Marianne Høgh - Stressterapeut, ID Life coach, Stresscoach, Mindfulness instruktør

Marianne Høgh

Stressterapeut, ID Life coach, Stresscoach, Mindfulness instruktør

Videosamtale , GoMentor 24/7

3 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Jeg hjælper stressramte ud af stress NU og for ALTID! Min mission er at tilbyde stressramte den hjælp, som jeg gerne selv ville have haft som stressramt Marianne Høgh - Stressterapeut, ID Life coach, Stresscoach, Mindfulness instruktør

Beskrivelse

Alle stressramte er forskellige. Derfor får du dit individuelle og skræddersyede forløb hos lifeogstresscoaching

Stress kan koste dyrt! Jo før du kommer i gang med din behandling - jo større chancer for ikke at få varige skader af din stress.

  • Har du stresssymptomer og brug for min hjælp til at afdække dit stressniveau? Vi afklarer dit stressniveau, så vi ved, hvor hjælpen skal sættes ind fra starten
  • Er du allerede sygemeldt med stress og har svært ved at se en vej ud af det hele? Bekymringstanker og hjertebanken og søvnløse nætter præger dit liv, og du ønsker bare at få dit liv tilbage. En sygemelding bør suppleres af den rigtige hjælp og vil oftest ikke være nok til at komme ud af stress.
  • Har du engagement-stress? - en travl hverdag med stort engagement i dit job, som du er glad for? Stressen sniger sig ubemærket ind, og du er ikke mere i stand til at koble af, når du har fri. Måske er du nærmest afhængig af at have travlt og kan ikke finde ud af andet.                                                                    Du mister balancen mellem arbejde og restituering.               'Jeg skal lige frem til næste deadline....SÅ......'                            ' Når først jeg får ferie, Så......'                                                  'Jeg skal bare lige .... '                                                            Mange af mine klienter er arbejds-afhængige og har glemt at passe på sig selv. Måske du kan genkende noget af dette?

Det er vigtigt at stoppe op, få nogle redskaber og begynde at tage sig selv alvorligt inden det er for sent og stressen bliver til udbrændthed.


Hvad er symptomerne på stress?

hovedpine

hjertebanken

tankemylder - bekymringstanker - katastrofetænkning

søvnproblemer eller ligefrem søvnløshed

træt og irritabel - måske aggressiv og udadfarende

grådlabilitet

svært ved at sætte grænser

problemer med hukommelsen - glemmer ting og er fraværende

uforklarlige smerter - eksem/sygdom forværres fordøjelsesproblemer

overlever - 'jeg skal lige..., så blir det meget bedre' manglende selverkendelse og evne til at se situationen klart ....... Kan du genkende et eller flere af disse symptomer?


Hvad er stress?

Stress er en naturlig respons, som er indbygget i mennesket. Vi har brug for den - det er en overlevelsesmekanisme. Problemet opstår når stress går hen og bliver vedvarende og negativ, og vi mister evnen til at restituere.

Nervesystemet bliver alert - frygt og angst-systemet dominerer - vi tænker og sanser farer!

Det havde menneskekroppen brug for, da vi skulle flygte fra et farligt dyr på savannen, men i det moderne liv kan faren komme i form af en mail fra chefen!

Og moderne farer forsvinder ikke igen som det farlige dyr! De dukker konstant op - og når de ikke dukker op, kan vi måske ikke lade være med at tænke på dem - og tanker er lige så virkelige for en stresset hjerne!

Den negative stress bevirker, at vores hjerne fungerer dårligere, vores hukommelse svækkes og vi bliver ude af stand til af løse problemer, være kreative. Selv opgaver, som tidligere var rutineopgaver kan så komme til at virke uoverkommelige..

Alle stressramte er forskellige. Jeg tager udgangspunkt i dig og dine udfordringer. Du bliver taget i hånden og støttet hele vejen i forløbet.

Stressbehandling der virker! På kort og på lang sigt - resten af dit liv!

Den første stressbehandling går ud på at standse den negative udvikling og få nervesystemet i ro.

Det får du redskaber og støtte til.

Som stresset har man overskredet sine egne grænser og kan måske slet ikke mærke dem længere. Når du oplever at få det bedre og kan få ro og søvn, arbejder vi videre med årsagerne til din stress.

Når du skal ud af stress på den lange bane, må vi have fat om roden til stressen hos dig. Her inddrager vi din måde at være i verden på, det du har med dig i bagagen - alt det som kan være netop dine stress-spor.

Det arbejder vi med i terapisamtalerne og du bliver støttet i at stå op for dig selv, mærke dig selv, kunne sætte grænser, kommunikere assertivt og værdsætte dig selv.


Det får du hos LifeogStresscoaching - min stressbehandling

Jeg har erfaring med mange hårdt stressramte klienter og arbejder med en helhedsorienteret kombination af

nærværende samtaler

mindfulness i hverdagen

meditationer

redskaber til stresshåndtering

stress terapi

Tankefeltterapi TFT

Du er velkommen i mit terapilokale

Jeg har stor erfaring med online stresshjælp


Om mig

Jeg har været der selv - gik ned med stress og har siden specialiseret mig inden for stress. Min mission er at hjælpe stressramte på den måde, jeg gerne selv ville have haft hjælp.

Jeg har altid arbejdet med mennesker - som lærer og leder inden for skole og undervisning.

For mig blev udbrændthed og stress indgangen til et nyt liv - det bliver det også for mine klienter, når de vælger at komme ud af stress for altid.

Klientudtalelser

kvinde 43 år - "Jeg var totalt nedbrudt og kunne ingenting selv. Marianne var nærværende og kompetent og gav mig nogle anvisninger mellem samtalerne som jeg skulle følge og langsomt kom jeg ud af tågerne og kunne begynde at fungere igen. Jeg fik TFT - det var en behandling som gjorde at min krop kunne komme i ro - mit nervesystem blev beroliget og jeg fik håb om at blive normal igen. Efter to måneder begyndte vi med terapeutiske samtaler hvor Jeg fik arbejdet med hvorfor jeg kunne komme så langt ud over kanten og mine mønstre og måde at være i verden på, som ikke var god for mig. Nu er jeg ikke stressramt mere - jeg arbejder stadig med mig selv og hvordan jeg kan undgå at det sker for mig igen - og Mariannes måde at spørge ind og lytte til mig åbner op for hvordan jeg kan gøre noget andet end det jeg altid har gjort. Tænk at jeg skulle blive over 40 år inden jeg lærte det her!"  Læs mere  Læs mindre

Niels, 37 - "Jeg har haft et stressforløb hos Marianne Høgh over 9 uger - jeg sluttede for 6 måneder siden og er kommet godt ud på den anden side - min stress medførte en tur på hjerteafdelingen - men mit hjerte fejlede intet. Det var stresssymptomer og Marianne hjalp mig i gang med mindfulness og ro på mit nervesystem. Vi har i terapien dykket ned i min bagage og jeg har fået hjælp til at se, hvordan min opvækst og min måde at være i mine jobs har givet mig stress. Nu ved jeg hvordan jeg kan vælge at gære noget andet end jeg plejer - og vælge stressen fra. Det er en stor befrielse og jeg har fået masser af energi! Marianne har været utroligt nærværende og støttende i processen - hun var dygtig til at lytte sig frem til mine blinde spots. Jeg havde ikke kunnet gøre det selv."  Læs mere  Læs mindre

Anne, 47 år - "Marianne var hurtig til at finde ind til hvor skoen trykkede for mig og havde blik for det jeg ikke selv kunne få øje på. Jeg havde været nede med stress flere gange og måske egentlig været stresset hele mit liv - da jeg kom i behandling havde jeg været sygemeldt fra mit job i et stykke tid, men jeg synes ikke det havde hjulpet mig. Jeg fik redskaber til at bruge min sygemelding bedst muligt, så jeg kunne få det bedre og jeg har gennem terapien fået løst op for de ting jeg har haft med mig .Det der har været med til at gi mig stress. Jeg er sikker på at jeg ikke kommer til at gå ned med stress igen!"  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.