Psykoterapeut, Traumeterapeut
DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV
Mit navn er Liselotte Rønne.
Jeg er speciallæge i almen medicin, psykoterapeut og akupunktør og har specialiseret mig i samtaleterapi og smertebehandling.
Velkommen til min profilside.
Gennem mine 16 år som praktiserende læge har jeg talt med rigtig mange mennesker – og ganske ofte er vi i de samtaler endt med at se bag deres fysiske skavanker og har i stedet fundet noget andet og mere sårbart.
Jeg har således mødt mennesker, som har budt sig selv for meget gennem alt for lang tid.
Jeg har set mennesker, som hele livet har kæmpet med lav selvtillid, angst, triste tanker, nervøsitet og ubearbejdede reaktioner på tidligere hændelser.
Jeg har mødt mennesker, som pludselig ikke kan klare mere. Som ikke længere kan overhøre kroppens forsøg på at sige fra.
Flere og flere mennesker (børn, unge og voksne) bliver ramt af stress.
De fleste af os skynder os - hele livet - og vi når virkelig en masse!
Der er sjældent problemer, så længe det er sjovt og udfordrende og så længe, vi husker at restituere og kompensere for den brugte energi.
Men når vi glemmer det, når vi glemmer at stoppe op, så begynder kroppen at sige fra.
Først hvisker den, så taler den lidt højere, og til sidst råber den højt.
Hvis du overhører mavepinen, nakke-rygsmerterne og den faldende frustrationstærskel, kommer trætheden, svimmelheden og koncentrationsbesværet. Hvis du også lykkes med at overhøre det - så kommer søvnløsheden og depressionen.
Stop op, før du når så langt!
Jeg tilbyder min hjælp til
Jeg tilbyder samtaler på både dansk og engelsk.
Du er meget velkommen til at kontakte mig med spørgsmål eller hvis du ønsker at aftale en tid.
Hvis du allerede nu ønsker at forespørge på en konkret tid, er du meget velkommen til at benytte ovenstående links.
Jeg vil gøre mit bedste for at imødekomme dit ønske, men kan desværre ikke garantere dig tiden, da min kalender hurtigt fyldes op.
Du vil modtage en bekræftelse på aftalen eller et forslag til en anden tid.