Hvordan kan der ske gode ting for dig?

Er du rendt ind i en dårlig stime af oplevelser og erfaringer? Eller sker der for lidt af det gode, hvor du kan mærke livet og dets mening? Eller er du stoppet med at drømme stort? Så læs med her. Stort set alle af mine klienter befinder sig i en tilstand, hvor de ikke mere tør håbe på, at livet har noget godt til dem. De er rendt ind i en blindgyde, og kan ikke finde vejen ud igen. Og i blindgyden er der meget trangt, mørkt og iltfattigt. Hvis nu jeg praktiserede positiv psykologi, hvilket jeg ikke gør, så ville du blive mødt af en masse gode råd om at tænke positivt i stedet for negativt, samt at du skulle finde tillid. Sådan vupti. Men min erfaring er, at man ikke fikser sådanne tilstande vupti, og at man i hvert fald slet ikke kan vende rundt på en tallerken og gå fra dystre og depressive udsigter til, at solen skinner og livet synes meningsfyldt. Der skal noget mere til! Noget helt andet end positiv psykologi og kognitiv terapi, hvor vi kun bliver bedt om at flytte vores tankesæt. For det mine klienter har så stor gavn af, og som får dem til at rykke sig ud af blindgyden er, når de mødes og forstås inde i blindgyden. Som terapeut må man kravle derind sammen med dem og give omsorg til den meget svære tilstand. En tilstand, hvor der i det triste og depressive mudder ligger en masse grundfølelser bag, som kan blive vores redning, når vi tør være i dem. Vrede over, at vi ikke hjælpes af universet eller gud eller skæbnen, samt vrede over, at omgivelserne ikke forstår og møder os. En tilbageholdt vrede bliver nemlig til selvvrede, hvori vi udstøder os selv og bliver endnu mere triste og kede af det. Dernæst er der sorg og følelser af kontroltab og afmagt over at have mistet evnen til at styre hen til de gode ting og ud af blindgyden. Angst og sorg over, at livet ikke har villet os det godt, så vi nu ikke mere har tillid til, at livet bibringer os noget godt. Det er vigtigt at sørge og at italesætte disse ting med navn. Først da, når vi mødes af en, der vil gå med os ind i blindgyden og anerkende alle disse følelser, først da kan vi rykke os løs og starte rejsen ud igen, fordi vi begynder at finde tillid og empati med os selv, i kraft af den terapeut, vi har tillid til kan orientere sig herinde i blindgyden. Og som varmer hele vores golde legeme med forståelse, omsorg og tillid til, at jeg som menneske har ressourcer, selv om jeg herinde i blindgyden ikke kan se dem. Så mit råd er at finde den terapeut, der kan det, for så kan du hjælpes og igen tro på, at der kan ske gode ting for dig – lige som at du nu kan få guidening om, hvilke skridt der fører dig ud af blindgyden og ud i livet igen, nu med nye gode erfaringer og oplevelser af mening, lyst og tillid. Jeg har ihvertfald hjulpet mange, hvor jeg ser, at udviklingen vender, og de gode ting begynder at ske for dem. Og hvor vi fejrer de gåede skridt med glædestårer og en nytilkommen lethed og tillid.