DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV
Jeg oplever at mange mennesker tror, at det der med at gå i terapi, det er noget som ”skøre” eller syge mennesker gør. Eller mennesker i krise eller i store problemer. Ligesom at parterapi kun er for par, som er lige på randen til at gå fra hinanden. Sådan er det absolut ikke for mig. For mig handler det om, at det at arbejde med sig selv mentalt og følelsesmæssigt er lige så sundt og vigtigt, som det at motionere, spise sundt osv. Ligesom at massage kan benyttes for at løsne noget, som gør ondt efter en skade, eller det kan benyttes fordi man bare har det bedre efter en massage, og man har det endnu bedre, hvis man regelmæssigt modtager massage. På samme måde kan man bruge terapi. Fordi man får det bedre overordnet af at arbejde med sig selv, lære sig selv at kende, og lære redskaber til at begå sig som man ønsker, og derved opnå det man ønsker sig i livet. Naturligvis bruges terapi også som krisehjælp og til at løse specifikke problemer. Men det er også en investering, -en uddannelse, i at få det optimale ud af det menneske du er.
Jeg hedder Lisbeth Deleuran og jeg er født i 1983. Jeg har en 4-årig uddannelse som psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut og blev færdiguddannet psykoterapeut i 2011. Jeg bor på landet sammen med min mand og vores to sønner fra hhv. 2018 og 2020.
Jeg er en moderne terapeut på denne måde, at jeg kalder tingene, hvad de er. Jeg taler i et ”normalt sprog” og bestræber mig på at tage terapi ned på jorden. Det er vigtigt for mig at skabe et rum og en relation, hvor min klient føler sig tryg og har lyst til at åben sig op. Jeg stræber efter at opnå en ærlig og åben samtale imellem to mennesker i øjenhøjde, og jeg har en oprigtig interesse i at møde dig, sætte mig ind i hvad du slås med og hvad det betyder for dig. Jeg er nysgerrig på dig som menneske med din historie og dine forskellige temaer og udfordringer, og jeg har et ægte ønske om at finde ud af, hvordan vi sammen kan hjælpe dig videre. Hvis jeg ikke mener, at jeg kan hjælpe dig med de redskaber jeg har, så melder jeg det ud og fortæller dig det, og evt. anbefaler dig en anden at komme hos.
Pårørende til en person med ASF
Eksistentielle problemstillinger
"Jeg har gået i terapi hos Lisbeth Deleuran i snart 5 år. Jeg er gået fra at kæmpe med stres og meget lavt selvværd, til at tro på mig selv, slappe af, også i "de farlige situationer", og jeg har lært at sætte grænser og sige fra overfor ting, som ikke er gode for mig. Alt i alt har jeg fået en meget større livskvalitet af at gå hos Lisbeth. " - Læs mere Læs mindre
"Min mand og jeg følte det som en hammer i hovedet, da vores søn fik en autisme diagnose. Vi gik helt i stå og kunne bare ikke se os ud af det. Vi valgte Lisbeth som vores terapeut, fordi vi fandt ud af, at hun selv har en søn med autisme. Lisbeth har hjulpet os til at se alle styrkerne ved hans diagnose og vi er kommet meget stærkere og mere positive ud på den anden side. Nu kan vi rumme og hjælpe vores søn på en helt anden måde og vi ser meget lyst på fremtiden og nutiden. :) " - Læs mere Læs mindre
"Jeg var meget skeptisk overfor det med at gå i parterapi, men min kæreste slæbte mig med. Den første gang var jeg nok lidt lukket overfor det, men Lisbeth var simpelthen så naturlig og professionel, at jeg ret hurtigt blev grebet. Det gik op for mig, at parterapi kan mere end bare at slukke ildebrand i parforholdet. Det er nærmest blevet en uddannelse for min kone og jeg. Noget vi dyrker sammen. Et sted hvor vi kommer og lære hinanden og os selv mere og mere at kende. Vi er blevet meget glade for det og går stadig i parterapi hos Lisbeth, nu på 6. år. " - Læs mere Læs mindre
"At gå i parterapi hos Lisbeth Deleuran er så afgjort den bedste investering vi har gjort i os selv og vores parforhold. Vi har fået øjnene op for hinanden og hinandens behov og vi har fået et sprog, så vi kan kommunikere med hinanden, også når følelserne går højt." - Læs mere Læs mindre
"At være hos Lisbeth føles næsten som er være hos en ekstremt god veninde. Der er ingen grænser for, hvad du må sige og hvad du må føle, og du kan trygt åbne op og lade alle følelserne komme. Lisbeth rummer dig og alt hvad du kommer med og hun giver dig værktøjer med hjem så du selv kan arbejde med dine ting. " - Læs mere Læs mindre