It's the most wonderfuld time of the year.... Men ikke for alle.

Skrevet d. 1-12-2021 11:57:19 af Kirsten Alstrøm - Psykoterapeut MPF, Mentor, Coach, Psykoterapeut, Terapeut

It's the most wonderful time of the year.... Men ikke for alle

Sneen falder, julen kalder og kalenderen viser 1. december. For nogen er det en tid fuld af glæde og lykke. For nogen er det en tid fuld af sårbarhed, stress, mørke tanker, familiekonflikter og ensomhed.


Alle mennesker har en masse scenarier om, hvordan december skal forløbe, og hvad der skal ske i december. Hvis du har det følelsesmæssigt svært, kan worst-case-scenarierne blive de overskyggende i dine forestillinger.


Worst-case-scenarios bliver sjældent virkelige

De worst-case-scenarios du forestiller dig, tør jeg godt vove at påstå er mulige, men de er ikke sandsynlige. I stedet for at lade tankerne fare afsted med dig, skal du minde dig selv om, hvad der er positivt ved denne tid for dig.


Du skal ikke prøve at bekæmpe de svære tanker, for når du gør det, giver du dem opmærksomhed, og jo mere opmærksomhed de får, jo mere vil de fylde. Prøv i stedet at fokusere på at gøre noget godt for dig selv. Udforsk: "Hvad gør mig glad?" Og få det sat i kalenderen.


Tænk mindre og mærk mere

Planlæg den perfekte julemiddag, få set mere til familien, sig ja til alle julefrokoster, sæt mål for det nye år og køb den helt rigtige julegave til alle. December kan være stressende, hvis du gerne vil gøre alle glade og deltage i alt, du bliver inviteret til.


Stop op og mærk efter, hvad du har lyst til Spørg dig selv: Hvilket tempo kan jeg overskue? Hvor meget kan jeg overskue? Vær ærlig omkring dine grænser til dine omgivelser.


De fleste mennesker respekterer dine grænser, hvis du deler dem ærligt. De fleste mennesker vil støtte dig, hvis du fortæller, at december er udfordrende for dig. De fleste mennesker ønsker dig det bedste og står klar med en hjælpende hånd, hvis du rækker ud.


Hvis du tror, at du er alene, tager du fejl.

Sidst men ikke mindst vil jeg give dig en kærlig reminder om ikke at sammenligne dit indre med andre menneskers ydre. December er den tid på året, hvor folk deler endnu mere ud på sociale medier, end de plejer. Men alle mennesker har udfordringer, selvom det er de færreste, der viser det på gaden, til julefrokosten eller på de sociale medier.


Du er ikke alene. Hvis du føler, at du er alene, og du ikke kan overskue at række ud til familie eller venner, sidder du lige nu inde på GoMentor, hvor vi er et ocean af mennesker, der sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for noget. Uanset hvad det er.


Glædelig 1. december.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.