DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV
Velkommen til dig!
Oplever du at dit liv føles svært? At dit liv ikke er som du havde drømt om?
Psykoterapi kan hjælpe dig med at finde frem til, hvordan du skaber den forandring i dit liv som du ønsker.
Jeg tilbyder samtaleterapi, hvor jeg vil hjælpe og støtte dig med at tale om det, du føler bliver problematisk og begrænsende for dig i dine relationer og i din hverdag.
Mange af de klienter der søger hjælp hos mig, har et ønske om et godt voksenliv, påtrods af en vanskelig opvækst. I mit tidligere arbejde i TUBA, har jeg erfaring i terapiforløb med unge, der er vokset op i familier med alkoholmisbrug.
Hvad er grunden til at starte i terapi?
Der kan være mange grunde til at starte i terapi. Du oplever måske at være i en situation, hvor du føler dig fastlåst, og hvor det er svært at mærke dine egne behov og grænser. Måske kan du nikke genkendende til at være optaget af hvad andre tænker og føler, og have en oplevelse af helt at glemme dig selv?
Eller måske er du:
Grundene til at starte i psykoterapi kan være mange, men det primære er dit ønske om forandring.
Terapi skal foregå i trygge rammer
Det kan være svært at tage beslutningen om at starte med at gå i terapi. Det kan føles utrygt og meget sårbart, at tage fat på at åbne op, om det du føler er svært og tungt i dit liv. Derfor lægger jeg stor vægt på at skabe et trygt rum med tillid, åbenhed og nærvær i kontakten med dig.
Samtaleforløbet i terapi
Jeg arbejder oplevelses- og relationsorienteret, hvilket vil sige, at jeg har en særlig opmærksomhed på hvordan du oplever, føler og mærker det som sker lige her og nu i vores samtale. Det er din proces og vi tager udgangspunkt i hvor du er. Længden af et terapeutisk forløb er individuelt, hvor nogle har brug for enkelte samtaler og andre for et længere forløb.
Vil du høre mere?
Kunne du have glæde af terapi, så er du meget velkommen til at ringe eller skrive til mig og få en uforpligtende samtale om det du føler er udfordrende eller svært.
Jeg vil gerne hjælpe dig på vej!
"Jeg har arbejdet med at føle mig “god nok som jeg er” og ikke stille urimelige krav til mig selv, som jeg gjorde før jeg startede hos Lone. Har lært at være sødere mod mig selv og passe bedre på mig selv. At give mig selv omsorg og lov til at være med min ængstlighed. Jeg er blevet bedre til at acceptere mine følelser, mine bekymringer og ængstlighed, som jeg før har lukket af for. Føler jeg nu har fået redskaber til at være med mig selv." - Læs mere Læs mindre
"Mit fokus i terapien har været min relation til mine forældre, hvor jeg har fået redskaber til at forstå og og håndtere min utrygge tilknytning. Lone har skabt et trygt rum og støttet mig i min proces med at skabe egen ro og finde trygheden i mig selv." - Læs mere Læs mindre
"Jeg er blevet bevidst om hvad der gør mig stresset, og fået en forståelse af hvor vigtigt det er for mig at huske mig selv. Har altid været meget opmærksom på alle omkring mig, og kan se at jeg ofte har tilsidesat mig selv og mine egne behov." - Læs mere Læs mindre
"I terapi hos Lone har jeg arbejdet med min sårbarhed, som jeg har brugt meget energi på at skubbe væk. Følte mig svag når jeg var sårbar. Jeg er blevet mere i stand til at acceptere alle sider af mig selv, og faktisk også se en styrke i min sårbarhed." - Læs mere Læs mindre