Susse Bredahl - Psykoterapeut MPF, Gestaltterapeut, Søvnterapeut, Coach

Susse Bredahl

Psykoterapeut MPF, Gestaltterapeut, Søvnterapeut, Coach

5 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Susse Bredahl - Psykoterapeut MPF, Gestaltterapeut, Søvnterapeut, Coach

Beskrivelse

Denne mentor er ikke længere aktiv - Kontakt GoMentor support, hvis du har brug for hjælp til at finde en anden mentor.


Når vi oplever udfordringer i vores liv, kan samtale være en vej til at hjælpe os igennem og videre. Jeg har en særlig interesse og erfaring indenfor stress, angst, lavt selvværd, søvnproblemer og personlig udvikling.


Individuel terapi:

Måske du lige nu er et sted i dit liv, hvor du tænker meget over, hvordan du har det og måske også mærker nogle fysiske symptomer i kroppen? Måske du står i udfordringer eller omvæltninger jobmæssigt og/eller privat, som presser dig, giver dig en følelse af kaos, og som du har brug for hjælp til at finde en løsning på? Måske du længes efter at finde ind til dig selv? Måske du føler dig anspændt, mangler energi og oplever humørsvingninger i form af vrede, tristhed eller ked af det hed? Måske du gang på gang ryger i de samme konflikter i kommunikationen med dem omkring dig uden at vide helt hvorfor? Måske du er sygemeldt, føler dig tæt på en sygemelding, eller du har svært ved at fastholde et job eller en uddannelse? Det kan også være, at du ofte føler dig usikker, nervøs eller utilstrækkelig, du har en tendens til at overbekymre dig, får tankemylder og sover dårligt. Eller du oplever angst, når du er sammen med andre (socialangst), panikangst som kommer uanmeldt eller i bestemte situationer, præstationsangst/eksamensangst eller angst for bestemte ting.


Terapi kan hjælpe dig til at:

  • forstå din situation

  • give dig indsigt og opmærksomhed på dig selv, vaner og strategier

  • give dig tryghed, tro og håb

  • få styrke, støtte og lære dig at stå ved dig selv

  • få balance og skabe frihed til at du kan træffe sunde valg

  • få værktøjer så du fremover kan hjælpe dig selv


Søvnproblemer:

Stress, angst og søvnproblemer går ofte hånd i hånd. Med en efteruddannelse til søvnterapeut har jeg stor erfaring i at hjælpe mennesker til en bedre søvn. Har du søvnproblemer pga. stress, krise og/eller angst, kan du booke tid hos mig her. Har du gennem måneder eller år lidt af søvnproblemer, så det måske har sat sig som en vane i kroppen, vil jeg anbefale dig et struktureret søvnforløb og opsøge en søvnklinik. Disse forløb tilbyder jeg i samarbejde med en privat søvnklinik i Vejle. Du er velkommen til at ringe for en drøftelse.


Personlig udvikling og coaching:

De fleste mennesker oplever på tidspunkter i deres liv et ønske om forandring, et ønske om at blive klogere på sig selv, sine værdier og det der er meningsfuldt, så man er i stand til at træffe nye og rigtige valg. Måske du netop står i en situation, hvor du skal træffe et valg, som har stor betydning for dig? Eller du står med følelsen af at mangle ståsted i livet, og du føler, at du er nødt til at gøre noget andet, end det du hidtil har gjort? Eller du har oplevelsen af, at din hverdag ikke rigtig fungerer og livsglæden måske er væk? Eller det kan være du gang på gang ryger i udfordringer/konflikter i din kommunikation med relationer (partner, børn, kollega mm.), som påvirker dig, og som du har brug for at undersøge nærmere.


Personlig udvikling og coaching kan hjælpe dig til at:

  • få større klarhed, bevidsthed og overskuelighed over din situation

  • få indsigt og udsigt i forhold til dig, dine værdier og valg

  • blive bevidst om egne styrker og udviklingsområder

  • blive udfordret i kompetencer, holdninger, værdier, viden

  • få større forståelse for samspillet/interaktionen i f.eks. relationer

  • få styrke til at træffe beslutninger og gøre valg


Om mig:

Jeg er uddannet psykoterapeut (MPF), søvnterapeut og coach og har klinik to minutters gang fra banegården i Vejle i den hyggelige og charmerende gamle bygning “Jeppe Jensen gården”.


I mine samtaler ligger jeg vægt på, at du oplever kontakten som tryg og effektfuld med et nærvær, hvor du føler dig set og hørt med respekt. Jeg arbejder sammen med dig på at skabe indsigt, handlefrihed, psykisk fleksibilitet, udvikling og balance. Jeg prioriterer faglig udvikling højt, hvorfor jeg løbende deltager på kurser, modtager supervision og egenterapi og holder mig opdateret via litteratur.


Med flere års erfaring i arbejde med mennesker både i det private og det offentlige, mine teoretiske uddannelser og egen personlig erfaring med stress, angst og søvnproblemer, har jeg et godt fundament for mit arbejde og en alsidig forståelse for den menneskelige psyke og for personlig udvikling.

Klientudtalelser

Kvinde, 30 år - "Angst, lavt selvværd og bekymringer: Efter at have prøvet forskellige psykologer kom jeg til Susse, da min angst i en periode tog til, og jeg ikke følte, jeg havde fået den hjælp, som jeg havde behov for andre steder. Faktisk var jeg ret opgivende, inden jeg startede forløbet, da jeg ikke troede på, det ville skabe en forandring for mig. Min angst blev trigget af at gå på arbejde og ikke være ”god nok”. Så frygten for at lave fejl endte ud i, at j... Læs mere

Katharina 42 år - "Præstationsangst/perfektionisme/søvn: Jeg har haft et meget udbytterigt og givende forløb hos Susse. Først med afsæt i min søvnproblematik, hvor Susse var en fantastisk hjælp, og efterfølgende i et forløb, hvor vi blandt andet har arbejdet med min præstationsangst og min perfektisme, som i mange situationer og i mit liv generelt har været en hæmsko for mig. Susses værktøjskasse er ikke kun fyldt med gode redsk... Læs mere

Belinda, 31 år - "Lavt selvværd, stress og livskrise: Da jeg første gang trådte ind hos Susse, var jeg fyldt op med dårlige tanker. Tanker som fik lov til at nedbryde mig, tanker som slet ikke passede. Jeg havde gamle uforløste følelser, som overskyggede store dele af liv. Jeg lod andre træde på mig, og jeg satte mine egne behov aller bagerst i køen. Jeg havde været/var på vej igennem mit eget personlige mareridt med gentagne spontane aborter, jeg va... Læs mere

Dorte, 41 år - "Angst og lavt selvværd: At have Susse med på sidelinjen igennem mit personlige arbejde med min angst, har været en kæmpe støtte. Susse forstår at skabe et empatisk rum fyldt af respekt – et rum hvor jeg føler mig tryg til at tale om det, der er svært. Susse formår at stille skarpt og få mig til at reflektere og åbne op, hvilket har givet mig en anerkendende forståelse og indsigt i det menneske, som jeg er. Susse er fagligt dygtig og deler ge... Læs mere

Lene, 45 år - "Søvnløshed: Har lige afsluttet mit søvnforløb med Susse som min søvnterapeut i Vejle, og jeg sender mine bedste anbefalinger. Susse var min klippe gennem hele forløbet. Hun gav mig redskaberne til at få en bedre søvn og systematisk som jeg er, fulgte jeg dem til punkt og prikke – og det hjalp. Der var dage, hvor jeg var tæt på at give op og bare sove når jeg kom hjem fra arbejde, men stor hjælp fra Susse, mine kolleger og min familie kom j... Læs mere

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.