Psykoterapeut, Kropsterapeut, Parterapeut, Terapeut
DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV
DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE TILGÆNGELIG
Mit navn er Ann Dalum – velkommen til min profilside.
Har du brug for støtte og hjælp?
De fleste mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv kriser og vanskeligheder – det hører simpelthen med til det at være i live.
I rigtig mange situationer kan du selv finde en løsning på problemerne, i andre kan gode venner eller familie yde den nødvendige hjælp - men der findes også situationer, hvor tilværelsen kan synes helt uoverskuelig og du har brug for hjælp og støtte fra en professionel.
Jeg kan hjælpe dig.
Som uddannet psykoterapeut, parterapeut og kropsterapeut har jeg gennem mange år hjulpet mennesker, der har haft det svært – eksempelvis med problemstillinger omhandlende
Jeg tilbyder emotionsfokuceret samtaleterapi og har en relationel psykodynamisk baggrund. Derudover benytter jeg også kognitive metoder, mindfulness og kropsterapi.
Om parterapi
I stort set alle parforhold opstår der før eller siden ubalancer. Og det kan være svært selv at se, hvad det er, der går galt, når følelserne overvælder og I sårer hinanden.
- Og så kan det være en god ide at få vejledning og afklaring udefra.
Jeg oplever ofte, at mange bliver overraskede over de kan finde håbet og gnisten igen, selvom de er langt fra hinanden. Selv ganske små ændringer fører parrene tilbage på sporet og gør det muligt for dem igen at mødes og arbejde på kærligheden på en konstruktiv måde. Parterapi virker når begge parter engagerer sig i processen, og er samtidig hårdt arbejde, der kræver dedikeret opmærksomhed. En del af de par jeg ser, har problemer i parforholdet der handler om utroskab, skænderier og manglede sexlyst. Nogle er helt holdt op med at kommunikere med hinanden og er fortvivlede over den manglede kontakt.
Parterapi er ingen mirakelkur - men handler om at få nogle værktøjer til at finde tilbage til hinanden igen. Min anbefaling er, at prøve parterapi, hvis du har noget at kæmpe for. For at opnå de bedste resultater skal I regne med at gå i et forløb over 8-12 gange.
Om individuel terapi
Når du starter i terapi er det ofte ud fra et ønske om forandring. Noget i dit liv er ikke, som du ønsker det – og du vil gerne arbejde for at det bliver anderledes. Måske er du blevet opmærksom på problematiske eller uhensigtsmæssige mønstre i dit liv, måske har du brug for at få bearbejdet en tidligere oplevelse – og få den på plads på en ny måde.
I terapien arbejder du med din aktuelle livssituation ved bla. at øge din opmærksomhed på dine tanker, følelser og handlinger. Der hvor det fremmer processsen kikker vi også på tidligere erfaringer fra opvæksten. Det, der er ubevidst, gør noget ved os – det, vi er bevidste om, kan vi gøre noget ved.
En del af de udfordringer mine klienter kæmper med, er sygemeldinger fra arbejdet pgra stress eller depression. Mange af mine klienter har også lavt selvværd som har rødder helt tilbage i opvæksten. Flere af de længere terapiførløb, har handlet om at bearbejde omsorgssvigt og manglende støtte i gennem opvæksten. Flere har oplevet store svigt, tab og overgreb.
Om kropsterapi
I kropsterapi får du gennem kroppens visdom hjælp til at mærke dig selv. Du lærer at stå ved, hvem du er og at slippe de uønskede roller og masker, som du har taget eller fået gennem livet. På den måde får du istedet mulighed for at vælge mere bevidst.
Du er meget velkommen til at ringe til mig for en uforpligtende og gratis snak om din situation.
Hvis du allerede nu ønsker at forespørge på en konkret tid, er du meget velkommen til at benytte ovenstående links.
Jeg vil gøre mit bedste for at imødekomme dit ønske, men kan desværre ikke garantere dig tiden, da min kalender hurtigt fyldes op.
Du vil modtage en bekræftelse på aftalen eller et forslag til en anden tid.
Ved online betaling via hjemmesiden trækkes pengene ikke før samtalen er afholdt (de reserveres og trækkes først efter samtalen).
Du kan ændre eller annullere en bekræftet aftale op til 24 timer før start, medmindre andet er oplyst.