Er du gået i ring i lægeverdenen?

Skrevet d. 5-3-2015 21:05:27 af Liselotte Rønne - Psykoterapeut, Traumeterapeut

Er du gået i ring i lægeverdenen, er du ikke alene. 

Mange mennesker har symptomer, som ikke nemt lade sig oversætte til egentlig sygdom. Jeg møder som læge rigtigt ofte disse personer, og derfor har jeg gennem min psykoterapeutiske uddannelse lært at "læse" kropssprog, og genkende symtomer som nervesystemets måde at håndtere livets belastninger på. 

Hovedpine og migræne kan være tegn på, at du har "for meget om ørerne", at du ofte skal holde "hovedet koldt", eller holde dig orienteret hele tiden. 

Svimmelhed kan være tegn på, at noget er alt for meget. Det stiger dig til hovedet. Der er for meget at overskue, og derfor svimler du. 

En klump i halsen kan være tegn på, at du ikke får sagt fra, eller til. 

Åndenød kan være tegn på, at du har for travlt, du bliver forpustet af alt det, du skal nå. 

Hjertebanken kan være tegn på, at du er trist, i sorg, eller har angst for at miste. 

Mavepine får du måske, når du er bange, eller overspændt af andre årsager. 

Træthed kan være tegn på, at du har løbet alt for stærkt alt for længe. 

Smerter kan være tegn på, at der er noget, der ikke er færdiggjort i dit liv. 

Ofte har man flere symptomer på en gang, men når man bliver undersøgt af specialister, tager de sig oftest af deres speciales opgave, og så må man videre til næste undersøgelse hos næste specialist. Her er det at trådene skal samles hos din praktiserende læge, men nogle gange må selv den læge, der kender dig bedst give op. 

Kig lidt på symptomerne ovenfor, og se om nogle af dem passer på dig, og overvej så, om der kunne være en psykisk belastning, som er overvældende nu, eller har været overvældende engang. Måske er du på rette vej, idet du nu er kommet så langt i teksten. 

 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.