Psykoterapeut
DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV
Ind i mellem kan vi stå et sted i livet, hvor vi har brug for en af tale med. Det behøver ikke nødvendigvis kun at være når du står i en livskrise, oplever tab eller sorg.
Måske mærker du bare en form for ubalance, tristhed, angst eller at du ikke er den eller der i dit liv, hvor du gerne ville være.
Psykoterapi handler om at støtte dig i, at blive bevidst om dine adfærdsmønstre og hvorfor du reagere og håndtere verden som du gør, samt støtte dig i at finde og bruge dine indre ressourcer, så du kan blive præcis den person du gerne vil være og skabe dig det liv du ønsker.
Uanset hvor du står. Uanset hvad du kommer med, så er der altid mulighed for at finde et nyt ståsted, gå nye veje, blive klogere på dig selv – og det er den vej jeg med stor ydmyghed og respekt gerne vil hjælpe dig med at finde.
Når et andet mennesker tror på os, så vokser vi. Når et andet menneske kan se vores kæmpe potentiale, så vokser vi. Når et andet menneske ved vi kan, så kan vi!
Hvem er jeg
Jeg er uddannet og eksamineret oplevelsesorienteret psykoterapeut.
Jeg har de sidste 6 år arbejdet som psykoterapeut, mentor og sps-vejleder.
Jeg har stor erfaring i én til én samtaler, samt at lave gruppeforløb, der arbejder med selvværd og selvtillids problematikker, samt relations arbejde i forhold til familie og venner.
Derudover har jeg et indgående kendskab og arbejdet meget med, især unge, der har spiseforstyrrelse, angst, ADHD, ADD og Aspergers syndrom.
Jeg kan hjælpe dig.
Hvorfor vælge mig?
Min oplevelsesorienterede tilgang gør, at jeg hverken analyser eller fortolker dine oplevelser. Jeg møder dig LIGE der hvor du er, med det der fylder hos dig. Der findes ikke noget rigtig og forkert. Du er eksperten i dit liv. Du har det som du har det og det er altid det der er udgangspunktet i vores møde.
Jeg brænder for at få mennesker til at udfolde sig. Støtte dem i at finde og integrere deres ressourcer, så de kan leve et liv med udgangspunkt i, at føle sig som et værdifuldt menneske, der kan skabe præcis det liv de ønsker for sig selv.
Forandring er mulig uanset, hvor du står og hvad du kommer med.
Du er velkommen.