Fødselsangst

af GoMentor

Sidst opdateret 15-1-2020

Reviewer GoMentor

Fødselsangst

Hvad er fødselsangst?

Det er ikke overraskende, at nogle kvinder oplever at blive fødselsangste i løbet af sin graviditet, da fødslen netop forbindes med voldsomme smerter og manglende kontrol. Det er dog ikke altid tilfældet, men kan ofte håndteres væk med mentaltræning, samtaleterapi og coaching. Uanset hvor langt du er i graviditeten, er det aldrig for sent at arbejde med din fødselsangst – også selvom der ikke er så meget tid tilbage til termin, og du har fået veer.

Symptomer på fødselsangst

Det er meget forskellige, hvordan kvinder reagerer, når de oplever at være angste for at føde. Det afhænger bl.a. af, om kvinden er førstegangs- eller flergangsfødende. Dog går følgende symptomer ofte igen:

  • Nervøsitet og bekymringer
  • Ængstelige følelser
  • Frygt for fødselssmerter
  • Øget hjertebanken
  • Tendens til sved
  • Rysten eller uro i kroppen
  • Urolig mave

Har du oplevet nogle af ovenstående symptomer? Du kan teste, om du har angst eller er ved at udvikle det i forbindelse med din graviditet, med vores angsttest.

Uanset hvilke symptomer du oplever, er det vigtigt at fokusere på, hvad der gør dig tryg. Her kan du med fordel tale med en ven, et familiemedlem eller din jordemoder, som giver dig tryghed, eller tilbringe din tid det sted, du føler dig mest tryg at være. Det kan f.eks. være hjemme, hos noget familie eller på hospitalet. Tryghed er netop væsentligt, i forhold til hvordan din fødsel vil forløbe sig, og hvordan din oplevelse med den vil være. Jo mere konkret du kan være omkring din fødselsangst og kan tale med andre om den, jo bedre kan dine nærmeste eller en jordemoder hjælpe dig.

Fødselsangst hos førstegangsfødende

Mange førstegangsfødende oplever først fødselsangsten meget sent i graviditeten. Ofte fordi de ikke selv har været helt klare over det, eller fordi de måske har afviget fra følelserne ved at skubbe dem foran sig, indtil fødslen er overstået. Her vil det ofte være en fordel at starte på fødselsforberedelse. Det er netop vigtigt at finde ud af, hvad fødslen betyder for dig. For nogle kan yoga, mindfulness eller specifikke åndedrætsøvelser også være en mulighed. Brug evt. nogle fra din familie eller veninder, som har født, ved at tale om, hvad der virkede for dem, eller brug din jordemoder til at tale om angsten. Fokusér på de gode erfaringer frem for skrækscenarier og historier.

Fødselsangst hos flergangsfødende

Ofte er de fleste flergangsfødende i stand til at vide, hvad de skal bearbejde, og hvordan den skal håndtere graviditeten og fødslen. Dog er ingen fødsler ens, og derfor kan det være en fordel at gå til fødselsforberedelse, der fokuserer på fødselsangst og tilhørende strategier, der kan hjælpe dig i processen. Hvis du undervejs opdager, at angsten stikker dybere, kan du overveje at tale med en professionel – f.eks. en psykolog eller terapeut. Hvis du tidligere har oplevet fødselsangst, kan du dermed forberede dig bedst muligt ved at bearbejde den så tidligt som muligt i din graviditet.

Få hjælp til fødselsangst

Hos GoMenter kan du få hjælp til fødselsangst fra vores mange psykologer, terapeuter og coaches, der har erfaring med gravide og angst i forbindelse med graviditet og fødsel. Det er vigtigt at tale med nogen om disse følelser for at undgå en eventuel efterfødselsreaktion eller fødselsdepression. Find en psykolog, terapeut eller coach via vores søgefunktion, som du kan mødes med eller afholde online videosamtaler med, eller tilmeld dig online terapi og coaching med GoMentor 24/7 - så matcher vi dig med den rette mentor, som du kan skrive ubegrænset med, uanset tid og sted.

 

Få hjælp til fødselsangst

Frederik Engels Rikke Rask Møller Inge Merete Søndergaard Susie Bjørnvad
Brug søgning via postnummer

Se udvalgte mentorer nedenfor

 

Vi samarbejder med



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.