DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV
Min målgruppe er primært unge mellem 17 og 30 år. Arbejder ud over min coachvirksomhed også på en daghøjskole for unge med stress, angst og depression. Dog tilbyder jeg samtaler til alle aldre, og har erfaring med alle aldre.
Mindfulness kan sammen med samtaler være et fantastisk redskab til at hjælpe sig selv og lære sig selv at kende. Måske inkluderer vi mindfulness, hvis du har brug for det.
Der vil være fokus på dine problematikker sammen med dine personlige styrker, så du kan stå mere trygt i dig selv og møde udfordringer på en måde, der ikke vælter dig omkuld.
Dem, jeg har haft i sessioner og forløb har oplevet at føle en lettelse og glæde, når de har været i kontakt med det svære på en let og blid måde - og sluppet oplevelser, der måske har plaget dem i årevis.
I samtaler med mig, taler vi selvfølgelig først om hvad der trykker dig og din livskvalitet. Hvis du har lyst til det, bliver du i løbet af sessionen guidet ind i en meditativ ro, hvorfra vi samtaler videre, så du er tryg, i kontakt med din krop og ikke bliver forstyrret af synsindtryk.
Den verden vi lever i, kan give masser af uro og tankemylder, men heldigvis findes der mange solide metoder, der giver ro både i hovedet og kroppen.
En stærk og sund og kærlig kontakt med dig selv indadtil kan give styrke, følelsen af et solidt fundament i dig og af dit værd i verden.
Lidt om mig:
Jeg arbejder som og er uddannet voksenunderviser, mindfulness coach, yogalærer. Jeg er opr. uddannet lærer med en mastergrad fra DPU og er mor til to unge mænd på 16 og 21.
Jeg interesserer mig brændende for forandringsprocesser, og hvordan vi finder ind til vores essens og lever derfra, og for mig findes der ikke noget bedre end når et menneske går fra en session tydeligt lettere og mere forbundet med sig selv.
"Jeg har haft tre sessioner hos Nanna med samtaler og liggende meditation. Jeg har depression og angst og har været sygemeldt i 2 år. Da jeg var hos Nanna fik jeg kontakt med bl.a. mit indre barn, fik forløst nogle gamle traumer og styrket mit selvværd. Nanna er rigtig behagelig og god at snakke med, jeg oplevede at hun var god til at guide mig under meditationerne så jeg bedre kunne mærke efter i mig selv og det gav mig et skub i forhold til at tro mere på mig selv og min egen intuition. Hver gang jeg har været hos Nanna føler jeg mig meget lettere, afslappet og som om noget anspændthed i min mave er blevet forløst. Jeg kan varmt anbefale at få coaching samtaler hos Nanna. " - Læs mere Læs mindre
"Jeg har gået hos Nanna i noget tid og har virkelig kunne mærke resultater og endda ret hurtigt. Nanna er en fantastisk coach, som er meget nede på jorden og åbensindet. Hun får en til at føle sig velkommen og giver virkelig plads til en. Hendes måde at gribe tingene an på med mindfuldness har virkelig hjulpet mig meget. Det er en hel anden måde at gå til tingene på og det gør SÅ godt. Hun er så dygtig og passioneret omkring sine klienter, og giver sig virkelig tid til hver og en. Alle burde have en Nanna :) Tak skønne Nanna." - Læs mere Læs mindre
"Nanna er simpelthen fantastisk!!! Jeg havde stor glæde af samtaler med hende kombineret med mindfullness. Fik efterfølgende lavet en personlig mindfullnessøvelse, som Nanna sendte til mig. Jeg mærkede i løbet af kort tid en større indre ro og glæde. Kan på det varmeste anbefale Nanna ❤️" - Læs mere Læs mindre
"Jeg har haft flere coachingsessioner hos Nanna, hvor hun formår at skabe et rum hvor man virkelig kan åbne op og arbejde med sig selv. Mange tårer er grædt under sessionerne, men bagefter har jeg følt mig lettere og har skudt genvej i min helingsproces i forhold til at hele alle mine gamle sår. Jeg vil anbefale Nanna på det varmeste, da hun er virkelig god til det hun laver og brænder for det. Samtidig er det skønt at hun er så nede på jorden og naturlig, så man ikke føler, at man er til en konsultation hos en klinisk psykolog." - Læs mere Læs mindre
"Mit coachingforløb hos Nanna har været en uvurderlig hjælp for mig i min proces med at etablere egen virksomhed. Hun hjalp mig i kontakt med en ukonkret modstand, som jeg mærkede som en slags usynlig modvind mod mit eget projekt. Hun hjalp mig nænsomt til at bevidstgøre en gammel følelsesmæssig programmering, der har fulgt mig som en skygge hele mit liv, og som har undergravet min tro på mig selv. Nanna er coach af natur. Hun evner virkelig kunsten at lytte og stille de spørgsmål, der åbner dine egne døre til det, der er din sandhed." - Læs mere Læs mindre