Andreas Mouritzen - Psykolog, Mindfulness instruktør

Andreas Mouritzen

Psykolog, Mindfulness instruktør

Videosamtale , GoMentor 24/7

13 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Alle har forskellige behov, når de bliver mødt, opstår der ro og plads til livets udfordringer. Her får du hjælp til at finde og møde dine behov. Andreas Mouritzen - Psykolog, Mindfulness instruktør

Beskrivelse


Jeg er uddannet Cand. Psych. fra Århus Universitet. Jeg har flere års erfaring fra psykiatrien samt kurser og metoder. Læs endelig videre og få lidt mere indsigt i, hvem jeg er, da connection er vigtigst indenfor terapi.


Angst, Depression og hvad end dit liv byder dig!


Oplever du angst eller depression? Går du måske rundt og har svært ved at finde din plads i verden, eller har du virkelig svært ved at sætte fingeren på, hvad det præcis er, men samtidig ved, at noget ikke føles rigtig?


Det føles og opleves ofte som overvældende, og nogle gange kan det være svært at finde en vej ud. Jeg kan ikke allerede love dig, at det er godt du har fundet vej her ind, men jeg kan sige af det ofte er en lille ændring der skal til for at hjernen acceptere et nyt syn på livet.


Jeg kan fortælle en historie, hvis du læser med lidt endnu.

På et tidspunkt i verdenshistorien sad der en person på en bænk i en park. Det var godt vejr og solen skinnede. Man kunne høre fugle og en lille bæk i baggrunden. Det var denne person ikke interesseret i, for inde i hovedet kan der findes meget mere, og der kan føles næsten lige så virkeligt, som udenfor tænkte personen.


Det kan ingen benægte, men pludselig gik det op for personen på bænken i parken, at det var blevet mørkt. Hvordan kommer man ud, og hvad skal jeg nu gøre? Lydene føltes pludselig mere dystre og farlige uden at vide hvorfor. Tiden gik, og man følte sig mindre og mindre, hvornår mon natten er ovre sagde en tanke ofte, andre tanker talte om, hvad der mon gemte sig ovre bag det træ, mens andre fortalte om en anden gang, man også blev utryg ved noget.


Der går lidt mere tid, og der kommer en mand, og sætter sig ved siden af personen på bænken. Han stirrer på personen og siger hej. Personen siger stille hej tilbage. Jeg tror du har misforstået noget, siger manden. Med et pludselig knips og blidt puf, vågner personen på bænken pludselig. Bænken og parken er væk og man sidder nu i sin stol derhjemme. Roen og lettelsen mærkes tydeligt!


Det giver mening, at med en smule kreativitet kan man drømme sig alle steder hen. Noget der er smukt vil også være skræmmende, og det kræver virkelig kun et lille puf for at skubbe noget på plads, så man vågner og kan ånde lettet op, og præcis som fra en drøm forundres over, hvorfor man drømte noget, der slet ikke gav mening.


Du har misforstået noget, og jeg skal meget gerne vise dig, hvordan dit liv kan give meget mere mening med et knips og et lille puf!


Det lille puf


Din hjerne skaber relation til oplevelser som derefter skaber følelser og identitet rundt om. Nogle betyder mere end andre, herunder kan jeg hurtigt dreje din opmærksomhed til traumer, så det giver mening. Ved at forstå hvorfor din hjerne skaber denne relation og hvordan den gør det, kan vi skabe en ny, således dit liv hurtigt ændres.


Dine behov


De problemer du oplever, kan vi spore tilbage til 6 behov vi alle lever efter. Når du forstår dem dybere og mere indgående, får du kendskab til, hvordan de skaber rammen for dit liv, og hvordan du kan finde nye og givende metoder til at imødekomme disse behov, så du rent faktisk oplever at blive skubbet derhen du ønsker.


Hvis du er nysgerrig på, hvad disse behov er, skal jeg nok liste dem lige om lidt. Men du skal vide, at terapi med mig, handler om at du får det bedre! Derfor er det ikke en sludder for en sladder, selvom der er massere af plads til jokes og humor, så kommer du også til at opleve de ting der gør ondt og du lærer at håndtere dem uden at flygte!

• Tryghed

• Variation

• Anerkendelse

• Connection og Kærlighed

• Udvikling

• At give


Hvis du er mere nysgerrig på dine behov eller hvad der sker når du får et lille puf, så kontakt mig her på siden, og så finder vi ud af, hvad der passer til dig.

Biografi

Erfaringsområder

Depression

Panikangst

Stress

Akut belastningsreaktion

Lav selvtillid

Skilsmisse og brud

Ulykkestraumer

Generaliseret angst

Tvangstanker (OCD)

Nervøsitet

Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)

Eksamensangst

Social angst

Voldstraumer

Sundhed

Dating

Krigstraumer

Jalousi

Svigt og forræderi

Utroskab

Kommunikationsproblemer

Graviditet

Opdragelse

Eksistentielle problemstillinger

Følelsesmæssig intelligens

Lavt selvværd

Målsætning

Motivation

Relationsproblemer

Selvfølelse

Spirituel udvikling

Tankemønstre

Tilknytningsproblemer

Borderline personlighedsforstyrrelse

Dependent personlighedsforstyrrelse

Ængstelig personlighedsforstyrrelse

Skizofreni

Cutting

Selvmordsforsøg

Selvmordstanker

Abort

Mistet barn

Anoreksi

Bulimi

Overspisning

Målsætning (sundhed)

Motion og motivation

Rygestop

Vægttab og overvægtsproblemer

Tilpasningsreaktion med angst og depression

Mandeterapi

Angst

Angstlidelser

Dødsangst

Præstationsangst

Anger management / vredeshåndtering

Balance

Autensitet

Barndomstraumer

Traume

ADHD

Indre ro

Work/Life balance

Time Management

Iværksætteri

Identitetskrise

Livskrise

Krise

Kærlighed

Livsglæde

Omsorgssvigt (ældre)

Psykisk vold

Seksuelle overgreb

Vold i hjemmet

Barnløshed

Kærlighedsmønstre

Kærestesorger

Magtkampe

Personlig udvikling

Kreativitet

Grænsesætning

HSP, særligt sensitive personer

Livsændringer

Tankemylder

Økonomisk frihed

Selvdestruktiv adfærd

Introvert

Personlighedsændring

Psykisk sårbarhed

Selvindsigt

Selvskade

Skyld og skam

Sport

Arbejdsstress

Familiestress

Kronisk stress

Udbrændthed

Økonomisk stress

Studievalg

Studiemotivation

Studie

Uhelbredelig sygdom

Sygdom

Cancer

Kronisk sygdom

Handicap

Tilpasningsreaktioner

Medarbejdertrivsel

Psykisk arbejdsmiljø

Erhvervspsykologisk rådgivning

Corona

Køn

Mand

Ventetid

Har akuttider

Klientudtalelser

Maria - "For en del år siden blev jeg alvorlig syg, og jeg har siden da været hos forskellige psykologer, som gav mig med en masse konkrete redskaber til mit ‘nye liv’. Det har alt sammen været fint og brugbart, men der manglede noget. For hvem er man, når man mister sin identitet, hvordan håndterer man den sorg og vrede man føler, når livet lige pludselig bliver revet i stykker, og intet er som det var før? Da jeg kontaktede Andreas, havde jeg et konkret ønske. Jeg søgte et Quick Fix, for hvordan skulle han kunne hjælpe mig dybere end hvad andre psykologer havde? Der gik ikke mange minutter før Andreas begyndte at kradse godt i overfladen og efter den første time stod det mig klart, at det Quick Fix jeg søgte, ikke fandtes. Kun gennem bearbejdning af de traumer og en forståelse af min identitet, og accept, kunne jeg komme videre. Andreas har fuldstændig ændret mit tankemønster og tilgang til mig selv. Jeg står tilbage med et sind, der er mere i balance og jeg ser ikke længere tilbage og tænker ‘der var en gang, hvis bare alt kunne blive som før’. Jeg står tilbage med en dybtfølt accept af min tilstand og en fornyet glæde over mit liv. Når man går til psykolog har man en ide om, at man skal gå der fra med en masse redskaber, men i virkeligheden har det for mig mere været en form for ændring af sindet. Det er ikke sådan når samtalen slutter med Andreas, så har du løsningerne. Men i løbet af nogle dage så har din underbevidsthed bearbejdet det I talte om, og pludselig mærker du ændringerne. Det er den vildeste følelse. Andreas er bund ærlig. No bullshit kind of guy. Men samtidig vanvittig behagelig at tale med. Han giver noget sig selv, når man taler, og det er virkelig rart, for man viser sin sårbareste side af sig selv. Jeg kan på det varmeste anbefale et forløb hos Andreas. Og jeg ved, jeg kommer til at kontakte ham igen, når jeg får brug for det. Tak Andreas!"  Læs mere  Læs mindre

Maria - "Andreas' hjælp er den bedste investering jeg har gjort. Egentlig havde jeg givet op på at få hjælp fra en psykolog, fordi de fleste er lige kedelige og lige uopfindsomme. Under min første samtale meldte jeg klart ud, at han fik én chance - og han var den sidste der fik en. No pressure. Da jeg kom til Andreas anede jeg ikke hvad jeg ville med mit liv, hvordan jeg skulle vende min ikke eksisterende selvtillid, eller at det at komme af med mit angst, overhovedet var en mulighed. Efter et forløb på fire måneder, og fede samtaler har jeg ro - i alle celler af kroppen. Jeg er oprigtigt rolig og glad; jeg har lagt en plan for mit liv, selvtilliden blomstrer og angsten er en lummer dame som hører fortiden til! Jeg vil altid anbefale at tage en snak med Andreas. Det er guld værd. "  Læs mere  Læs mindre

Mia - "Jeg er så utroligt glad og taknemmelig for, at jeg fandt frem til Andreas, for efter 4 samtaler (inkl. den første gratis samtale) er der sket en kæmpestor og ret hurtig transformation i mig. Jeg troede, at jeg skulle ind og arbejde og grave dybt i min barndom for at finde nøglen til et angstfrit liv. Men allerede efter den første samtale med Andreas, var fortiden trevlet op og vejen fremad var rimelig hurtig at finde gennem de 6 behov, som Andreas arbejder ud fra. Hos andre psykologer har jeg kunnet sidde og gemme mig lidt og egentlig bare tale psykologen efter munden, men det er der ikke en chance for hos Andreas, på trods af, at man ikke sidder ansigt til ansigt med ham. Han er lige tilpas hård i filten, ærlig og vedholdende til, at jeg blev ærlig over for mig selv, og det er i virkeligheden dét, der bliver nøglen og vejen til et meningsfuldt liv for mig. Jeg kom til Andreas og søgte redskaber, fordi jeg ikke følte, de andre psykologer havde givet mig noget, jeg kunne bruge. Men Andreas fik mig til at se, at det er min egen handlekraft, der er det største værktøj, og det er utrolig powerfuldt. "  Læs mere  Læs mindre

Julie - "Mit forløb med Andreas er det bedste jeg personligt har gjort for mig selv. Ærligt! Jeg har tilbage i 2013 haft en depression, som tiden tog sig af, men i slut 2019 kom der endnu én bragende ned, som fra en skyfri himmel, igennem hele min krop. Jeg kunne intet holde i mig af hverken mad eller drikke, min krop var i alarmberedskab, og jeg vidste ikke HVORFOR. Men det var forfærdeligt. Lige indtil jeg tog kontakt til Andreas.. - Tak, for at sige det lige ud: " Vil du vide hvad det er?" (Hvad jeg fejlede/hvad der var galt, for jeg vidste det ikke selv) Det var startskuddet til en helt fantastisk rejse mod at opbygge mig selv igen. Jeg glemte fuldstændig at have det dårligt for hver gang vi talte sammen. Telefonen var nok, jeg kunne mærke nærværet og se ham for mig. Og for hver samtale vi har, går der et lys op for mig, jeg troede jeg kendte mig selv 100%. Men heldigvis er der plads til at blive klogere. Jeg fik det godt efter ca. 5 samtaler, men jeg holder stadig fast i Andreas, fordi han er så hamrende dygtig. Jeg føler mig tryg og stoler fuldt ud på ham. Hvis du sidder derude, føler dig alene, deprimeret, angst, eller værre.. Så ræk hånden ud til Andreas.?? Han er der for dig og giver ikke slip før du selv er klar. Tak for dig A. Du har vendt min verden så jeg igen kan være noget for min kæreste, søn, familie, venner og ikke mindst mig selv.? "  Læs mere  Læs mindre

Kristina - "Det er nu ved at være et halvt år siden, jeg havde min første samtale med Andreas, og det har uden overdrivelse været det smukkeste halve år af mit liv. Jeg har ikke ord for, hvor stor en forskel, vores samtaler har haft for mig, og jeg mærker den dybeste taknemmelighed for den enorme udvikling og proces, han har hjulpet mig med. Hvad der startede med en tøvende samtale om en gammel angst der hang ved, blev til et halvt år med udvikling på alle fronter af mit liv. Det er mange, mange snakke siden jeg kom ud over angsten, men siden da har Andreas hjulpet mig med at endevende stort set alle aspekter af mit liv, og han har givet mig redskaber til at være den absolut bedste udgave af mig. Af hjertet, tak ❤ "  Læs mere  Læs mindre

Susan - "Jeg har været så heldig at finde Andreas på Go Mentor. Efter 2 år med mere eller mindre angst, og efter at have prøvet psykolog ca. 15 timer uden effekt. Efter at have prøvet angst medicin i 4 mdr, vejrtrækningen, yoga, total omlægning af mit liv, mindfulness samt meditation, tænkte jeg, hvordan får jeg styr på det her. Jeg valgte Andreas grundet hans uddannelse og indsigt i kognitiv terapi. Jeg benyttede mig af tilbuddet på 20 min. Gratis samtale, for at finde ud af, om vi havde kemi. Allerede efter disse 20 min. Følte jeg en utrolig ro. Andreas er tilstede, og ved lige, hvad der skulle til for at hjælpe mig. Første samtale varede godt 2,5 timer, og her fik jeg et gevaldigt skub i den rigtige retning. Jeg fik en aha oplevelse, og begyndte at forstå, hvor enkelt det er, at slippe fri af angsten. Min angst har været ved mange mennesker, besøg hos læge, møder hvor jeg skulle møde andre og performe. Altså en form for præstationsangst samt sygdomsangst. En mærken efter hele tiden, i stedet for bare at være. Efter 3 samtale har jeg ikke haft angst mere. Kroppen prøver til stadig, men de er let for mig nu at sige nej til angsten, for som Andrea har lært mig, der er ikke noget alternativ. Det er mig, der styrer mit liv, jeg fejler ikke noget, men han har lært mig at flytte fokus over på andre, mere vigtige ting. Andreas er utrolig nærværende, lyttende og særdeles nysgerrig på andre mennesker. Han er tilstede og man får en følelse af, han er der for dig, samtidig med, jeg synes han er utrolig dygtig, til det han gør. Jeg vil anbefale Andreas, til alle dem, der har brug for et skub i den rigtige retning."  Læs mere  Læs mindre

Helene - "Jeg faldt over et af Andreas opslag på Facebook, hvor man kunne få en gratis telefonsamtale. Jeg tænkte- hvorfor ikke? Jeg har en del at arbejde med og tog chancen. Andreas viser sig at være en utrolig motiverende mand. Han er meget rolig, nærværende og kanon dygtig! Han har styr på både teorien og følelserne og han ved lige hvordan han blidt (eller lige på) skal skubbe lidt for at få de følelser frem der gemmer sig helt inde i maven. Jeg ser frem til hver en samtale med spænding i maven, for jeg synes det er så produktivt og jeg får virkelig noget at arbejde med.Ham får min varmeste anbefaling!"  Læs mere  Læs mindre

Casper - "Efter startet forløb hos Andreas, har jeg lært mere om mig selv, om hvordan mennesket og derved også hvordan jeg fungerer, psykisk. om hvordan jeg reagerer, og hvorfor jeg reagerer således. Og arbejder løbende og efter behov på de værktøjer der skal til for at komme ind til problemstillingen. Jeg syntes Andreas har været god til at komme ind til sagens kerne, samt givet mig nogle værktøjer til at kunne håndtere situationerne når man står i dem. For mig som aldrig har været hos en psykolog før, og har klaret det via telefon af 30-40 minutter, passer det desuden fantastisk med mit skema."  Læs mere  Læs mindre

Line - "Jeg har virkelig været glad for mit forløb ved Andreas. Endelig har jeg mødt en anderledes psykolog der kan forstå mig og hjælpe mig med de rette metoder til at få styr på alle de dårlige tanker i hovedet. Der var lige pludselig personligt nærvær og engagement fra en psykolog af som virkelig var givende for mig. Det virkede i hvert fald. Jeg lyttede li pludselig. På kort tid har jeg følt mig set, forstået og hjulpet. Og samtidig har jeg fået nogle værktøjer til at navigere rundt i mine tanker. Hvilket jeg bruger hver dag. Der kan jo faktisk være ro i livet. På trods af man lever med et stressfuldt job. Jeg er slet ik tvivl om at Andreas er den psykolog jeg vil bruge fremadrettet. Min mand er vildt glad for mine samtaler med Andreas. Han kan hver gang mærke at det rykker noget i mig. Og at jeg blir mere rolig og glad. Noget han selv har prøvet på i mange år men aldrig er lykkedes med. Men vil så også sige at det hjælper, og er så meget nemmere at åbne sig når det foregår over tlf. I stedet for et klinisk værelse man skal gå ind i. Som bare indikerer. Du jo syg så."  Læs mere  Læs mindre

Pernille - "Da jeg tilfældigvis faldt over Andreas på Facebook var jeg træt, udmattet og opgivende. Mange år med 4 børn præget af alvorlig livstruende sygdom, diagnoser, konflikter og kaos, en skilsmisse der drænede for de sidste kærlige kræfter og et vanvittigt opslidende forhold til et barn med ondt i sjælen satte nu sit præg på mig. Den kvinde jeg er gik i opløsning, smuldrede som et sandslot og blev revet med af bølgerne.2 samtaler med Andreas har jeg haft. Jeg er glad helt ind i maven, jeg mærker mig selv igen og jeg mærker min datters smerte, men nu uden selv at kollapse og jeg vågner igen hver morgen med en varm følelse af guld i maven, for nu ved jeg at det kan ændres - også selv om det måske vælter en gang imellem."  Læs mere  Læs mindre

Camilla - "Glæden er blevet mit fokuspunkt! Hej jeg hedder Camilla og er 22 år. Jeg har i en længere periode haft det rigtig dårligt psykisk og har hverken haft overskud til at søge glæden eller se glæden i mit liv. Jeg har prøvet mange forskellige ting, for at få glæden tilbage, men synes jeg har mødt en mur hver gang. På et tidspunkt er der en, der presser mig til at ringe til Andreas, men jeg var meget skeptisk og orkede ikke prøve mere, for jeg havde allerede en hypotese om, at det igen ville være en mur jeg ville løbe ind i. Men jeg endte med at gøre det på grund af pres. Det viser sig, at Andreas lige var den hjælp jeg havde brug for! Det Andreas kan, er at han igennem samtalen, fik vendt mit fokuspunkt. Mit fokus har i lang tid været, at jeg ikke kunne finde ud af noget og var intet værd. Men Andreas motiverede mig til, at vende mit fokuspunkt til at være glad, hvilket gør at hver dag kommer der mere og mere glæde ind i min hverdag, og giver mig selv lov til at være glad. Når jeg snakker med Andreas handler det ikke om hvor synd det er for mig, men om at jeg har et valg og indflydelse på mit liv, så hvis jeg vil ændre noget så skal jeg selv gøre det, og hertil har Andreas hjulpet mig. Han har givet mig den støtte jeg havde brug for, metoder jeg kunne bruge og redskaber til at opnå det liv jeg gerne vil have. Jeg har altid gået og håbet på, at der på et tidspunkt ville komme nogen der kunne hjælpe mig, og fortælle mig hvad jeg skulle gøre, så alt kunne blive godt. Men gennem Andreas har jeg fundet ud af, at det er mig selv der er herre over mit liv, og derfor skal jeg selv skabe det liv jeg vil have, det var der ikke andre der kunne komme og gøre. Det krævede at jeg ændrede min tankegang og så mit liv med et nyt perspektiv, og det har Andreas hjulpet mig med at se. Ting man synes er svære og uoverskuelige får Andreas til at virke spændende, simple og overskuelige. Andreas ligger meget vægt på, at han sammen med mig finder ud af, hvad der er mine behov, og hvordan jeg får dem opfyldt. Han er en humør bombe og det er svært at forklare, hvad det er der gør at en samtale med Andreas virker, men min konklusion må være, at det er Andreas som person der gør det. Hans væsen er rolig, glad, energisk, nysgerrig, empatisk, varmt, engageret og autentisk. Efter min første samtale med Andreas var han allerede kommet ind i mit hoved, fordi gennem hele samtalen med ham, havde han haft energi til at få mig til at grine, lige når jeg var ved at tude. Så hver gang jeg havde lyst til bare at ligge mig ned og tude, fik han mig til at grine selv om han ikke var tilstede, men hans stemme var trængt ind i mit hoved, og jeg kunne høre de ting han sagde. Andreas har helt klart været vendepunktet i mit liv. Det er ikke fordi jeg lever et liv på røde roser, men jeg har fået metoder til hvordan jeg kan skabe et liv på røde roser, og hvordan jeg håndter det at være ked af det. Det der er det bedste ved at snakke med Andreas, er at han bruger sig selv og sin personlighed. Man føler ikke han sidder med et papir foran sig, med de ting han har lært han skal sige og gøre, men han høre på hvad man siger, og ud fra det snakker han og bruger sig selv personligt til at hjælpe en med at opnå sine mål. Det gør det nemmere at vise hvem man selv er, især fordi at samtalen foregår over telefon så man kan sidde og ligne lort i sin seng og bare snakke uden at skulle have overskud til at møde op et sted og se okay ud. Der er rum for at kunne være afslappet og vise hvem man er uden at skulle tage en maske på. Jeg kan kun varmt anbefale Andreas og jeg tror aldrig du vil fortryde at tage kontakt til ham!"  Læs mere  Læs mindre

Emilie - "Jeg kontaktede Andreas fordi jeg ganske simpelt havde brug for en at tale med. Jeg stod midt i en konflikt som jeg ikke kunne finde hoved og hale i, til trods for at jeg var centrum for det hele. Ingen af de som var en del af det ville tale med mig og jeg kunne på ingen måde forstå hvorfor de handlede som de gjorde. Konflikten eksisterer stadig, men jeg har gennem få samtaler med Andreas fået en større forståelse for hvordan jeg kan navigere i det. En af de ting jeg blandt andet bruger dagligt er “bedre spørgsmål giver bedre svar” Andreas har givet mig redskaberne til at komme videre til det liv som jeg gerne vil leve og selvom der stadig er et stykke vej så ved jeg hvilken retning jeg skal i. Jeg har lært at forstå mine egne og andres behov. Det har ikke bare været en samtale med en psykolog eller coach, for mig har det betydet en livsstilsændring. Et nyt mindset. Jeg sætter kæmpe stor pris på det jeg har lært af Andreas og jeg ser frem til at han fremadrettet skal være min co-driver mod et bedre og mere givende liv."  Læs mere  Læs mindre

Jeanette - "Jeg har haft fornøjelsen af at have en samtale med Andreas og jeg må nok erkende jeg var lidt skeptisk omkring det, men jeg ville give det en chance. Og hvor er jeg glad for at jeg gjorde det! Det lykkedes Andreas indenfor kort tid at ændre mit syn på mit liv og han gav mig lysten til at gøre noget ved det Han var så behagelig og samtidig have et smil på læben som gjorde at jeg hurtigt følte mig tryg ved ham.. Jeg har siden jeg snakkede med Andreas kun haft gode dage og det kan familien også mærke. Jeg fortryder på ingen måde at jeg tog snakken med Andreas og jeg har tænkt mig at fortsætte mit samarbejde med ham fordi jeg kan mærke han hjælper mig i den rigtige retning og giver mig de rette værktøjer til det. Jeg kan klart anbefale Andreas til andre og håber virkelig også at de andre han hjælper har lige så stor gavn af ham som jeg har Uden Andreas var jeg ikke kommet så langt Han er fandme dygtig!"  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.