Forstå din stress

 

Stressreaktionen er et utilpasset urinstinkt, der, før civilisationens fødsel, sikrede menneskets overlevelse. Kroppen går i undtagelsestilstand, hvis en stressor (dét, der vurderes som værende en trussel for vores velbefindende) truer vores fysiske eller psykologiske velvære ved, at booste præstationsevnen midlertidigt. Den langsomme og rationelle beslutningstagning erstattes af intuitionen, så faren hurtigt kan undgås - hvilket sker ved at bypasse de kognitive funktioner (tanker, hukommelse, viden og problemløsning). Det er en særdeles effektiv mekanismen, hvis vi skal undslippe et glubsk rovdyr, men i nutidens samfund er det netop disse kognitive egenskaber der efterspørges og i høj grad afgører, hvorvidt en situation opleves som truende.

 

 

Den moderne fjende er langt mere uhåndgribelig end tidligere - i dag er det forventningspresset, meningsløsheden og usikkerheden der belaster os. Hjernen er nemlig ikke i stand til at skelne mellem fysiologiske og psykologiske stressorer. Det hjælper heller ikke, at stressoren ikke bare forsvinder efter kontakt, som den ellers gør med rovdyret, den er nu vedvarende. Kroppen er ikke bygget til at være kronisk i undtagelsestilstand, og vil efter noget tid begynde at lukke ned, dræne os for energi og give os følelsen af værende utilstrækkelige.  

 

 

Stressforskningen peger i forskellige retninger, men de fleste forskere anerkender efterhånden, at stress er både social, psykologisk og biologisk, desværre afspejles det ikke i behandlingsinitiativerne. Ifølge den amerikanske psykolog, Richard Lazarus, og hans kollegaer, behøves stress ikke forstås eller behandles som en sygdom (noget vi individuelt fejler og derfor skal behandles individuelt). For dem, fremprovokeres stressreaktionen når relationen mellem individet og omgivelserne er ude af balance.

 

 

Hvad betyder det så at være ude af sync med sine omgivelser? Stress er en psykologisk og fysiologisk reaktion på en situation, hvor vi ikke længere føler os i stand til at imødekomme forventningerne vi selv, eller andre, stiller. Vurderes uoverensstemmelse som værende en trussel for vores selvopfattelse og fremtidsforestilling, eller har vi mistet kontrollen over eller meningen med tilværelsen, starter undtagelsestilstanden.

 

 

Èn af de vigtigste ting, som du kan gøre for dig selv i forebyggelse af stress er at være opmærksom på, hvordan din krop og psyke reagere, når den presses. Hvis du kender dine tidligere alarmklokker, kan du ofte fange stressen i opløbet. Desuden kan du forsøge dig med følgende:

 

 

Få styr på kosten: når kroppen presses er det bedst, at du giver den energifyldt næring, og undgår de hurtige løsninger, da det styrker dens modstandsevne. 

Hold kroppen i bevægelse: rent fysiologisk kan du frigive en række stresshormoner ved at dyrke motion - det behøver ikke være hård træning, en lang gåtur gør også underværker.

Lær at sige fra: du kan og skal ikke nå altid - det er vigtig at sige nej til sociale begivenheder og opgaver på arbejdet, hvis man føler sig strakt for langt ud.

Find et frirum: fritidsinteresser eller hobbyer er en god måde at koble af på, og glemme alle de mange ting, som du tror, du absolut skal nå.

Træn din refleksion: stress foregår primært i hoved og dernæst i kroppen, der skal du være opmærksom på, hvad der trigger de negative tanker og stille spørgsmål om, der er andre måder at fortolke dem på. 

Skru ned for den online tilstedeværelse: glansbillederne skaber urimelige forventninger, der meget let kan fostre stress og et negativt syn på dit eget liv. 

Prioriter din søvn: skab en sund søvn routine - sørg for at lufte ud og ikke se for serier lige inden du skal sove. 

Træn din blasé attitude: forsøg ikke at lægge for meget i negative events, accepter dem i stedet og orienter din opmærksomhed på løsningen.

Identificer dine copingstrategier: register på hvordan du har håndteret stressfyldte situationer i tidligere, og brug overfør dem til andre situationer. 

 

 

Er du noget helt derud, hvor du ikke kan overskue de mindste ting, har mistet al energi og din krop ikke kan finde ro, kan en terapeut eller psykolog hjælpe dig genfinde troen på dine egne evner.