Frygt for tordenvejr

af GoMentor

Sidst opdateret 15-1-2020

Reviewer GoMentor

Frygt for tordenvejr tordenskrækHvad er brontofobi?

Denne fobi forbindes ofte med astrafobi - frygt for tordenstorm - eller keraunofobi - frygt for lyn - hvor brontofobi er frygt for torden. Fobien er karakteriseret ved en intens og ofte irrationel frygt, som varer mere en seks måneder. Det er en af de ti mest almene fobier i verden og er tilstede hos både mennesker og dyr. Selvom de, der lider af brontofobi, har en rationel forståelse af, at torden ikke er farligt, så fjerner dette ikke deres frygt. Får de ikke hjælp, kan tordenvejr være en meget skræmmende oplevelse. Selvom det oftest er børn, der er bange for torden, er der også mange voksne, som oplever denne frygt.

Symptomer på brontofobi

Mennesker, der lider af brontofobi, er ofte meget bange og bekymrede under et tordenvejr, selv hvis de er i deres eget hjem i sikre omgivelser. Symptomerne er som ved de fleste andre fobier: panikangst, græden, sveden og hjertebanken. Det interessante ved denne fobi er, at de, der lider af det, søger mennesker omkring sig til at forsikre dem om, at alt er i orden under tordenvejret, da det kan hjælpe på symptomerne. De vil også forsøge at gemme sig for et uvejr ved, at de lukker sig for ørerne eller gemmer sig i skabe. Set i lyset af det, følger de naturligvis vejrudsigterne meget tættere end andre mennesker.

Typiske tegn på, man lider af frygt for tordenvejr:

  • Angst under tordenstorme
  • En udpræget interesse i eller en besættelse af at følge vejrudsigten
  • Behov for mennesker omkring sig under et uvejr
  • Et ønske om at gemme sig for uvejret
  • Modvilje mod at forlade sit hjem pga. den potentielle fare for tordenvejr

Har du oplevet nogle af ovenstående symptomer? Du kan teste, om du måske har en fobi, ved at tage vores angsttest og se, om du viser tegn på angst.

Mennesker med denne fobi kan i ekstreme tilfælde være besat af at se vejrudsigten. Nogle gange kan de endda nægte at forlade deres hjem, hvis ikke de har tjekket den først. De er nødt til at vide, at de er sikre. Det kan i nogle tilfælde føre til en slags agorafobi, hvor de nægter at forlade deres hjem, fordi det er det eneste sted, de kan føle sig trygge. Panikangst kan også påvirke deres krop ved, at symptomerne forværres med tiden, hvis de ikke får den rette behandling.

Behandling af brontofobi

Den bedste måde at behandle brontofobi - frygt for tordenvejr - er ved hjælp af distraktioner, hvor det, at være i selskab med andre under et tordenvejr, også hjælper på symptomerne. Hvis det er en svær grad af brontofobi, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp. Her hos GoMentor kan du finde dygtige terapeuter, som tilbyder online hjælp til mennesker, der lider af brontofobi og deres familier, så de kan forstå og bearbejde den frygt, der er forbundet med denne fobi. De professionelle terapeuter og psykologer på GoMentor, kan hjælpe online med den støtte, som man har brug for. Find derfor en psykolog eller terapeut på listen nedenfor eller søg mere specifikt via 'Find ekspert'-knappen, så du kan finde denne rette behandler til dig.

Vi samarbejder med



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.