Janne Brøns - Psykoterapeut, Familieterapeut/-rådgiver, Coach, Metakognitiv terapeut

Janne Brøns

Psykoterapeut, Familieterapeut/-rådgiver, Coach, Metakognitiv terapeut

Videosamtale

7 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Janne Brøns - Psykoterapeut, Familieterapeut/-rådgiver, Coach, Metakognitiv terapeut

Beskrivelse

OBS !!! Jeg bruger ikke længere kalender og booking funktion her via Gomentor. Så for tidsbestilling kontakt mig via sms.


Det handler om livskvalitet

 

Det er gennem de valg, du træffer livet igennem, du bliver den, du er. Derfor handler det om at træffe valg, du kan leve med.

 

  • De fleste af os kender til stunder i vores liv, hvor vi mærker at selvværdet eller selvtilliden ikke er helt i top.
  • Eller perioder med præstationsangst, måske ovenikøbet stresssymptomer og følelsen af at halse bagefter.
  • Måske oplever vi perioder med alt for mange konflikter i de nære relationer, eller stunder med en følelse af ensomhed.
  • Tanken, ”hvad skal der blive af mig”? eller ”hvordan vil jeg egentlig leve mit liv”? ”hvilke valg skal jeg træffe” - Den kender vi nok også alle sammen til.

For nogle bliver disse stunder mere og mere hyppige for til sidst helt at glide sammen. Humøret og livskvaliteten daler. Det kan være svært at komme igennem det ved egen kraft. Her kan du gennem terapi blive bevidst om dine ressourcer og valgmuligheder.

 

I terapien, vil vi sammen afklare dine mål - hvad vil du opnå? Vi arbejder ressourcefokuseret om bl.a., at du eller I, skal få bedre livskvalitet og blive i stand til at træffe mere kvalificerede valg, med alt hvad dette indebærer.

 

Det er dig der bestemmer emnerne, terapien vil derfor handle om hvad der har betydning for dig. Udgangspunktet er dine personlige oplevelser af, hvad det vil sige at være dig, både alene med dig selv og sammen med andre.

 

Individuel samtaleterapi:

Individuel psykoterapi foregår som en almindelig samtale, dog med den forskel, at samtalen er koncentreret om de ting i dit liv, der er svære for dig, og at du hjælpes til at fastholde din opmærksomhed på centrale dele af dit liv.

 

Familierådgivning:

Udgangspunktet for familierådgivning er, at det ofte er hele familiens problem, når én i familien ikke trives. Familien opfattes som et sammenhængende system, hvor ét familiemedlems adfærd påvirker adfærden hos de andre familiemedlemmer.

 

Det er derfor i familiens interaktioner, at mulige løsninger skal findes. Når én person forandres, medfører det derfor også forandringer hos de andre familiemedlemmer, og på den måde ændres familiens samspil.

 

Parterapi:

Parterapi kan være en hjælp i mange parrelationer, hvor der mangler liv, glæde og nærhed, som kendetegner et godt og nært forhold. Ofte er begge ulykkelige over magtkampene, men ved ikke, hvad der skal til for at ændre det. Hver for sig er parterne tilbøjelige til at placere skylden hos den anden.

 

Min erfaring fra parterapi er, at der bag problemerne næsten altid ligger manglende forståelse af hinanden og manglende indlevelse i hinandens verden, men også, at begge er ulykkelige, frustrerede eller vrede. Parterapi hjælper med de problemer, der opstår i jeres relation.

 

Jeg arbejder også med dansk-udenlandske parrelationer, hvor der tales henholdsvis dansk, skandinavisk eller engelsk. Jeg har endvidere et solidt kendskab til særskilte problematikker hos mennesker, der er opdraget ifølge Islam.

 

Om mig

I min praksis, arbejder jeg sammen med mennesker, i alle aldre og med mange forskellige livsudfordringer. Jeg har været, eller er nu, deres fortrolige, i en periode af deres liv, hvor der er brug for hjælp.

Jeg har næsten 30 års erfaring med arbejde indenfor børne- og familieområdet primært i kommune regi, men også via min terapeut praksis. De seneste år har jeg i særlig grad beskæftiget mig med individuel terapi, coaching, gruppeterapi, familierådgivning pædagogisk/psykoterapeutisk rådgivning samt konsulentbistand for private virksomheder vedr psykiske lidelser.

Jeg følger Psykoterapeutforeningens og Dansk Psykologforenings etiske regelsæt, hvilket betyder, at jeg som psykoterapeut er underlagt tavshedspligt og løbende går i egen terapi og supervision.

Jeg er uddannet psykoterapeut fra Københavns Gestalt Institut, MPF (Medlem af Dansk Psykoterapeutforening). Oprindeligt uddannet pædagog med videreuddannelse i offentlig ledelse. Gestaltterapien har sit udgangspunkt i et eksistentialistisk menneskesyn, herunder tidlige tilknytningsmønstre, og hvordan disse påvirker os gennem vores liv. Udover gestaltterapeutiske metoder er jeg også inspireret af flere andre psykologiske vinkler og teorier. Det er f.eks kognitiv og metakognitivterapi, tilknytningsteori, neuroaffektiv udviklingspsykologi, anerkendende kommunikation, marte meo, samt systemiske og narrative metoder. Pt videreuddanner jeg mig i metakognitiv terapi.

Uanset metode valg, er terapiens formål, at klienten opnår indsigt i egne mønstre, og derved åbnes muligheden for at vælge aktivt og tage ansvar for eget liv.


Du er velkommen til at kontakte mig for en kort snak eller du kan forespørge på en tid, og jeg vil gøre mit bedste for at imødekomme dit ønske.

Klientudtalelser

Andersen - "Følte mig ensom. Konen og jeg er skilt, børnene er voksne og jeg blev arbejdsløs. Jeg var i et sort hul. Jeg ville ikke have hjælp for jeg mente jeg kunne klare det selv men det kunne jeg ikke så det ud til. Min søn fik kontakt til Janne og han fik halet mig afsted. Jeg har fået det meget bedre. Ensomheden kommer krybende ind over mig en gang i mellem men jeg ved mere om nu hvordan jeg kommer videre."  Læs mere  Læs mindre

Mette H. - "Da jeg fik min datter for et års tid siden måtte jeg erkende at det at blive solo mor ikke overhovedet var som jeg troede. Jeg var fuld af bekymring hele tiden og i tvivl hele tiden om jeg var en god mor. Min læge sagde jeg havde fået en efterfødselsreaktion og jeg følte mig som totalt fiasko. Jeg hørte om Janne gennem en bekendt og begyndte med nogle samtaler kun for mig. Det var så utroligt lettende at blive mødt med forståelse. Janne har også været hjemme hos os og give mig masser af gode råd til hvordan jeg kan overskue og organisere livet som solo mor og hvordan jeg er sammen med min datter på en meget bedre måde. Jeg har lært en masse om barnets udvikling og hvordan jeg kan tackle de forskellige faser. Jeg tror det er det bedste jeg har gjort for min datter og mig selv."  Læs mere  Læs mindre

Anonym - kvinde 45 år. - "September 2016 blev jeg sygemeldt fra mit arbejde med stress. Min læge mente jeg også havde en depression. Jeg var helt nede og kunne ikke overskue noget, bare at skulle gå i bad eller købe ind var et helt marathonløb. Jeg fik tilbudt lykkepiller af min læge og det fik mig ligesom til at tænke, at jeg måtte gøre noget. Jeg var bange for medicinen og bivirkninger. Min datter så et opslag på FB og fik mig til at kontakte Janne og få en tid. Jeg startede med at gå i terapi en gang om ugen og efterhånden som jeg fik det bedre blev det hver 14. dag og nu er jeg hos Janne ca en gang om måneden. Det har været meget hårdt, særligt i starten. Når jeg tænker tlbage er det vildt hvor meget der er sket. Jeg er efterhånden stærk nok til at vælge det der er bedst for mig og ikke det jeg synes jeg bør gøre eller hvad andre syntes. Jeg er stoppet på mit job og er i gang med at søge nyt, og det skal være noget helt andet end jeg har arbejdet med de sidste 20 år. Det er faktisk svært at forklare sådan helt præcist hvad det er der er sket. Jeg har lært en masse om mig selv og har fundet sider frem jeg nærmest ikke har kendt. Jeg kan lide mig selv. Jeg tror aldrig jeg ville være nået hertil uden Jannes hjælp"  Læs mere  Læs mindre

Anne Merete. - "Min søn har haft en del problemer i skolen, han fik nogle dårlige kammerater og der var vist noget hash inde over. Vi havde mange skænderier og konflikter hele tiden. Jeg var bare bange hele tiden over hvordan det dog skulle gå ham og bekymret over at når vi talte sammen råbte vi bare af hinanden eller jeg skiftevis græd eller skældte ud. Det endte altid med at han bare smækkede døren i og jeg bare stod der og var skiftevis rasende, ked af det og dybt frustreret og bekymret. Jeg syntes det var min skyld og spekulerede hele tiden på hvad jeg havde gjort forkert og at jeg var en dårlig mor.Jeg synes at vi altid havde haft et nært forhold til hinanden men han gled bare fra mig. Jeg kontaktede kommunen og prøvede at få hjælp men det lykkedes ikke, det blev bare værre. Det tog en hel del tid før jeg fik min søn med på den men nu går vi sammen til nogle samtaler hos Janne. Vi kan få lavet nogle aftaler og tale bedre sammen, så der er færre konflikter. For mig har det været en meget meget stor hjælp at finde forståelse og tryghed hos Janne. Jeg tror der er et stykke vej endnu for mig og min søn men jeg tror på det og det gør han også."  Læs mere  Læs mindre

Jannie - "Før jul blev min mand og jeg enige om at vi skulle skilles, men tiden op til beslutningen var et helvede. Vi undgik hinanden det meste af tiden og gik nok begge to som "katten om den varme grød", så stemningen herhjemme var virkelig tung. Vi har 2 børn sammen på 3 og 5 år så hvordan de ville reagere på en skilsmisse nagede os begge 2 meget. Jeg var meget bekymret for min mand arbejder meget og rejser meget, jeg synes en del af problemet i vores ægteskab handlede om han aldrig var til stede og jeg var bange for at hvis vi blev skilt ville børnene se ham endnu mindre. Jeg var kørt så træt i at være mor 24/7 og tænkte, at det bare ville blive endnu værre hvis vi blev skilt. Vi startede i parterapi i januar og kunne lave nogle aftaler for hvordan vi skulle fortælle det til børnene og hvad for nogle aftaler vi skulle lave og da de var på plads blev vi skilt. Det skal bare fungere at vi kan kommunikere for børnenes skyld. Vi går stadig i parterapi selvom vi er blevet skilt og er flyttet fra hinanden, er vi blevet enige (for en gangs skyld) om at det fungerer som et slags "helle" hvor vi kan tale fornuftigt sammen og lave gode aftaler. Jeg tror ikke vi ville være nået hertil uden hjælp. Jeg vil anbefale alle skilsmissepar at gå i terapi, for børnenes skyld. Det har i hvert fald virket for os."  Læs mere  Læs mindre

Hans Christian P. - "Sidste år blev jeg skilt fra min kone og kunne slet ikke overskue min situation. Kunne ikke sove om natten fordi tankerne kværnede rundt i en uendelighed. Jeg så et opslag på Facebook men var meget længe om at kontakte Janne for at få hjælp og komme ud af det. Jeg synes, jeg burde klare det selv..Men det kunne jeg ikke. Det var svært at erkende. Nu er jeg glad for jeg gjorde det."  Læs mere  Læs mindre

Sara - "Jeg havde tidligere gået til psykolog gennem mange år, uden jeg rigtigt synes det fik mig til at få det særligt meget bedre. Da jeg startede hos Janne var jeg et meget svært sted i mit liv. Jeg fik anbefalet Janne af en veninde som havde gået i terapi gennem nogle måneder og havde fået det bedre. Jeg har haft en meget urolig barndom med mange svigt, vold og alkohomisbrug hos begge mine forældre. Jeg har fra dag et følt mig tryg og sammen med Janne har jeg lært om tilknytningsteori og kontaktmønstre og om hvordan jeg reagerer udfra dem når jeg er i kontakt med både min familie og kollegaer og venner. Jeg har gået hos Janne i ca 4 måneder og er kommet langt. Jeg har fundet ud af at jeg faktisk kan vælge på en anden måde end før jeg startede i terapi. "  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.