Psykoterapeut, Kropspsykoterapeut, Traumeterapeut, Familieterapeut/-rådgiver
8 klientudtalelserDENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV
Den rette støtte kan hjælpe dig til at få fodfæste og finde din retning i livet. Jeg tilbyder at være den støtte med psykoterapi i Roskilde, i Ringsted, online-sessioner eller skriftligt gennem 24/7.
I also give therapy in English.
Måske er du:
Uanset hvilken situation du er i, kan det være vigtigt at få et rum hvor du kan blive set, rummet og få hjælp til at komme videre.
I det rum ser vi på nutid og fortid, og vi lægger afstand til ydre krav og forventninger, så du bedre kan mærke hvad der er rigtigt for dig. Nu og i fremtiden.
Jeg kan hjælpe dig til at komme i kontakt med dig selv og få klarhed over hvad der sker med dig. Jeg kan hjælpe dig med at mærke dine grænser og blive tydeligere på hvad du vil og vil være med til.
Jeg kan hjælpe dig med at undersøge, hvordan fortiden stadig spiller ind på hvordan du trives i dag, og få helet personlige sår og relationer.
Nogle gange kan der være brug for at træne noget derhjemme, og jeg kan give dig konkrete øvelser, så du hurtigere mærker forandringer.
Du vil typisk opleve en tydeligere livsglæde og styrke, og at dine ubehagelige symptomer træder i baggrunden.
Udover samtalen benytter jeg indimellem nonverbale arbejdsformer, fordi min erfaring er at det er en genvej til følelser, klarhed og retning. Det kan f.eks. være gennem kroppen, billedarbejde eller naturen.Men det er noget vi aftaler.
Psykoterapien er nænsom og omsorgsfuld fordi jeg som person er sådan, og fordi min erfaring fortæller mig at når vi er trygge og bliver set i vores sårbarheder, smelter skammen over ikke at være perfekt, og så følger de positive forandringer naturligt.
Alt efter dine muligheder og tid, kan du vælge at møde op hos mig til terapi, vælge video-samtaler eller skrive med mig. I første omgang er det ikke så afgørende hvad du vælger, men at du tager skridtet og kommer i gang. Så kan vi sammen justere, alt efter hvad du har brug for.
Jeg er uddannet i flere forskellige terapiformer for at kunne bruge det, der er allermest relevant og effektivt til den situation du står i. Du behøver ikke tænke over hvilken slags terapi det skal være, jeg tilpasser metoderne til dig og det der er brug for.
Hvis du oplever at dit barn har det svært og/eller at du som forælder har svært ved at finde konstruktive måder at reagere og være sammen med dit barn, kan en børnesamtale være en god start. Første gang kommer I sammen og får udfoldet de svære områder. Herefter kan forløbet stykkes sammen af forældresessioner og/eller børnesessioner.
Jeg er født i 1975 og har brugt det meste af mit voksne liv på at dygtiggøre mig i terapi, udvikle mig, og sætte gang i støttende fællesskaber og initiativer for almindelige mennesker og udsatte. Jeg har haft praksis siden 2007 og arbejder desuden med rehabilitering af traumatiserede flygtninge.
Jeg er meget livsglad og finder altid en vej gennem svære tider. Nære venskaber, natur og min familie giver mig energi, glæde og styrke i hverdagen, og en ukuelig nysgerrighed på mennesket, de små og store dynamikker i livet og verden er et stort drive.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, MPF.
Du er velkommen til at kontakte mig for en gratis forsamtale, hvis du har brug for at afklare om vi vil kunne arbejde godt sammen.
Lad mig høre fra dig!
KH Sasja
OBS! Fra 1. januar 2022 stiger priserne. Alle tider som bookes og betales i december 2021 men afholdes i 2022, vil være til gamle priser. Dette gælder også klippekort.
Du er velkommen til at følge mig på facebook.com/psykoterapeutSasja
Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
Humanistisk / oplevelsesorienteret terapi
Naturterapi/naturassisteret terapi
"Sasja er en utrolig sympatisk og blid person som er nem at åbne sig op over for og hun skaber det rum der sætter gang i en dyb og mild proces. Jeg valgte Sasja fordi jeg havde brug for en, der måske bedre kunne forstå den flerkulturel baggrund og de udfordringer der kan ligge i det. Og for at få kigget på en masse dybe traumer som jeg ikke har fået arbejde med længe og var i en periode hvor jeg havde brug for mere fokus på disse, så fortiden ikke forfølger mig. Samtalerne har været tilpas lange, så der har været dybde i samtalerne og det blev muligt at komme ned i de dybere lag af traumerne. Jeg har fået en bedre forståelse for min traumer og hvad de har gjort ved mig." - Læs mere Læs mindre
"Sasja er utrolig empatisk, rolig,forstående, ikke fordømmende og et rigtig rart menneske at tale med og som jeg hurtigt fandt tryghed og tillid til. Mine varmeste anbefalinger herfra." - Læs mere Læs mindre
"Jeg fik hurtigt en god kontakt med Sasja - der med sin rolige og empatiske væremåde, skaber et rum med tryghed. Her er plads til den gode samtale, hvor jeg oplevede en fin guidning og plads til eftertanken. Tak for god hjælp. " - Læs mere Læs mindre
"Sasja er vildt dygtig! Hun har mødt mig SÅ respektfuldt og kærligt. Det har, helt fra starten af, føltes trygt at åbne op for meget svære emner og følelser og Sasja har holdt det fineste rum, for hvad end der er kommet op til overfladen. Hendes energi er rolig og hun har en evne til at kommunikere med den indre del som sidder fast i sår fra fortiden. På den måde skabes plads omkring såret så det kan hele. Derudover skaber hun overblik og er skarp til at stille spørgsmål som tydeliggør de forskellige lag af fx et traume eller en situation. 24/7 ordningen virker overraskende godt og selve det at kommunikere via tekst har været en kæmpe hjælp i min proces. De udfordringer jeg står i bliver mere konkrete og håndgribelige af at blive skrevet sort på hvidt. Genial kombination med både video og skrive terapi. En stor tak og anbefaling herfra???" - Læs mere Læs mindre
"Vi har haft tre konsultationer hos Sasja i forbindelse med, at vores søn reagerede voldsomt på nogle forandringer i hans børnehave. Sasja har hjulpet os rigtigt meget og på kort tid er vores situation blevet forbedret markant. Helt konkret har Sasja givet os brugbare råd og øvelser, sat fokus på områder vi ikke selv var opmærksomme på og bearbejdet situationen med os på behagelig vis." - Læs mere Læs mindre
"Når man går i terapi hos dig, får man et trygt og sikkert sted at udtrykke sine sværeste følelser. Terapi hos dig, blev for mig et frit sted at udtrykke sig, uden bekymring for at føle sig dømt for sine valg. Du er nærværende i samtalerne og det er rart at du husker så meget fra tidligere sessioner, så man ikke føler at man skal gentage sig selv. Jeg følte at du udstrålede en ro og sikkerhed, som var utroligt vigtigt, da jeg på daværende tidspunkt ikke formåede at finde det i mig selv. Jeg synes det var bemærkelsesværdigt at du gav mig tid til at arbejde med problemstillinger eller øvelser inden en ny session. Det kræver tid at øve og gøre sig nye erfaringer. Jeg er utrolig glad for at jeg opsøgte dig, for at få hjælp – Jeg føler at jeg har fået utrolig meget med videre i livet, som jeg kan bruge i forskellige situationer og relationer. " - Læs mere Læs mindre
"Vi har været rigtig glade for at få hjælp af Sasja. Både til os selv og også til vores børn. Kan varmt anbefales." - Læs mere Læs mindre
"Sasja er fin og nær. Nær i blikket og tæt på hjertet, og lige ved siden af den som arbejder. På den måde er det godt at være i egen proces.... " - Læs mere Læs mindre