Hos GoMentor foregår alle online-samtaler via en sikker og stabil videoløsning, som er udviklet specifikt til brug for bl.a. psykologer, psykoterapeuter og coaches.
Fordelene er bl.a. ingen fysiske begrænsninger, og at der ofte er billigere og kortere ventetider. GoMentors platform til online-samtaler er stabil og sikker (krypteret), hvilket betyder, at sikkerheden og fortroligheden er i top. Løsningen er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening.
Udover vores online videoløsning har du også mulighed for at tilmelde dig vores GoMentor 24/7-service, hvor du kan skrive med din personlige mentor gennem 4 forskellige abonnementer. Denne online platform er også krypteret for at sikre, at samtalerne mellem dig og din mentor er fortrolige.
Online-samtaler kræver en internetforbindelse og kan tilgås fra PC, Mac eller vores app til iOS og Android.
GoMentor 24/7 er en online platform, der tilbyder online terapi og rådgivning. GoMentor 24/7 fungerer på samme måde som traditionel terapi og rådgivning. Den eneste forskel er, at sessionerne på GoMentor 24/7 afholdes online, hvor du både har mulighed for at skrive og tale om din situation og dine problemer gennem videoopkald eller beskeder og livechats, afhængigt af hvilket abonnement du vælger.
Med GoMentor 24/7 sparer du tid og penge. Du behøver ikke at møde fysisk op, hvilket giver dig mere fleksibilitet i din kalender. Sidst men ikke mindst er det en billigere løsning end traditionel terapi med fremmøde.
Fordele ved online-rådgivning:
Individuel terapi og parterapi:
Under samtalerne, hvor jeg fokuserer på at skabe et roligt og trygt rum, arbejder vi med det, som du har brug for at få bearbejdet. Ofte er det måden at knytte bånd og være i relationer på, der kan give vanskeligheder. Hvis du har oplevet omsorgssvigt tidligere, kan det vise sig som en utryg tilknytning i kærlighedslivet eller valg af en partner, som ikke er god for dig. Måske har du været ud og ind af forskellige forhold, måske har du svært ved intimiteten i et forhold, svært ved at finde en partner, som du kan stole på – utryg tilknytning har mange ansigter. Det kan også være, at du og din partner har nogle tilbagevendende konflikter. Alt det vil der være mulighed for at arbejde med i terapien, sådan at du, ved at få helet barndommens sår og skrammer, vil få mere hensigtsmæssige måder at reagere på; både overfor din partner og i det hele taget. I terapien arbejder jeg på, at du (i parterapi: sammen med din partner) kan komme mere ind i den trygge tilknytning og dermed få forbedret selvværd og kærlighedsliv - kort sagt en forbedret livskvalitet.
Uddannelse og erfaring:
Eksamineret psykoterapeut fra Gråbrødre Instituttets 4-årige uddannelse.
Certificeret relation-og tilknytnings-/ kærlighedsterapeut fra Love Life Academy s 2-årige uddannelse.
2 års uddannelse i systemisk/narrativ familieterapi hos psykolog Birgit Trembacz.
Socialrådgiver.
Siden 1992 har jeg arbejdet med individuel psykoterapi. Fra 1997 også med par og grupper. Siden 2010 har jeg haft egen praksis.
Jeg arbejder ud fra Dansk Psykoterapeut Forenings etiske regelsæt, herunder tavshedspligt.
Anger management / vredeshåndtering
Eksistentielle problemstillinger