Christine Kolling - Psykoterapeut MPF, Mentor

Christine Kolling

Psykoterapeut MPF, Mentor

Vanløse, Videosamtale , GoMentor 24/7

3 klientudtalelser

Online terapi og coaching via GoMentor 24/7

GoMentor 24/7 Light 149 kr. /uge Tilmeld

Skriv ubegrænset med mig 2 dage om ugen, når du har tid og lyst.

GoMentor 24/7 Basic 199 kr. /uge Tilmeld

Skriv ubegrænset med mig, når du har tid og lyst og få svar alle hverdage (man.-fre.)

Hos GoMentor foregår alle online-samtaler via en sikker og stabil videoløsning, som er udviklet specifikt til brug for bl.a. psykologer, psykoterapeuter og coaches.

Fordelene er bl.a. ingen fysiske begrænsninger, og at der ofte er billigere og kortere ventetider. GoMentors platform til online-samtaler er stabil og sikker (krypteret), hvilket betyder, at sikkerheden og fortroligheden er i top. Løsningen er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening.

Udover vores online videoløsning har du også mulighed for at tilmelde dig vores GoMentor 24/7-service, hvor du kan skrive med din personlige mentor gennem 4 forskellige abonnementer. Denne online platform er også krypteret for at sikre, at samtalerne mellem dig og din mentor er fortrolige.

Online-samtaler kræver en internetforbindelse og kan tilgås fra PC, Mac eller vores app til iOS og Android.

GoMentor 24/7 er en online platform, der tilbyder online terapi og rådgivning. GoMentor 24/7 fungerer på samme måde som traditionel terapi og rådgivning. Den eneste forskel er, at sessionerne på GoMentor 24/7 afholdes online, hvor du både har mulighed for at skrive og tale om din situation og dine problemer gennem videoopkald eller beskeder og livechats, afhængigt af hvilket abonnement du vælger.

Med GoMentor 24/7 sparer du tid og penge. Du behøver ikke at møde fysisk op, hvilket giver dig mere fleksibilitet i din kalender. Sidst men ikke mindst er det en billigere løsning end traditionel terapi med fremmøde.

Fordele ved online-rådgivning:

  • Du har direkte adgang til kvalificeret hjælp fra både psykologer, psykoterapeuter og coaches
  • Du kan forvente en nem måde at kommunikere med din mentor på - chat og / eller videoopkald via sikker og krypteret platform.
  • Du kan tale med din personlige mentor, uanset hvor du er.
  • Du kan planlægge sessioner, når som helst det passer dig.
  • Du kan forvente svar hurtigt – inden for 24 timer
  • Traditionel rådgivning er generelt dyrere end online terapi.
  • Du sparer tid ved ikke at skulle afsted til et fysisk fremmøde.
  • Du modtager svar inden for højst 24 timer. Du behøver ikke vente dage eller uger med at tale med en psykolog, hvilket ofte er tilfældet ved konsultationer med fremmøde.

Føler du sig fastlåst og har brug for at se nye muligheder? Christine Kolling - Psykoterapeut MPF, Mentor

Beskrivelse

Oplever du fx:
  • Udfordringer i parforholdet eller i familien?
  • Angst, depression, stress eller lignende?
  • Ensomhed, social isolation?
  • At de samme mønstre gentager sig igen og igen?
  • Et ønske om at lære dig selv bedre at kende?
  • Tvivl om fremtiden?


Eller er der noget helt andet, du har behov for at tale om, så kontakt mig endelig for en samtale. 


Gennem en psykoterapeutisk samtale, italesætter og arbejder vi med de tanker, følelser, handlinger og hændelser, der gør, at du fx oplever frygt, bekymring, tankemylder, stress, tristhed eller andet. Psykoterapi handler om at støtte og hjælpe dig med at få indsigt i og forstå dine udfordringer for derefter at give dig de værktøjer, du har brug for, til at fungere bedre i hverdagen og få en højere livskvalitet.


Jeg lægger stor vægt på at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, og hos mig er det tilladt at sige alt, at være sig selv og komme ud med det, der er svært. Jeg lytter interesseret til dig, og stiller uddybende spørgsmål, der hjælper dig til at reflektere over din situation, og til at se nye muligheder. 


Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål om samtalen, hvis tiderne ikke passer dig eller andet.

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig. 


De bedste hilsner,
Christine


Klientudtalelser

Chantal, 59 år - "Indtil for 6 måneder siden har jeg levet med en indre tyrannisk kritiker. Hele tiden på vagt overfor den mindste detalje, som kunne vække min mistillid og udfordre mit lave selvværd. Min dagligdag føltes ofte som en kamp om overlevelse mellem mig og de andre. Bevidst om dette i årevis, blev jeg pludselig klar over nødvendigheden af at gøre noget ved det, da denne adfærd var alt for hæmmende. Men hvem kan man bede om hjælp, når man ikke har tillid til nogen? Det skulle være en person, som var reel, skarp og med en oprigtig omsorg. Jeg mødte Christine i løbet af et kursusforløb. Hendes personlighed og professionalisme vækkede min tillid, hvilket gav mig mod til at gøre noget ved den evige indre negative dialog. Med hendes ro og evne til at skabe et fortroligt rum, tillod jeg mig selv at åbne op og kigge på disse gamle reaktionsmønstre, prøve at forstå dem og i stedet omdanne dem til en styrke og værdifulde redskaber. I dag er jeg dybt taknemmelig for, at vore veje krydsede hinanden i starten af 2020. Leder du efter en person, som giver dig plads og lov til at være, samtidig med at du bliver guidet respektfuldt videre på nye og konstruktive veje, så kan jeg varmt anbefale, at du tager kontakt til Christine. "  Læs mere  Læs mindre

Jakob, 44 år - "Jeg har igennem flere år arbejdet med mig selv for at løse nogle angstrelaterede problemer, hvor stress har ligget som en latent følgesvend i flere perioder. Jeg tog kontakt til Christine for at komme længere ned i dybden af årsagerne til min angst, og for at få flere redskaber til at håndtere symptomerne, når de en gang imellem stadig dukker op. Christine er meget kompetent og bruger mange forskellige metoder i sit arbejde, og så har hun en værktøjskasse med mange gode redskaber til selvhjælp, Jeg har følt mig meget tryg ved at arbejde sammen med Christine om mine udfordringer og kan til enhver tid anbefale Christine til andre."  Læs mere  Læs mindre

Robert, 65 år - "I mit forløb med Christine har jeg fået bearbejdet mange personlige temaer. Christine har hele vejen igennem med stor kyndighed, indføling, nærvær og humor ledt mig frem til indsigter om mig selv og mine nærmeste, som jeg har kunnet bruge konkret i mit liv. Christine er en supergod terapeut, som jeg absolut kan anbefale! "  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere