Keld Hansen, Ph.D. - Psykoterapeut MPF, Coach, Parterapeut

Keld Hansen, Ph.D.

Psykoterapeut MPF, Coach, Parterapeut

2 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Vi kommer alle på et tidspunkt i situationer, hvor vores gamle mønstre ikke slår til længere, kriser, hvor terapi kan være en stor hjælp Keld Hansen, Ph.D. - Psykoterapeut MPF, Coach, Parterapeut

Beskrivelse

Denne mentor er ikke længere aktiv - Kontakt GoMentor support, hvis du har brug for hjælp til at finde en anden mentor.

 

Jeg hedder Keld Hansen, og jeg er eksamineret psykoterapeut (MPF) med mere end otte års psykoterapeutisk uddannelse og træning bag mig, mere end 18 års erfaring med personlig udvikling og vækst, og mere end seks års undervisningserfaring med voksenuddannelse indenfor ledelse, mentorrollen, konflikthåndtering og kommunikation privat og på arbejde.

 

Jeg tilbyder samtaleterapi, der blandt andet kan hjælpe dig til at:

  • fokusere på din personlige udvikling og vækst
  • blive bedre til at stå ved dig selv overfor andre - privat og på arbejde!
  • slippe af med angst, nedtrykthed, sceneskræk eller eksamensangst
  • blive i stand til at håndtere stress
  • få det bedre med dig selv og dine nærmeste
  • bryde gamle handlemønstre? - farvel til usunde vaner
  • Løfte dit selvværd.
  • Lære at leve her og nu!
  • Forstå hvorfor du nogle gange reagerer uhensigtsmæssigt - og kunne ændre det!


Vores ubevidste følelser er som vores indre kompas eller GPS, og rigtig mange af vores problemer opstår, fordi vi ikke lytter til eller prøver at undertrykke følelserne.

Det kan betyde, at vi bliver deprimerede, får fysiske symptomer eller kommer til at lide af angst eller fobier. Alene for at undgå at mærke de bagvedliggende følelser.

Oftest ender det med at skabe besvær og rod i vores relationer til andre mennesker.

 

 

At kunne komme til at rumme sine egne følelser er derfor nøglen til udvikling og frihed til at være den, som du inderst inde i virkeligheden er. - Både når vi er alene og når vi er sammen med andre.


Vores følelser opstår altid i relationer til andre - og terapi er derfor et rigtig godt rum til at udvikle sig i, og stå ved sig selv, da du kan øve dig i en tryg relation sammen med mig.

Kontakt mig uforpligtende og hør nærmere om, hvordan jeg kan hjælpe dig / jer.

 

Om mig

Eksamineret psykoterapeut (MPF) efter 5-årig uddannelse til psykodynamisk psykoterapeut ved Uddannelsescenter for Psykoterapi og Selvudvikling (UPS)

Inden da gennemførte jeg tre års kursusforløb i krops- og gestaltterapi ved Institut for Gestaltanalyse, Bjødstrup. Jeg fortsætter min terapeutiske videreudvikling gennem en supervisions- og træningsgruppe i Intensiv Korttids Dynamisk Psykoterapi (ISTDP). 

I dag er jeg blandt andet med til at træne og udvikle  kommende psykoterapeuter på forskellige psykoterapeutuddannelser.

Jeg er tilknyttet som frivillig psykoterapeut ved et krisecenter og botilbud for mænd, MandeCentret i Esbjerg.

Der ud over har jeg arbejdet som underviser og virksomhedskonsulent. Jeg har igennem mere end 6 år undervist i bl.a. samarbejde, konflikthåndtering, kommunikation, teambuilding, personlig udvikling, værdibaserede arbejdspladser og på lederuddannelserne: Den Grundlæggende Lederuddannelse og Værdibaseret Ledelse i Praksis og en mentoruddannelse.

Endelig har jeg også undervist i jobsøgning, CV-skrivning og uddannelses- og karrierevalg. Jeg er også certificeret til DiSC-profilværktøjet, som ofte anvendes ved f.eks. jobsamtale og sammensætning af teams og grupper.

Bag mig har jeg desuden en forsker-uddannelse, Ph.D. i bl.a. biokemi, fra Københavns Universitet.


Gode muligheder for aftenkonsultationer.

Ved afbud mindre end 24 timer før, betales for en session.

Klientudtalelser

Mand, 22 år, eliteidrætsudøver (2018) - "Jeg har på de tre sessioner med Keld fundet ind til mit eget jeg og fundet roen i mig selv på en helt ny og overraskende måde. Første gang fik jeg fat i min indre ro, som jeg ikke kan huske, at jeg har oplevet den før; anden gang blev jeg opmærksom på at få mærket efter, hvad der føles godt for mig; og tredie gang fik jeg øjnene op for, at jeg kræver perfektion af mig selv, at jeg er hård ved mig selv, og at det måske kan være tilladt at begå fejl. Lige nu føler jeg mig mest af alt glad, tilfreds og stolt over mig selv."  Læs mere  Læs mindre

Kvinde, 26 år (2017) - "Jeg er virkelig blevet hjulpet utroligt til at blive opmærksom på mine egne mønstre i løbet af de 3 terapier."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.