Studerende

af GoMentor

Sidst opdateret 15-1-2020

Reviewer GoMentor

StuderendeEr du studerende?

Som studerende kan det være ret overvældende med alle de mange valg og beslutninger, man skal træffe for sin fremtid. Der er generelt meget fokus på uddannelse og planlægning af fremtiden, og mange teenagere føler, at de allerede i gymnasiet skal tage vigtige beslutninger for deres fremtid – hvad enten de føler sig klar til det eller ej. Når man igennem gymnasiet konstant føler, at ens fremtid overskygger hverdagen, er det ikke så mærkeligt, at flere og flere teenagere viser tegn på angst og stress. Heldigvis vil man gennem rådgivning og vejledning kunne begynde så småt at klarlægge sin fremtid, uden at det behøver at være en negativ oplevelse. Med hjælp fra studievejledere, familie og endda GoMentors tilknyttede psykologer, psykoterapeuter og coaches, kan man begynde med sin fremtid, så snart man er klar til det.

Typiske udfordringer for studerende

  • Skoleopgaver og eksamen (eksamensangst)
  • Ængstelighed og bekymring omkring fremtiden
  • Tøven med at træffe langsigtede beslutninger - f.eks. hvis man ikke føler sig klar eller moden nok
  • En følelse af overvældethed i forbindelse med beslutninger i det hele taget
  • Usikkerhed omkring ens karrierevej

Studerende og eksamensangst

Eksamensangst opstår typisk som følge af frygten for at blive eksamineret. En mild nervøsitet kan medvirke til at forbedre resultatet - men tager nervøsiteten overhånd, risikerer man, at præstationen forringes. Mange tror, at gode karakterer kun handler om held eller særlige evner, men faktisk er der mange flere faktorer, der spiller ind, når det gælder karakterer. Tænk over, om dem du altid betragter som heldige, dygtige eller kloge, måske ikke er så lynende intelligente. De er sikkert bare gode til at planlægge og forberede til deres eksaminer. Der er mange unge, der bilder sig ind, at en eksamen er altafgørende for deres fremtidige liv og arbejdskarriere - og så er det jo klart, at man lægger et betydeligt pres på sig selv. Prøv i stedet at have en mere afslappet holdning til din eksamen og tænk på, hvor lidt en karakter til eller fra betyder. Samtidig skal du også huske på, at selvom du er lidt usikker på blot en del af pensum, så ændrer det jo ikke en potentiel topkarakter til en dumpekarakter.

Online hjælp til studerende

Føler du, at dit studieliv er svært at komme igennem på egen hånd, kan du altid få yderligere rådgivning og hjælp af vores mange professionelle terapeuter, coaches og psykologer på GoMentor. Det er vigtigt ikke at lade forventningerne og presset tage over, da det kan have alvorlige konsekvenser for dit selvværd, din selvtillid og præstationsevne, hvis du ikke arbejder med det. Vi tilbyder desuden online-terapi og online-coaching, hvor du kan få hjælp, uanset hvor og hvornår du har brug for det. Nedenfor kan du se oversigten over de mentorer, der kan hjælpe dig, der er studerende.

Rådgivning til studerende

Glennie Grønne Susanne Schatz Michelle Poulsen Norma Lind Thomsen
Brug søgning via postnummer

Se udvalgte mentorer nedenfor

 

Vi samarbejder med



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.