Tankemylder

af GoMentor

Sidst opdateret 25-9-2020

Reviewer GoMentor

Hvad er tankemylder?

Kvinde med tankemylder har svært ved at styre og samle sine tanker. De negative tanker flyver rundt i hovedet på hende og skader hendes selvværd Måske har du oplevet, at tankerne til tider kan løbe løbsk. Det kan også være, at du dagligt oplever negative tankemønstre, som påvirker meget af din hverdag. Tankemylder er, når en enkelt negativ tanke udvikler sig til en tanke mere og endnu en. Det kan føles, som om ens hjerne løber afsted med en, fordi man mister følelsen af kontrol over sine tanker. Det kan opstå af mange årsager og i mange forskellige situationer - både alene og sammen med andre.

Symptomer på tankemylder

Tankermylder kan påvirke vores hverdag, da det både har en effekt på vores følelser og handlinger. Ofte kan vi handle på måder, vi normalt ikke ville, fordi vi bliver overvældede af tankerne. Måske siger vi nej til noget, vi ellers havde sagt ja til. Måske tør vi ikke kaste os ud i udfordringer, selvom vi egentlig gerne ville. Det kan også være, man oplever at føle sig handlingslammet, fordi tankerne paralyserer ens adfærd. De negative tanker og følelser gør derfor, at vi slet ikke handler.


Typisk adfærd i forbindelse med tankemylder:

3 råd til at stoppe tankemylder

Når tankemyldret tager over, kan det være svært at koncentrere sig om andet og bryde ud af mønstret. Derfor har vi samlet 5 råd til, hvad du kan gøre, når tankerne slår sig løs.

  1. Sæt dig ind i dine tanker - Først og fremmest er det vigtigt at identificere, hvilke tanker der fylder mest i dit hoved. Du kan evt. skrive dem ned på et stykke papir. Her kan du sortere i, hvilke der er selvdestruktive og irrationelle, samt hvilke der er konstruktive og positive. Ved at sortere i dem kan du hjælpe dig selv med bevidst at arbejde med at "smide" dem ud, som ikke gør nogen gavn for dig.
  2. Skab ro omkring dig - For at hjælpe dig selv med at arbejde bevidst med sortering af dine tanker er det vigtigt at sørge for, der er den rette ro omkring dig. Hvis du ofte befinder dig i stressede omgivelser, travlhed og larm, kan det være en svær opgave - dette kan nemlig forværre tankemyldret. Måske kan du gå eller cykle en tur, tage et ekstra langt bad eller se en god film. Det vigtigste er ikke, hvad du gør, men snarere at du gør, hvad der skaber indre ro for dig.
  3. Skift fokus - Når du får sorteret i tankerne og sikret, at dine omgivelser giver dig ro, kan du begynde at skifte fokus. Det er i situationen, når den negative tanke dukker op, at du skal handle. Det er her, du bevidst skal ændre den negative tanke til en positiv. Det kan du f.eks. gøre ved at tænke på et minde eller en person, der gør dig glad, drikke en god kop kaffe eller hygge dig med en bog. Ved at fodre dine tanker med disse positive input kan du langsomt ændre dine tankemønstre, så de ikke kommer ud af kontrol.

Få styr på tankerne og undgå tankemylder

Oplever du, at det er svært at holde styr på tankerne? Måske hjælper disse råd dig ikke? Hvis du oplever at føle dig på bar bund, så tøv ikke. Hos GoMentor har vi en lang række psykologer og terapeuter, der sidder klar til at hjælpe netop dig. Med hjælp fra den rette mentor for dig kan du opnå en indre ro og større balance i dit liv ved at få styr på tankerne. Det kan du få ved enten at aftale et fysisk møde eller få online hjælp via GoMentor. Se, hvilke mentorer der tilbyder hjælp mod tankemylder på listen nedenfor, eller søg mere specifikt via 'Find ekspert'-knappen.

Vi samarbejder med



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.