Jørgen Hedrich - Psykoterapeut, Parterapeut, ID psykoterapeutstuderende, Terapeut

Jørgen Hedrich

Psykoterapeut, Parterapeut, ID psykoterapeutstuderende, Terapeut

2 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Jeg har erfaring med at arbejde med bla. parterapi, relationsproblemmer, sorg, misbrug, tilknytningsforstyrrelser, grænsesætning og eksistentielle temaer. Jørgen Hedrich - Psykoterapeut, Parterapeut, ID psykoterapeutstuderende, Terapeut

Beskrivelse


Denne mentor har ikke længere en aktiv profil – kontakt GoMentor support, hvis du vil have hjælp med at finde en anden.

Oplever du én eller flere af disse problemstillinger:

  • Oplever du relationsproblemer?
  • Har fortiden greb i dig, så traumer eller sorg begrænser dit liv?
  • Har du svært ved at mærke dig selv, og sætte sunde grænser?
  • Kæmper du med begrænsende tanker og adfærdsmønstre, der gør dit liv svært?
  • Vil du gerne have mere energi og positivitet ind i dit liv?


Hvis du kan svare ja på én af ovenstående så giver det mening at starte i et samtaleterapiforløb.


Jeg har kompetencerne til at hjælpe dig med at:

  • Gøre dig fri af fortiden
  • Overvinde de blokeringer du har der bremser dig i at leve fuldt ud
  • Se begivenheder og situationer i et nyt forandrende perspektiv
  • Blive mere glad for dig selv
  • Sætte sunde grænser i forhold til andre
  • Få fornyet energi og livsmod


Hvordan jeg arbejder:

Jeg har fokus på at være tilstede med alt mit nærvær for dig - så du bliver set og hørt.

Jeg skaber et terapeutisk rum med accept og tilgivelse - de basale og nødvendige ingredienser der skal til for at du føler dig tryg og har mulighed for at skabe varig forandring i dit liv.

Jeg sætter fokus på dine ressourcer (...både dem du kender og dem du ikke har lært at kende endnu!), og hjælper dig til at bryde fri af adfærd der mindsker din livskvalitet.

Jeg arbejder ud fra det personlige perspektiv at vi er mere end vore tanker.

 

Min erfaring:

Jeg har erfaring med at arbejde med bla. sorg, tilknytningsforstyrrelser, grænsesætning og eksistentielle temaer.

Jeg er studerende på mit fjerde år af uddannelsen som psykoterapeut fra ID Academy i København. Uddannelsen lever på samtlige punkter op til de tværministerielle kvalitetskriterier for private psykoterapeut uddannelser.

Jeg har deltaget i kurset i traume bearbejdelse via Somatic Experiencing® metoden. Teknikken tager udgangspunkt i hvordan menneskets nervesystem fungerer, og hvordan heling i krop og psyke finder sted når kroppen får lov til at fuldføre sine naturlige reaktionsmønstre.


Min baggrund:

Jeg er uddannet arkitekt og har i mange år arbejdet med belysningsdesign. Jeg har arbejdet i erhvervslivet i mere end 10 år - som konsulent, lysdesigner og senest som kreativ chef for en designafdeling.

Mit fokus i dag er på at hjælpe menensker videre fra de steder hvor de er kørt fast i deres liv. Jeg nyder at se forandring i mennesker, at se mennesker genfinde livslysten. At se dem finde sig selv igen.

 

De fysiske rammer om vore samtaler:

Vores samtaler kommer til at foregå i trygge og charmerende rammer i en fredfyldt, grøn baggård centralt på Østerbro.


Find stedet:

Kommer du med tog/bus/metro er der blot 10 min. gang fra Nørreport st.

Bus 6A, 37, 42,184 og 150S kører lige til døren.


Start forandringen idag. 

Hvorfor vente med at starte dit nye liv?

Kontakt mig allerede idag og lad mig høre hvad jeg kan hjælpe dig med.



 


Kærlige hilsner

Jørgen Hedrich

Psykoterapeutstuderende ved ID Academy


Klientudtalelser

Par, Kvinde 29 & mand 36 år - ""Allerede fra første samtale (parterapi) formåede Jørgen at skabe et trygt og tillidsfuldt rum. En kombination af respekt og stor nysgerrighed gør at vi i forløbet har følt os forstået og accepteret, særligt når vi har haft svært ved at forstå og acceptere hinanden og vores forskelligheder i parforholdet. Jørgen har en meget nænsom tilgang til problemstillinger og benytter sig af håndgribelige og simple øvelser som har fået os til at tro og have mod på at arbejde med vores forhold og de udfordringer der naturligt følger med.""  Læs mere  Læs mindre

Kvinde, 22 år - "“Jeg synes det har været en god oplevelse at være i terapi hos dig, da jeg virkelig føler, at jeg blev taget godt imod, og at det var nemt at snakke med dig. Jeg følte mig godt tilpas, og øvelserne du viste mig hjalp mig meget med at forstå hvorfor jeg handler som jeg gør. Så jeg er meget tilfreds med terapien. Især fordi jeg føler, at jeg på kort tid lærte rigtigt meget af den.”"  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.