DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV
Der er ét menneske, du kan være sikker på, at du skal tilbringe hver dag og hvert minut med resten af dit liv. Det er dig selv. Du fortjener, at det er rart at være dig, for ellers kan du i værste fald miste den gode forbindelse til det vigtigste menneske i dit liv.
Jeg har erfaret, at bag enhver psykisk udfordring er der et menneske, der har mistet forbindelsen til sig selv. Den forbindelse kan du miste som barn, som ung og som voksen. Fælles for alle er, at det altid er muligt at finde den igen. Det tør jeg godt at garantere. Jeg kan hjælpe dig med at genfinde forbindelsen til dig selv ved at udforske, håndtere og bearbejde de følelser og oplevelser, der har udløst, at du mistede den.
Den første målgruppe jeg begyndte at arbejde med som terapeut, var mennesker med spiseforstyrrelser, og dem har jeg arbejdet med i 11 år. Jeg indså hurtigt, at mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser (ofte) også har andre psykiske udfordringer herunder angst, depression, stress og et lavt selvværd. Derfor hjælper jeg i dag en bred vifte af mennesker.
Helt generelt arbejder jeg med børn, unge og voksne, der kæmper med deres selvværd, og som har en indre kritiker, de gerne vil tage afsked med.
I nedenstående oversigt kan du blive klogere på, hvilke områder jeg primært beskæftiger mig med.
Hvordan ved du, hvad du skal kigge efter, når du skal finde den rette terapeut i en verden, hvor mulighederne (næsten) er uendelige. Det kan være svært, når du skal finde den ene person der forstår dig bedst.
Du skal nemt kunne udforske, om jeg er den rette terapeut for dig, og det kan du gøre i den gratis og uforpligtende forsamtale, jeg tilbyder. Hvis du vurderer, at jeg ikke er den rette, vil jeg altid forsøge at hjælpe dig med at finde en, der har de kompetencer, du har brug for.
Kernen i mit terapeutiske arbejde er respekt og empati. Det er forskelligt, hvordan jeg arbejder med børn, unge og voksne, men jeg arbejder med alle tre. Fælles for alle er, at mit mål er at hjælpe den enkelte med at lindre sin indre smerte, blive bevidst om sine følelser og opnå en forståelse for, hvorfor du handler, som du gør, og hvordan du kan ændre den adfærd, der ikke er god for dig.
Da jeg i 2010 blev færdiguddannet som psykoterapeut, var jeg så heldig, at jeg knap nok nåede at træde ud af mit uddannelsessted, før jeg trådte ind på mit drømmejob. Det var et job på et privathospital, der tilbød ambulant behandling og dagbehandling til mennesker med spiseforstyrrelser. Udover behandling af spiseforstyrrelser hjalp jeg mennesker med at komme ud af andre psykiske udfordringer, de stod over for.
I 10 år arbejdede jeg på privathospitalet som afdelingsleder og spiseforstyrrelsesbehandler, hvorefter jeg startede min egen terapeutiske praksis. I min praksis hjælper jeg både mennesker med spiseforstyrrelser, pårørende og børn, unge og voksne der kæmper med deres psyke, og som på den ene eller den anden måde er faret vild i livet og har brug for at komme tilbage på rette kurs.
Det er fantastisk, når man lykkes med at hjælpe et menneske videre i sit liv.
Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
Pårørende til en misbruger / afhængig
Eksistentielle problemstillinger
HSP, særligt sensitive personer
Madnings- og spiseforstyrrelser i barndom
Borderline personlighedsforstyrrelse
Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi
Naturterapi/naturassisteret terapi
Humanistisk / oplevelsesorienteret terapi
"Kirsten har som den første set mig, hele mig. Det har hun formået, selvom hun ikke har set mig fysisk, da vores samtaler foregår i telefon eller på video. Hun ligger sit fokus på mennesket bag, hvilket har været helt nyt for mig, da jeg i systemet kun har været mødt med fokus på tal, vægt og kalorier. Vi har været igennem forskellige metoder, og vi er endnu i gang. For når jeg først mærker bedring og udvikling, indrømmer jeg, at jeg gerne vil have mere af det. Derudover har jeg fundet en enorm støtte i at kunne drøfte svære valg og dilemmaer, hvor Kirsten altid har hjulpet mig med at få øje på, hvilken retning jeg skal gå, for at passe på den person jeg er bag spiseforstyrrelsen, selvom sygdommen gerne vil det stik modsatte. Jeg har svært ved at forestille mig, hvor jeg havde været den dag i dag uden den enorme varme, støtte og tryghed, hun bringer mig i vores samtaler. Men jeg kan garantere, at jeg er den taknemmelig. " - Læs mere Læs mindre
"Jeg vågnede en morgen lammet i kroppen og tænkte: "Det går ikke. Jeg kan ikke fortsætte med at leve sådan her." Men jeg ville ikke starte i terapi. Jeg havde alle tænkelige fordomme om det at gå i terapi, og jeg startede udelukkende fordi, at min familie og venner havde bedt mig om det på ugentlig basis i flere år. Da jeg træder ind hos Kirsten, forsvandt alle mine fordomme, og jeg blev mødt af det mest hjertevarme menneske, der allerede fra første samtale skabte en stor forståelse i mig for, hvorfor jeg har det, som jeg har det. At starte hos Kirsten er den bedste gave, jeg nogensinde har givet mig selv. Hun har ændret mit syn på mig selv. Hun har hjulpet mig med at genfinde troen på mig selv. Hun har kort sagt ændret hele mit liv. " - Læs mere Læs mindre