Peder Poulsen - Coach, Familieterapeut/-rådgiver, Parterapeut, Terapeut

Peder Poulsen

Coach, Familieterapeut/-rådgiver, Parterapeut, Terapeut

Videosamtale , GoMentor 24/7

4 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Noget kan løses og noget må lides. Jeg tilbyder dig hjælp til at få de to ting skilt ad. Energien bruges bedst hvor den giver resultat. Peder Poulsen - Coach, Familieterapeut/-rådgiver, Parterapeut, Terapeut

Beskrivelse

Det opleves smertefuldt når én eller flere vigtige relationer går i udu. Så et det godt at tale med en relationsmekaniker – og sådan én er jeg. Min grunduddannelse er cand.theol. fra Aarhus Universitet suppleret med efteruddannelse i psyko-, par- og familieterapi samt åndelig vejledning og supervision.

Jeg kan hjælpe dig med at genfinde balance og harmoni. Det kan være relationen mellem dig og dig selv, relationen mellem dig og andre – og for den sags skyld også relationen mellem dig og din højere magt. Det sidste hedder åndelig vejledning. 

Hvis det drejer sig om knas i relationen mellem dig og dig selv, så kan det blive en gylden anledning til personlig vækst. Det kan være pludselige traumatiske hændelser eller det kan være en snigende vantrivsel – i begge tilfælde fordrer Livet noget nyt af dig. En dybdegående samtale kan hjælpe dig med at finde det frem, du skal bruge, for at komme igennem det og komme videre.

Hvis det er relationen i din familie eller vennekreds, som tærer på dig, så synes jeg det er en god ide at tage den eller de mennesker med til samtalen, som vi alligevel kommer til at savne i lokalet, når snakken kommer i gang. Det er forholdsvist enkelt at komme godt ud af det med mig, men det er de andre du skal leve med til hverdag, så det er i samspillet med dem justeringerne helst skal foregå.

Jeg har et særligt speciale i form af familiesamtaler, altså at flere generationer mødes og deler hvordan det er at være i den her familie. Hvad får de hver især, de kan lide og som de måske gerne vil have noget mere af. Hvordan synes de, de bidrager til familiens liv, hvad savner de og hvad vil de gerne være fri for osv . . Formen er et ringmøde, hvor vi sidder I en cirkel og hvor jeg er facilitator for gruppen, altså holder styr på formen mens familien selv leverer indholdet.

Jeg er trænet gennem livet med min ene hustru (gift 1981), to voksne børn og tre børnebørn. Derudover er jeg faglært driftsleder ved landbruget og teologisk kandidat. En efteruddannelse på The Kempler Family Institute ved Odder 1997 – 2001 er mit faglige grundlag for mit virke i Farmen. Dette supplerede jeg i 2008 – 2009 med en uddannelse som åndelig vejleder på Loyola Hall Spirituality Center i Liverpool. 

Du er velkommen til at kontakte mig så vi sammen kan afklare, hvad du søger og hvad der vil være relevant hjælp for dig som dit liv arter sig for tiden.

Biografi

Klientudtalelser

Jakob Højland - "Peder Poulsen er en fremragende medvandrer og samtalepartner, som formår at sætte tingene i perspektiv, både ud fra hans erfaringer og det værktøjer han har med i værktøjskassen. Jeg kan give Peder mine bedste anbefalinger, og tak til med for medvandring i gennem en længere periode. De bedste hilsner Jakob Højland "  Læs mere  Læs mindre

Åge Dragsted - "Jeg har oplevet Peder både i familieterapi og ægteskabsrådgivning. På sin egen rolige og ofte let humoristiske facon evner Peder at afmontere spændinger i lokalet og få en reel og respektfuld diskussion etableret mellem parterne. Peder har en på en gang afvæbnende og målrettet facon at intervenere på, der sikrer at parterne kommer til at forholde sig til de reelle problemer fremfor deres egne følelser og projektioner. Det lykke ham at bygge broer, som man tør træde ud på og mødes på, så man med en dybere forståelse og gensidig accept af individuelle ståsteder kan komme videre med det fælles liv. Selvom han har gode redskaber og bruger dem, f.eks. til at skabe erkendelse, er det først og fremmest Peders brede livserfaring og evne til at møde den enkelte på egne præmisser, der gør forskellen. Han tør inddrage det eksistentielle perspektiv, når det er relevant, og skaber derved en erkendelse og forankring, der når udover den enkeltes personlige perspektiv på tingene."  Læs mere  Læs mindre

Jakob Villerup - "Peder er en utrolig dygtig praktiker og kan sit håndværk som terapeut. Han er nærværende og lyttende og kommer ind til sagens kerne. Jeg oplever et menneske som giver det bedste han har og lidt ekstra. Jeg kender mig selv bedre efter et forløb med Peder, og har selv fået et mere stabilt liv med mere klarhed over hvad livet har af betydning for mig. Jakob Villerup Lærer og coach "  Læs mere  Læs mindre

Henning Fausholt - "Med Peder Poulsen som guide er jeg kommet godt ud på den anden side af krisen! Mange gode samtaler og gode redskaber har hjulpet mig på vej! Peder har mine varmeste anbefalinger."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.