DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV
Mit navn er Eva Olesen. Jeg er uddannet psykoterapeut med speciale i både individuel og parterapi, stresshåndtering og drømmeanalyse som terapeutisk metode
Jeg har mange års erfaring med terapi med klienter omkring problematikker såsom:
Uanset hvad din problemstilling handler om, hjælper jeg dig med at få mod til at tage ansvaret for dit eget liv og finde nye handlingsmuligheder.
Om terapien
Jeg lytter. Jeg tilbyder dig omsorg,
nærvær, indføling, forståelse og trøst i de samtaler, vi skal have om det, der
har bragt dig til hvor du er nu.
Ved den første konsultation finder vi sammen ud af om kemien er rigtig. Tillid og kemi er nemlig helt nødvendige forudsætninger, for at jeg kan hjælpe dig.
Et forløb kan variere fra
enkelte til mange sessioner.
Hver session varer 1 ½ time og omfatter foruden samtale enkle meditative øvelser og eksempelvis drømmeanalyse med henblik på at forstå sammenhængen mellem f.eks. krop/symptomer og drømme.
Samtalen er altid yderst vigtig for terapien, mens det enkelte problem og klient selvfølgelig afgør hvilke metoder, der herudover er relevante og ønskelige. Drømmeanalyse er blot en blandt mange muligheder. Den er særdeles præcis, og den forkorter endvidere efter min erfaring terapiforløbet betydeligt.
Drømmeanalyse
Meningen er at opleve hvor i kroppen et angstfyldt drømmesymbol befinder sig og styrken af følelsen og dernæst få den italesat og forløst.
Case: En 26-årig kvindelig angst klient drømte således flere katastrofedrømme i hvilke hendes 2-årige datter og samlede familie befandt sig i yderste livsfare. Kropsarbejdet medførte en klar oplevelse af at blokeringen befandt sig i luftvejene, så hun reelt blev forhindret i at trække vejret. De indledende samtaler havde klargjort sammenhængene for hende, mens det efterfølgende kropslige arbejde medførte heftige grådanfald. Disse og det følgende massagearbejde resulterede i en helbredende forløsning af hendes anstrengte og blokerede vejrtrækning. Herefter blev tilbagevenden til normal livsform en naturlig konsekvens. Hun havde nemlig været tvunget til at foretage vigtige indskrænkninger i sit liv (kunne f.eks. ikke bo hjemme længere med sin familie).
Hvis du allerede nu
ønsker at forespørge på en konkret tid, er du meget velkommen til at benytte
ovenstående booking kalender.
Jeg vil gøre mit bedste for at imødekomme dit ønske, men kan desværre ikke garantere dig tiden, da min kalender ikke altid er opdateret og hurtigt fyldes op. Men du vil altid modtage en bekræftelse på aftalen eller et forslag til en anden tid.
Jeg ser frem til at høre
fra dig
EFT - Emotionsfokuseret terapi
Humanistisk / oplevelsesorienteret terapi
Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi
"Jeg troede aldrig jeg skulle opleve stress; men da den pludselig var der, var det fantastisk at få redskaber til at dæmpe den. Det gav både overskud og nattesøvn. " - Læs mere Læs mindre
"” Det hele går bare så fint. Jeg er så glad nu og har fået meget mere overskud fordi jeg ikke mere vågner 4-5 gange hver nat. Jeg taler også meget bedre med mine forældre og vi skændes faktisk ikke mere. Det har været rigtig dejligt at være i terapi hos dig. Jeg har talt med min far om at jeg måske kommer senere hvis mareridtene begynder igen men nu ved jeg jo at de egentlig ikke er farlige men betyder noget helt andet end det de lige viser. Jeg er sådan set ikke bange for dem mere. Og jeg har samtidig lært noget vigtigt om mig selv så der var nok en grund til at de var der.” " - Læs mere Læs mindre
"”…terapi hos dig har været den bedste oplevelse og en rigtig god investering i mig selv. Jeg har været og er meget taknemmelig….du har altid ladet samtalen afslutte helt naturligt og det har været vigtigt og rart og gjort at man som klient har følt at der er tid og at der bliver lyttet til en. Og det at du af og til nævner dig selv eller parallelle eksempler giver en følelse af tillid som giver en lyst til at være mere ærlig og fortælle endnu mere…Dette har været en helt fantastisk oplevelse. Jeg har udviklet mig meget og de redskaber du har lært mig og vi har brugt i fællesskab vil jeg 100 % sikkert vende tilbage til og bruge i fremtiden. Du har banket noget ”åndelig ” fornuft ind i mig og meget af det du har lært mig er guldkorn er jeg sikker på, så måske vender jeg tilbage om nogle år hvis jeg får brug for det..”" - Læs mere Læs mindre
"Da jeg også er terapeut, ble stresset, udbrent var det viktigt for mig å finne en god terapeut. Jeg var skuffet over meg selv for at jeg var kommet i denne situation. Da var det viktig å bli møtt med likeverd og forståelse. Det å få ryddet i tanken og se hvor jeg tenkte og handlet ikke til mitt beste, hjalp meg å komme i bedre mønstre. Handle til min fordel ta hensyn til mine behov. Jeg er vigtig i mit liv. Eva møtte meg der jeg trengte og opmuntret meg til å komme videre. Det å se på drømmer gav også en ny dimension. Mye nyttig informasjon lå her. Jeg er veldig fornøyd med terapien jeg har fått og kan anbefale Eva med glede. " - Læs mere Læs mindre