Marie Noel Jepsen - Coach, Mindfulness instruktør

Marie Noel Jepsen

Coach, Mindfulness instruktør

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Marie Noel Jepsen - Coach, Mindfulness instruktør

Beskrivelse

"En stærk tro på at vi er noget værd, kommer ikke fra den ene dag til den anden.

Den kommer af kontinuerlige bevidste kærlige valg, mod til at være sårbar, og når vi tager ansvar for os selv og den måde vi har det."

 

Kan du genkende følgende?:


  • Du har svært ved at ved at sige fra, og være tydelig om hvad du har lyst og ikke lyst til, fordi du ikke vil være i vejen, være for meget, virke svag eller skabe dårlig stemning.
  • Følelsen af ikke at være god nok fylder i din hverdag?
  • At noget skal ændres, (du lige skal tabe de ekstra kilo, tage den ekstra uddannelse, få en kæreste), før du er "rigtig" og kan gøre de ting du drømmer om?
  • Du har svært ved at sige dine behov højt og være ærlig om hvordan du har det.
  • Frygten og tankerne om hvad andre tænker, fylder og bremser dig mere end du har lyst til?
  • Du bliver træt af sætningen "ELSK DIG SELV", fordi det virker som en by i Rusland, og hvad betyder det egentligt at elske sig selv?
  • Du har en hård indre dialog, og har nemmere ved at tale pænt til og om de mennesker du har i dit liv, end til dig selv?
  • Selvkærlighed og selvomsorg er ord som kan virke lidt fluffy, og næsten en smule irriterende, for hvordan gør man det?
  • Frygten for en afvisning stopper dig mere end du har lyst til. F.eks. i forhold til dating, job og gå efter det liv du drømmer om.
  • Du har svært ved at være sårbar og er bange for at virke svag.
  • Du sætter tit andres behov over dine egne (og i nogen tilfælde ser du det faktisk som en styrke at sætte dig selv til side?)

 

Hvis du kan genkende ovenstående, så er du hverken forkert eller skal fixes. Du er ret menneskelig!


Mange af os, døjer med et lavt selvværd fra tid til anden, og det er okay. Det handler ikke om at vi aldrig skal kunne genkende ovenstående. Det handler om hvad vi gør når vi oplever disse tanker og følelser.


Det er nemlig det der gør hele forskellen, og har en kæmpe betydning for vores relationer (både i dating, parforhold, i familien og på arbejdspladsen), og det liv vi lever generelt.


Og det er det jeg kan hjælpe dig med.


Med et coachingforløb kan du begynde at:

  • Tro på dit eget værd og handle derefter.
  • Stoppe med at sammenligne dig med venner/veninder, folk på SOME, og give slip på den følelse det giver af ikke at være perfekt og god nok.
  • Droppe tankegangen: "Når jeg har opnået det her, tabet de her kilo, fået det perfekte parforhold mm., så bliver alting godt og jeg kan begynde at gøre x,y,z.
  • Holde af dig selv og alle de sider du rummer, også dem du til tider skammer dig over og ønske ingen kender til.
  • Være bedre til at sætte grænser, sige fra og til, og ikke bare rette ind og være den der sørger for at alle er glade.
  • Gøre de ting i hverdagen og i livet, som virker rigtige for dig, trods frygten for hvad andre tænker.
  • Lære hvad det dersens " mærke efter" egentlig betyder.
  • Finde modet til at være mere sårbar og ærlig omkring hvordan du faktisk går rundt og har det, både i tætte relationer, overfor dig selv og på arbejdspladsen.

 

Der er ingen quick fixes når vi arbejder med os selv, og det kan være en hård rejse at begive sig ud på. Men jeg er der hele vejen til at guide, lytte, støtte op, og hjælpe dig.

---------------------------------------

Udover at arbejde med selvværdet, hjælper jeg også folk med at tage de svære samtaler der kan ligge i f.eks. parforholdet, i en familie og på arbejdspladsen. Det kan både være individuelt, med at få modet til at tage samtalen og hjælp til hvordan man gør det bedst, eller hjælp og støtte til direkte at tage samtalen i mine lokaler.

Det er ikke meningen at vi skal klare alt alene, have det skidt og være vores egen værste fjende.

Jeg ser frem til at høre fra dig, og sig til hvis du har brug for en afklarende samtale, så du kan finde ud af om jeg er den der kan hjælpe dig/jer.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.