Pernille Fonnesbech-sandberg - Stresscoach, Coach

Pernille Fonnesbech-sandberg

Stresscoach, Coach

Videosamtale

4 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Jeg er specialiseret i stress, selvværdsproblematikker, eksistentielle problemstillinger og personlig udvikling, med 20 års erfaring i professionelle samtaler. Pernille Fonnesbech-sandberg - Stresscoach, Coach

Beskrivelse

Velkommen hos stressspecialist og coach Pernille Fonnesbech-Sandberg


Mit speciale omfatter i hovedtræk: 

Stress, mistrivsel, selvværdsproblematikker, eksistentielle problemstillinger og personlig udvikling.


Måske genkender du nogle af, disse følelser og oplevelser: 

Føler du dig stresset, oplever du mistrivsel eller er et svært sted i livet? Oplever du tilbagevendende udfordringer med lavt selvværd, tvivl om retning i livet, står overfor svære valg, eller føler dig ikke god nok? Måske oplever du fx følelser og symptomer som:

  • stress
  • angst
  • tristhed
  • indre uro
  • bekymringer
  • søvnbesvær
  • humørsvingninger
  • ensomhed- og forladthedsfølelse
  • præstationsangst
  • selvkritik
  • problemer med grænsesætning
  • vrede
  • savner anerkendelse
  • mv.

Mange af disse følelser og symptomer er ofte tæt forbundne. Det kan sommetider være vanskeligt selv at vide, hvad der er på spil, om det er symptomer på stress, mistrivsel eller mere grundlæggende selvværdsproblematikker.


Jeg tilbyder hjælp til: 

Hvis du er et svært sted i livet, hvor du ikke tror på dig selv, mangler overskud eller ikke aner dit levende råd til, hvordan du kommer videre, er det vigtigt at du har nogen at tale med, som kan være det håb og den inspiration, du ikke kan være for dig selv lige nu. 


Coaching kan forløse både problemer og potentiale, og dermed medvirke til, at skabe både store og små betydningsfulde ændringer og positive fremskridt i dit liv. 


Stress kan udløses af mange faktorer. Oplever du for stort arbejdspres, mistrivsel, angst og tristhed, selvværdsproblematikker, præstationspres eller andet der udfordrer dig og påvirker din trivsel i hverdagen, kan det resultere i alvorligt stress.


Det er derfor vigtigt, at du har nogen at tale med, for at undgå at det udvikler sig og bliver værre.


Under samtalerne, taler vi om dét der er svært i din dagligdag og hvordan det påvirker din trivsel, ligesom at vi identificerer årsagssammenhænge og "trickere" der fremkalder negative følelser hos dig. 


Når vi arbejder med de problemstillinger der fylder hos dig og som forhindrer dig i, at leve det liv du gerne vil, bliver det samtidig muligt at kaste lys på, hvad der er vigtigt for dig at opnå i stedet og hvor du gerne vil hen i dit liv.   


Formålet med samtalerne er, at du bliver i stand til at bryde negative tanke- og handlingsmønstre, og erstatte dem med nye handlermuligheder og redskaber der støtter dig til at opnå balance og glæde i din hverdag, og leve det liv du ønsker dig.


Fokus vil således være gennem hele processen, at skabe varige og positive ændringer, så du kan komme styrket tilbage på sporet.


Om mig:

Jeg er Stressspecialist & Coach med egen virksomhed.


I mere end 22 år har jeg arbejdet med professionelle samtaler, relationsarbejde og ledelse indenfor Social- og Behandlingspsykiatrien.


Omdrejningspunktet har været mennesker der er et svært sted i livet og at støtte det enkelte menneske til at finde sin personlige vej til et liv i trivsel.


Igennem min erhvervserfaring og mine uddannelser har jeg tilegnet mig solid erfaring indenfor stress, depression, angst, belastningsreaktioner og trivsel, udover udvikling af det enkelte menneskes stærkeste ressourcer. 


Min uddannelsesmæssige baggrund:

Jeg har uddannelser og certificeringer indenfor Stresscoaching, Life & Business Coaching, Facilitering, Ledelse, Nada akupunktur, samt en grunduddannelse som Socialrådgiver.


Du er altid velkommen til, at ringe og få en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Klientudtalelser

Hanne Jensen - "Tænk at man kan komme af med stress ved at være i stresscoaching forløb på 7 gange, det kan man hos Pernille. Den venlige og positive energi Pernille udstråler er smittende, og hele forløbet fik sat tingene på plads i mit hoved. Akupunktur i ørene efter stresscoaching, er det mest afslappende jeg nogen sinde har oplevet, kan kun anbefales. Kroppen kommer i ro og man får fornyet energi. "  Læs mere  Læs mindre

Charlotte Johanson - " Pernille er super grundig, kærlig og nærværende - man kan tydeligt mærke at hun brænder for at coache og har hjertet med sig hver gang. Hun har styr på det hun laver og forstår at holde fokus og “lyse” på det essentielle i samtalerne. Jeg er kommet i kontakt med Pernille tre år efter min skilsmisse - og var midt i en livskrise over at ende i dårlige kærlighedsrelationer, manglende tro på at kunne lykkedes og en voksende ensomhedsfølelse i de menneskelige relationer jeg havde - jeg savnede nærvær og glæde i min hverdag. Samtalerne med Pernille har givet mig en klarhed over hvorfor jeg har det sådan og hvorfor jeg ikke kan lykkedes med mine drømme. Jeg har fundet frem til en større glæde og tro på mig selv og syntes her efter fire samtaler at jeg har flyttet mig til et rart sted - et sted hvor jeg mere og mere holder af mig selv som menneske og tør tro på det der er rigtigt for mig. Jeg er sikker på at det også viser sig at bære frugt i både kærlighed, venskab og generel livskvalitet for mig. "  Læs mere  Læs mindre

Andreas Bjerregaard – Navigatør i den danske handelsflåde - "Vi drømmer jo alle om den der magiske pille man kan tage for at man kommer i bedre form, taber sig, bliver klogere eller hvad man nu ønsker sig. Hvis man er klar til at arbejde med sig selv og med Pernille, er det nok det tætteste man kommer på den magiske pille. "  Læs mere  Læs mindre

Chilie - "Hos Pernille føler jeg mig tryg, tilpas og afslappet, hun er så sød og et fantastisk dejligt menneske der lytter, vejleder og hjælper med alt der nu måtte være. Hun er mit fristed og mit “break” i hverdagens stress og jag. Jeg vil varmt anbefale Pernille til alle der trænger til en snak og et øjeblik der er helt dit eget hvor du får slappet af og får givet slip på hverdage og tanker. "  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.