Spirituel terapi er et udviklingsforløb, der retter sig mod at hjælpe både sjælen og kroppen. Formålet er at give sjælen mulighed for at skabe den udvikling, den har brug for. Det kan dreje sig om at få afsluttet episoder, der er opstået i fortiden, eller om at hjælpe sjælen med at finde sin vej - dens livsformål. Uafsluttede episoder kan både være fysiske og psykiske, hvilket betyder, at man kan være påvirket følelsesmæssigt eller kropsligt af hændelser i fortiden, såsom ubearbejdet vrede eller sorg. Ofte oplever man, at hændelserne viser sig som noget, der bliver ved med at dukke op i livet, indtil man får det bearbejdet og afsluttet.
Spirituel terapi tager udgangspunkt i spiritualitet, hvor det handler om, at mennesket består af en krop og en sjæl. Fokus er således at få kontakt imellem disse. Her arbejder terapeuten ud fra idéen om, at krop og sjæl påvirker hinanden i en dynamisk proces - en sund krop påvirker sjælen, og en sund sjæl påvirker kroppen. I spirituel terapi inddrages den spirituelle side af en person i det terapeutiske arbejde med personlig udvikling. For personer, som ønsker at arbejde med dette, ligger der et stort potentiale for udvikling, både som sjæl og som menneske. Et forløb med spirituel terapi og personlig udvikling medfører oftest, at man får mere energi, større livsglæde, overskud og indre ro i hverdagen samt evnen til i højere grad at være til stede i sig selv og i nuet. Derudover får man en større forståelse for sammenhænge i livet generelt.
Hos GoMentor har vi en række tilknyttede terapeuter, som kan tilbyde spirituel terapi. De har fokus på at give dig den bedst mulige terapi, så du kan få hjælp til at få mere livsglæde og overskud i hverdagen gennem en balance i krop og sjæl. Denne terapiform er individuel terapi, hvor du får personlige sessioner med din terapeut, som giver mulighed for, at du kan åbne dig mest muligt op. Du kan finde en terapeut i oversigten nedenfor eller søge mere specifikt under 'Find ekspert'.