Psykoterapeut, Gestaltterapeut, Familieterapeut/-rådgiver, Traumeterapeut
8 klientudtalelserDENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV
Jeg har siden 2003 arbejdet fuld tid med individuel psykoterapi, gruppeterapi, børnegrupper, ungegrupper, pårørendegrupper og familieterapi.
Uanset hvor håbløst din ser ud, så er du velkommen.
Specialist i Alkohol og stoffamilier samt andre svære opvækstvilkår.
Jeg tror på, at alle har ret til at få kvalificeret hjælp og støtte, og jeg tror på at der altid er en vej!
Alle med lyst til udvikling er velkomne.
Min praksis ligger i København K, dette er det eneste sted jeg har fysiske sessioner.
Jeg arbejder primært med online sessioner.
Jeg har specialiseret viden ifht familier med rusmiddelproblemer.
Jeg har specialiseret viden om vold samt misbrugsproblematikker.
Tilgang og metode
Måden jeg arbejder på, er indenfor den oplevelsesorienterede psykoterapi. Dette betyder at jeg ikke analyserer eller fortolker dig. Du er eksperten på dit eget liv, jeg har ikke en endegyldig sandhed at fortælle dig.
Min tilgang er ligeværdig og undersøgende.
Min overordnede værdi er at møde ethvert menneske åbent, og forsøge at skabe en ny terapi til hver enkelt. Det er vigtigt at du ved, at der ikke er noget du skal, når du er i terapi. Du er som du er, og det er dig der bestemmer, hvad du vil arbejde med, tale om og dele med mig. Terapi handler nemlig om dig! Jeg er din fortrolige samtalepartner og en god lytter.
Jeg tror på, at de oplevelser, lidelser og traumer du bærer med dig fra dine tidlige år, som oftest kan bære en del af ansvaret for, hvordan du som voksen former og forvalter dit liv. Jeg tror på, at det forhold der har været og er til dine forældre/omsorgspersoner har betydning for din selvopfattelse i dag og de problemer du løber ind i. Mange har mest lyst til at ”glemme det og lægge det langt væk”, men rigtig tit er det sådan, og måske især når man har svære oplevelser og problematikker med sig, at det kan være nødvendigt at få talt om og mærket de ting der er sket i ens liv.
I terapien hjælper jeg dig med at få en forståelse af din fortid og en forståelse af, hvordan den påvirker dit liv nu og her – en bearbejdelse. Vi kigger på hvilke strategier du har og hvilke, der måske skal udfordres, fordi de skaber for meget ballade i sit liv. Du kan med fordel arbejde med dine uhensigtsmæssige mønstre, da det kan give dig mere ro i dit liv.
Jeg tror ikke på, at jeg som psykoterapeut er ekspert på dig og kan give dig et ”hurtigt fix”, jeg tror på, at du kan lære at møde dig selv på en ny og mere hensigtsmæssig måde, så du kan opnå større livsglæde, kærlighed og glæde i dig selv og sammen med andre.
Formålet med at gå i terapi er, at du gennem indsigt i dig, finder hjælp, støtte og inspiration til at skabe udvikling og forandring i dit liv. Mine terapeutisk forløb er baseret på ærlighed, åbenhed, tillid og engagement og er et samarbejde mellem dig og mig.
Du har mod på at mærke og tale om det, der optager dine følelser og tanker · arbejde med dine muligheder og begrænsninger · undersøge de valg og dermed også fravalg du har · få øje på dit ansvar eller mangel på samme i forskellige relationer.
Du ønsker forandring og transformation.
Første samtale hos mig er en forsamtale. Det betyder at vi skal lære hinanden at kende og vi skal tale om din parathed til at indgå i det terapeutiske arbejde, for det er et samarbejde og en fælles process. Jeg vil gerne invitere dig til at tænke lidt over disse spørgsmål inden første session
-Hvad ønsker du af forandringer?
-Hvilket følelsesmæssigt problem ønsker du hjælp til?
-Hvilket liv ønsker du at leve?
-Hvorfor lige nu?
-Hvilke erfaringer har du med at gå i terapi, er der noget der har været særlig brugbart for dig ?
Da terapi er en process er det ikke muligt for mig at fortælle dig hvor lang tid du skal gå hos mig . Ting tager den tid det tager og skal du komme dig af en barndom fuld af traumer kan det tage tid. Jeg anbefaler vi taler om hvor ofte du har mulighed for at komme, i starten anbefaler jeg hver 14 dag minimum.
Om mig
13 års ansættelse som psykoterapeut i organisationen TUBA København. Fokus på børn/unge mellem 14-35 der lever eller var vokset op i alkohol/stof familier.
Jeg har stor erfaring med både gruppeterapi samt individuel terapi.
Efter TUBA har jeg haft 5 års ansættelse i DeDrikkerDerhjemme, en åben anonym rådgivning til familier med rusmiddelproblemer i Københavns Kommune. Jeg var ansat som børne og familieterapeut og børnegruppeleder.
Jeg er ansat som familierådgiver hos den åbne og anonyme familierådgivning Fri af Misbrug
Jeg er tilknyttet netværket "Powerkvinderne" hvor jeg varetager samtaler med kvinder og mænd udsat for psykisk og fysisk vold.
Mvh Anna
"Hvad har terapi hos Anna betydet for mig? At gå i terapi hos Anna har hjulpet mig med at ændre mit liv i en så utrolig grad, at det næsten virker umuligt at nedfælde på ord. Igennem min proces har jeg lært at respektere mig selv. Jeg har lært at være tilgivende, forstående og omsorgsfuld overfor mig selv. Jeg har lært at sætte grænser overfor andre mennesker, uden at blive bange for hvad det betyder for dem. Jeg har lært at stole på mig selv og min mavefornemmelse. Jeg har lært at prioritere mig selv før alle andre, og alligevel har jeg forbedret samtlige af mine relationer. Jeg har lært passe på mig selv. Jeg har lært at være min egen leder. Jeg har lært at være min egen helt, min egen far og min egen mor. Jeg er kommet hjem til mig selv. Jeg har lært at elske mig selv. At gå i psykoterapi hos Anna er den bedste investering jeg nogensinde har foretaget, på trods af at jeg som studerende har måtte låne pengene til at få råd" - Læs mere Læs mindre
"Kære Anna, Det er et stykke tid siden jeg afsluttede hos dig. Jeg tænker ofte på dig og nu tillader jeg mig at skrive til dig. Jeg vil gerne takke dig for den helt uvurderlige hjælp du var for mig. Idag arbejder jeg som præst, er gift med en skøn mand og har den dejligste pige. Hun hedder Anna, opkaldt efter to betydningsfulde kvinder i mit liv, min afdøde mormor og dig. Jeg havde aldrig regnet med at jeg skulle få et godt liv, men det ændrede du på. Jeg håber inderligt du stadig hjælper folk som mig, tak. Kærlig hilsen G. " - Læs mere Læs mindre
"Jeg fik hjælp til at forstå mine senfølger af en opvækst præget af svigt og misbrug. Jeg synes jeg har fået en god forståelse for hvordan min opvækst har en betydning for de intime relationer jeg har i mit liv. Jeg er blevet bedre til at se nogle mønstre og få nye handlemuligheder. Det er trygt at gå ved Anna. " - Læs mere Læs mindre
"Vi manglede hjælp til at komme videre efter jeg havde haft et problem med alkohol. Anna fik fokus på børnene og vi fik talt om hvordan det har været for os som familie. Jeg fik som forældre hjælp til at tale med mine børn om det der var sket mellem os. Det er jeg meget taknemmelig for. Mine unger er meget gladere nu, Jeg har børn på 13 og 10. Far til 2" - Læs mere Læs mindre
"Grunden til at jeg går i psykoterapi er fordi jeg har en far som er alkoholiker og det jeg har set fra ham som lille dreng er noget som er meget svært at tale med andre om. Jeg gider ikke føle mig dum når jeg er ude med mine venner og jeg har slet ikke forstået hvorfor jeg tit tog stoffer og drak meget, men det var nok for at glemme jeg havde det dårligt. Jeg synes også jeg er blevet mere go til ikke at være vred og min kæreste synes også det er godt jeg går her." - Læs mere Læs mindre
"At gå i psykoterapi har for mig været til tider krævende, men mest forløsende og spændende. Det har handlet meget om, at lære mig selv at kende og om at forstå mig selv. Og som alt andet der skal læres, kan det være krævende og svært, nogle gange mere end andre. Heldigvis har mit terapiforløb været sådan, at jeg altid har følt at jeg kunne lægge den energi i det som jeg havde, sådan at det var tilpasset, hvor jeg ellers var i mit liv. Jeg har i høj grad kunne bestemme, hvor fokus skulle være. Jeg har ved at gå i terapi hos dig, opnået indsigter som jeg altid vil have med mig og som hjælper mig med at træffe nogle bevidste valg om mit liv. Men derudover har terapien også været et sted, hvor jeg kunne få luft og føle mig meget lettet bagefter. Den har været et følelsesmæssigt frirum på den måde, at det altid var et sted, hvor der altid var plads til mine følelser og tanker som de var, ikke som jeg troede det skulle være. Dette følelsesmæssige frirum har jeg stadig med mig i dag, selvom jeg ikke går i psykoterapi længere. Terapien har også været spændende da jeg har fået generel viden om børn der vokser op i familier med alkoholmisbrug, og dermed har jeg fundet ud af, at jeg ikke er alene om at føle og tænke som jeg gør." - Læs mere Læs mindre
"Hvad har terapi hos Anna betydet for mig? At gå i terapi hos Anna har hjulpet mig med at ændre mit liv i en så utrolig grad, at det næsten virker umuligt at nedfælde på ord. Igennem min proces har jeg lært at respektere mig selv. Jeg har lært at være tilgivende, forstående og omsorgsfuld overfor mig selv. Jeg har lært at sætte grænser overfor andre mennesker, uden at blive bange for hvad det betyder for dem. Jeg har lært at stole på mig selv og min mavefornemmelse. Jeg har lært at prioritere mig selv før alle andre, og alligevel har jeg forbedret samtlige af mine relationer. Jeg har lært passe på mig selv. Jeg har lært at være min egen leder. Jeg har lært at være min egen helt, min egen far og min egen mor. Jeg er kommet hjem til mig selv. Jeg har lært at elske mig selv. At gå i psykoterapi hos Anna er den bedste investering jeg nogensinde har foretaget, på trods af at jeg som studerende har måtte låne pengene til at få råd. Peter, 35" - Læs mere Læs mindre
""Jeg begyndte at elske mig selv"" - Læs mere Læs mindre