Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT) - MBKT på dansk - er et interventionsprogram, udviklet af Zindel Segal, Mark Williams og John Teasdale, baseret på Jon Kabat-Zinns mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR). Her er metoderne også baseret på de typiske øvelser, man praktiserer ved mindfulness, såsom meditation. Her er formålet at reducere psykiske og/eller fysiske lidelser, som stress, angst, depression og kroniske smerter. Terapien anvendes i høj grad som et forebyggende tiltag til disse lidelser, men også til personer der blot er interesserede i at blive bedre til håndtere dem i hverdagen eller arbejdsmæssigt. MBCT vil - på samme måde som MBSR - være med til at forbedre følgende:
Det, der adskiller MBCT fra MBSR, er, at MBCT henvender sig mere til personer, der har problemer med depressive og/eller fysiske lidelser, til dels også stress, hvorimod MBSR's fokusområde er henvendt til personer, der har problemer med stress. MBCT-metoden integrerer metoder fra kognitiv adfærdsterapi, der har fokus på tanker og følelser. Denne form for terapi fungerer også som et 8-ugers kursus, på samme måde som MBSR. Afhængigt af forløbet, er det muligt at blive MBCT-instruktør med det 8-ugers kursus, og, med en længere og viderebyggende uddannelse inden for mindfulness, MBCT-lærer. De instruktører eller lærere, der udbyder det, har derfor forskellige uddannelser, og forløbenes indhold kan dermed variere. Kurset giver desuden adgang til optagelse på MBCT-uddannelsen ved Dansk Center for Mindfulness (DCM).