DiSC profilanalyse

af GoMentor

Sidst opdateret 19-8-2020

Reviewer Unknown User

DiSC profilanalyse

DiSC profilen er et værktøj til at lave personprofiler, den klarlægger personlige adfærdsmønstre og giver hurtigt indsigt i menneskers adfærd. Mere præcist er DiSC et værktøj til at beskrive menneskers adfærd og kan give en overordnet forståelse af, hvordan personer agerer i forskellige situationer og sammen med andre mennesker. DiSC profilen kan således bruges til at forklare personers handlingsmønstre i forskellige situationer og i jobmæssigt sammenhæng give dig svar på hvor dine styrker og begrænsninger ligger, hvordan du kommunikerer, hvad der kan stresse dig og hvad der kan motivere eller drive dig.

DiSC profilanalyse er et meget populært værktøj at bruge til at lave personlighedstest, fordi det er meget nemt at gå til. Systemet er på samme tid simpelt at benytte, men også meget komplekst. Den enkelte person vil hurtigt kunne få en rigtig god forståelse for sin egen profil og på samme tid kan der med systemet skabes ufattelig mange individuelle profiler ud fra det spørgeskema der bliver benyttet.

DiSC er ikke en test, da alle resultater er ligeværdige, besvarelserne i spørgeskemaet danner blot grundlag for, hvilken adfærdsprofil du har og hvilke personlighedstræk der er markante hos dig.


Hvorfor hedder det DiSC profil?

De fire bogstaver i ordet DISC står for hver af de fire parametre som profilværktøjet måler adfærd på i forskellige situationer, det kan være adfærd på arbejdet, studie eller familielivet. Af de fire parametre vil en være mere dominerende eller markant end de andre, og ud fra dette kan de typiske adfærdsmønstre klarlægges. De fire bogstaver er:

  • Dominans (Dominance)
  • indflydelse (influence)
  • Stabilitet (Steadiness)
  • Samvittighedsfuld (Conscientious)



Hvornår skal du bruge DiSC profiler?Smilende kvindelig leder står forrest med armene over kors, mens hendes kollegaer hygger sig i baggrunden

DiSC profiler er et profilværktøj, som du kan bruge i mange forskellige situationer. Både når du arbejder med din personlige udvikling som leder, og når du arbejder med dine medarbejdere. Inden for situationsbestemt ledelse, vil det være et værdifuldt og effektivt udgangspunkt at kende medarbejdernes personprofiler, da alle medarbejdere skal ledes forskelligt i forhold til deres personlighed og arbejdssituation. Det vil også give lederen indsigt i, hvorfor samarbejdet nogen steder er bedre end andre. DiSC kan også bruges i forbindelse med MUS (medarbejderudviklingssamtale). Her kan DiSC profilen være et stærkt udgangspunkt for at skabe en konstruktiv dialog mellem medarbejder og leder, samt kan den hjælpe til at fortælle noget om medarbejderens præferencer og prioriteter i arbejdslivet.

Få hjælp til DiSC profilanalyse

Nanna Tofte Marlene Hyldgaard Koch Lene Wallentin Frederik Engels
Brug søgning via postnummer

Se udvalgte mentorer nedenfor

 

Få hjælp til DiSC profilanalyse

Nanna Tofte Marlene Hyldgaard Koch Lene Wallentin Frederik Engels
Få hjælp online fra 596 kr./md.

DiSC profilanalyse

Vi samarbejder med



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.