Kom af med stress og angst med bevidst vejrtrækning

Skrevet d. 29-7-2019 14:14:22 af Beata Kaminski - Coach, Mindfulness instruktør, Mentor, Mentaltræner, Stressterapeut

Ville du ønske du kunne dæmpe din angst, opnå ro i sindet og få mere overskud og glæde i din hverdag?
 
Er du træt af at tale om dine problemer, fordi du ikke føler, der er mere at tale om?
 
Leder du efter konkrete teknikker, du kan bruge til at få det bedre og bryde fri af dit mentale helvede?
 
Så er bevidst vejrtrækning for dig.
 
Samtale eller  åndedrætstræning?
Selvom en samtale kan være godt til at få en større forståelse og accept for din situation, kan det ikke hjælpe med at løse de spændinger, der stadig rumsterer i din krop. Kroppen og sindet hører unægteligt sammen. Derfor oplever mange stressramte mennesker fysiske symptomer som ondt i hovedet, spændinger i nakken, skuldre og lænd eller søvnbesvær.
 
Men har du lagt mærke til din vejrtrækning? Det mest basale og naturlige i livet.
 
Hvis ikke du trækker vejret ordentligt, kan din krop og hjerne ikke få ilt nok til at fungere optimalt. Resultatet? Din stress og angst bliver yderligere forværret. Det er en ond cirkel, der kan være svær at komme ud af.
 
Din krop er i ‘fight or fligt mode’
Du er stakåndet det meste af tiden, men du har vænnet dig til det. Du kan ikke tænke klart, og derfor er du følsom over for selv de mindste ændringer i din hverdag. Ting der ikke stressede dig før, kan virke overvældende. Uforudsigelige situationer kan nu fremprovokere angst og panikanfald.
 
Når vi har det dårligt, uanset hvorfor, er kroppen i en stresstilstand, selv om vi måske ikke føler vi er stresset. I snit tager danskerne omkring 20.000 vejrtrækninger om dagen. Men ideelt set burde vi kun tage halvt så mange, omkring 6-8 i minuttet.
 
Det har en stor indflydelse på vores fysiske og mentale helbred, og er den mest fundamentale grund til at så mange går ned med stress og har svært ved at komme af med det igen.
 
Forskning på området
Umiddelbart kan bevidst vejrtrækning lyde meget alternativt. Nogle kalder det endda “hippi-agtigt”. Men det er det ikke. Faktisk er det elementær videnskab. Effekterne på både hjernen og kroppen er blevet dokumenteret i flere videnskabelige studier. Når du anvender bevidst vejrtrækning, løser du op for nerverne, frigiver stress og slipper spændingerne i din krop og i dit sind.
 
“Ilt er cellernes vigtigste næringsstof, og populært sagt skal over 90 procent af vores energi komme fra åndedrættet. Jo bedre vi ilter cellerne i vores krop, desto bedre forhold har alle kroppens funktioner, herunder både krop og hjerne,” udtaler fysioterapeut Lotte Paarup i en artikel på Netdoktor.
 
Bevidst vejrtrækning er en form for blid træning, der anvender vejrtrækningsteknikker og rolige bevægelser. Igennem lange udåndinger afspænder og stimulerer du nervus vagus, som har afgørende betydning for det autonome nervesystem. Det skaber indre ro, større trivsel og udvikler dig mentalt.
 
Måden hvorpå du trækker vejret påvirker, hvordan du ser og oplever verden. Vi kan med bevidst vejrtrækning reducere fysiske smerter, samt slippe mentale og emotionelle blokeringer.
 
Hvorfor investere i en åndedrætstræner?
Nogen undrer sig over, hvorfor de skal bruge penge på en træner til at hjælpe dem med noget så naturligt som vejrtrækning. Problemet er, at mennesker med stress og angst ikke længere trækker vejret, som de burde gøre. Så den optimale vejrtrækning kommer ikke længere naturligt. Hvis Derfor kan det faktisk være utrolig svært at vende tilbage til den naturlige cyklus – til at starte med.
 
Når først du har haft dine første sessioner med bevidst vejrtrækning forstår du, hvorfor du har brug for en træner. Den bevidste vejrtrækning bringer en masse frygt og modstand op til overfladen. Den energi, der har holdt dig tilbage, bliver sat på pause, og den mest naturlige reaktion er at stoppe med at trække vejret igen. Din åndedrætstræner hjælper dig med at overkomme dette stadie.
 
I takt med at du bliver mere erfaren, lærer du at give slip på din modstand, men mange mennesker har svært ved at arbejde igennem de første blokader helt alene.
 
Book din første session
Har du mod på at komme i gang med åndedrætstræning? Så tag kontakt til mig inde på min profil på GoMentor. Jeg glæder mig til at hjælpe dig videre.
 
Af Beata Kaminski
Certificeret Åndedrætstræner

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.