Oliver Pedersen - Terapeut

Oliver Pedersen

Terapeut

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Oliver Pedersen - Terapeut

Beskrivelse

Denne mentor er ikke længere aktiv - Kontakt GoMentor support, hvis du har brug for hjælp til at finde en anden mentor.

 

Hvad kan jeg hjælpe dig med:

Har du mistet energien og lysten? Føler du dig utilstrækkelig? Fylder bekymringerne din hverdag? Alle har perioder, hvor humøret er helt i bund eller forventningerne føles ude for for rækkevidde. Uanset hvor håbløst det hele ser ud, så tror jeg, der findes én vej ud af mørket.

 

Jeg mener, alle har ret til en menigsful tilværelse og skelner ikke små problemer fra store. Du vil blive mødt i øjenhøjde, og dine følelser og tanker vil være samtalens absolutte fokus

Sammen vil vi udforske din problemstilling, og jeg vil agere navigatør ved at stille spørgsmål, der kan hjælpe dig identificere negative tankemønstre eller adfærd. Terapiens formål er at styrke dine egne resurser, så du fremadrettet ved, hvordan du skal forholde dig, når negative tanker opstår. Jeg har specialiseret mig inden for følgende:

 

  • Depression
  • Angst
  • Stress
  • Ensomhed
  • Eksistentielle kriser

 

Samtalen:

Mit terapeutiske ståsted er kognitiv adfærdsterapi. Det bygger på den antagelse, at følelser, tanker, krop og adfærd er uadskillelige. I terapien søger vi at kortlægge de negative tankmønstre, der vedligeholder ængstlige eller depressive følelser eller en dårlig selvopfattelse. Hvorefter vi, i fællesskab, finder alternative fortolkninger af de situationer, som fremprovokerer de svære tanker. Fordelen ved netop denne type terapi er:

 

  1. Dens effektivitet er veldokumenteret ifm. angst og depression.
  2. Terapien skaber selvindsigt. De teknikker vi gennemgår i terapien, vil efterfølgende give dig evnen til at læse dine egne alarmsignaler, og tage kontrol over de svære tanker.

 

Jeg forholder mig mere som en anerkendende guide, end en bedrevidende ekspert. Hvilket konkret betyder, at jeg stiller spørgsmål og inddrager kognitive øvelser, alt efter dit behov, som leder dig mod en selvopdagelse af, hvordan du skal forholde dig til tanker og adfærd.

 

Kort om mig:

Jeg er uddannet i social- og kulturpsykologi fra London School of Economics and Political Science. Jeg har fulgt Klinisk Psykologi på Københavns Universitet, og arbejder som frivillig telefon- og chatrådgiver i Psykiatri Fonden.

 

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive, for en uforpligtende samtale om, hvad jeg kan gøre for dig.


Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.