Lise Aabenhuus - Parterapeut, Psykoterapeut MPF, Familieterapeut/-rådgiver, Coach, Skilsmissecoach

Lise Aabenhuus

Parterapeut, Psykoterapeut MPF, Familieterapeut/-rådgiver, Coach, Skilsmissecoach

Videosamtale , GoMentor 24/7

2 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Respekt, nærvær og gode faglige redskaber i mødet med det andet menneske giver de bedste forudsætninger for forandring og udvikling Lise Aabenhuus - Parterapeut, Psykoterapeut MPF, Familieterapeut/-rådgiver, Coach, Skilsmissecoach

Beskrivelse

Opnå forståelse af dig selv, dine relationer og dit parforhold

Jeg får ofte besøg af par som har mistet kontakten med hinanden af flere grunde. Det kan være på grund af  kommunikationsproblemer, der kan have været utroskab hvor skammen og mistilliden overdøver deres relation, eller der er en magtkamp imellem dem, som de ikke ved hvor kommer fra.

Mage unge mennesker bliver ofte ramt af ensomhed, lavt selvværd eller lavt selvtillid, og de har ofte svært ved at skabe og bevare gode sunde relationer til jævnaldrende. I puberteten kan det især være svært at relatere til forældrene og til at acceptere deres og skolens krav til dem. Det kan ende med en depression eller angst.

Hos ældre mennesker kan ensomheden også fylde meget. Man kan have mistet en ven/mand/kone til døden, eller mistet kontakten til familien eller bare blevet pensionist, og skal finde en ny måde at tilbringe tiden på.

Jeg arbejder nænsomt og kærligt med de forskellige problematikker, og sammen går vi imod en dybere forståelse af egne og andres handlingsmønstre .


Psykoterapi i min praksis

Jeg tror på at når man møder et andet menneske med respekt, nærvær og med faglige redskaber der passer til den enkelte, kan det give de bedste muligheder for at arbejde med sig selv.

Terapiformen er oplevelsesorienteret og nænsom og kærlig,og jeg involverer mig selv i relationen, fordi jeg tror på at vi udvikler os bedst i samspil med andre.

Min erfaring er at vores handlingsmønster hænger sammen med vores oplevelser fra barndommen. Hvordan relaterede vores forældre sig til os og deraf vores relation til dem. Vore nuværende mønstre er et produkt af dette samspil, og ved at få øje på disse mønstre og finde forståelse for dem, kan vi blive frie og bevæge os mere imod hinanden med nysgerrighed fremfor mistillid

Lidt om mig

Jeg bor i hus i Randers hvor jeg har min klinik på første sal. Det er dejligt at stå op hver dag og ikke skal ud af huset, men starte op stille og roligt.

Jeg  har altid haft lyst til at hjælpe andre mennesker og har en psykoterapeutisk uddannelse fra Dansk familieterapeutisk institut .Under den 4 årige uddannelse gennemgik jeg selv et terapeutisk forløb, som har givet mig større forståelse af mig selv. Da uddannelsen er familierelateret har jeg selv været igennem en proces hvor jeg ar bearbejdet mine egne problematikker i forhold til familien.

  Jeg har arbejdet med terapi siden 2011 og har fortløbende videreuddannet mig med bla. emotionsfokuseret parterapi som er en meget nænsom og kærlig tilgang til parterapi.


Jeg giver rabat til studerende og pensionister, og hvis du har en henvisning fra egen læge.

Klientudtalelser

Mette, 37 år - " Min teenage-datter og jeg opsøgte Lise, for at få nogle værktøjer til at forbedre vores kommunikation, da bølgerne ofte gik meget højt og oftest befandt vi os i situationer, hvor konflikterne optrappedes i stedet for at blive løst. Vi har vekslet imellem at min datter har ene-sessioner og sessioner hvor jeg er med; dette giver mulighed for at min datter kan tale med Lise alene om de ting som kan være svære at involvere mig i og omvendt få hjælp til hvordan vi taler sammen om de ting der er svære imellem os. Vi har været SÅ glade for at komme ved Lise; det har især givet mig som mor nogle nye handlemuligheder når det spidser sig til. Vi oplever begge at vore relation er blevet meget tættere og vi har efterhånden meget få konflikter; og når vi har, så kommer vi hurtigt på sporet og får kommunikeret på den mest hensigtsmæssige måde. Hvis jeg blot havde vidst at der skulle så lidt til at vende det hele, så var vi startet ved Lise for længe siden;-)"  Læs mere  Læs mindre

Jytte og Flemming - "Lise har på en meget professionel og respektfuld måde hjulpet os til at blive bevidste om og forstå vores egne og hinandens reaktionsmønstre, så vi har kunnet ændre vores væremåde overfor hinanden til det positive. vi har tydeligt kunnet mærke, vi har fået gode værktøjer og enkelte små øvelser, der virker og som vi stadig bruger"  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.