerer forskelligt, men reaktionerne hænger sammen med forskellige faktorer:
Livskrise - Sådan kommer du igennem livskrisen - Alle går igennem én eller flere kriser i løbet af sit liv - Derfor er det vigtigt, man fok...
Identitetskrise - Sådan kommer du igennem krisen - Kan du ikke længere håndtere situationer, som du plejer? Så er du måske på vej ud i en ide...
Ta’ din partner i hånden… - Hvis du kan genkende at være den ene halvdel af et parforhold, hvor den anden ikke er til ...
PART 1: Forstå dine behov og forstå dig selv - PART 1: Dine 6 Behov og hvad de betyder for dig Alle mennesker arbejder efter nogle specif...
Hvordan har du det med efteråret? - Bladene bliver røde og falder til jorden. Temperaturen falder, og det rusker i træer og me...
Er terapi mon noget for dig? - Psykoterapi er grundlæggende bare samtale om livet Om det, der måske er svært. Om det, du ...
Hvornår har du sidst spurgt dig selv: Hvad har jeg lyst til? - Hvornår har du sidst spurgt dig selv: "Hvad har jeg lyst til?" - og så rent faktisk gjort ...
Positive livskriser - Livskriser - kan de være positive? Ja, eller rettere sagt: en positiv livsbegivenhed kan o...