Kate Mohadjer - Coach, Stresscoach, Hypnoterapeut, Mindfulness instruktør, Tankefeltterapeut

Kate Mohadjer

Coach, Stresscoach, Hypnoterapeut, Mindfulness instruktør, Tankefeltterapeut

4 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Jeg tilbyder hjælp til at blive fri af stress, dårlige vaner og anden personligt begrænsende adfærd Kate Mohadjer - Coach, Stresscoach, Hypnoterapeut, Mindfulness instruktør, Tankefeltterapeut

Beskrivelse

Oplever du tankemylder, dårlig søvn eller trykken for brystet?

 

Så kan det være et tegn på at du skal stoppe op og mærke efter.

 

Vi som mennesker kommer alle ind i perioder i vores liv, der kan være mindre eller mere uoverskuelige eller svære at komme igennem. I disse perioder kan professionel hjælp være den eneste mulighed. Med professionel hjælp får du en sparringspartner, der kan ”holde dig i hånden” og give dig de rigtige redskaber til at overkomme de svære perioder. 

 

Stresshåndteringsforløb

De symptomer, du har mærket er sikkert ofte blevet slået hen som noget midlertidig og noget, du sagtens selv kunne håndtere. Men sandheden er, at det kan de færreste. For det handler bl.a. om at blive bevidst om sine uhensigtsmæssige handlemønstre, og endnu vigtigere, at kunne ændre dem. Noget som kan være ganske svært at gøre alene. Derfor er det vigtigt, at du beder om hjælp, så du igen - eller måske for første gang nogensinde - kan få skabt det liv, du gerne vil have. 

 

Hypnose og Stress

At finde ro i krop og hoved er én af de ting, der er sværest, når du har stress. Du oplever muligvis hvor svært det er at finde ro ved egen hjælp, og måske begynder du at ty til sovepiller eller cigaretter, alkohol eller ser en masse fjernsyn el. andet, fordi du bare vil gøre alt, hvad du kan for at dulme denne indre uro og det eventuelle tankemylder i hovedet eller hvad der ellers måtte være af ubehag.

 

Her er hypnosen én af de bedste måder at få den længe eftertragtede ro i både kroppen og hovedet. En effekt, der vil være med dig længe efter, du er gået fra sessionen. Hypnose vil derfor altid være en fast bestanddel af sessionerne i stresshåndteringsforløbet.

 

Lider du af frygt, sorg eller dårlige vaner? 

 

Hypnoseterapi

En ofte simpel og særlig effektiv måde at få sluppet dårlige vaner og begrænsende adfærd, som f.eks:

  • Stress, søvn- og koncentrationsbesvær
  • Angst, frygt og fobier ex; Eksamensangst, flyskræk, angst for fugle eller edderkopper mv.
  • Sorg eller følelser af svigt
  • Sukkertrang, rygestop og andre dårlige vaner såsom neglebidning eller sengevædning
  • Lavt selvværd
  • Alkoholmisbrug

Hvad end du har af udfordringer, som holder dig tilbage for at være eller gøre det, du ønsker, så kan hypnoseterapi i mange tilfælde være den bedste hjælp til at gøre dig fri af det, der tynger.

 

Med hypnoseterapien springer vi mange lange og pinefulde samtaler over og kommer hurtigt frem til det, som har været udløsende årsag til din adfærd eller udfordring, og forløser og gør dig fri af de følelsesmæssige forbindelser, der har været.

 

I den afslappede tilstand, som du er i under hypnosen, har du hele tiden fuld kontrol men vil være åben for at få forløst de hændelser, som har været årsag til den adfærd, som du gerne vil være fri af nu.

 

Alkoholbehandling

Fylder alkohol for meget i dit liv? Så kan 4 Steps Alkoholbehandling uden døgnbehandling måske være løsningen for dig.

 

Et unikt 6-ugers program, som hurtigt giver dig den måske længe savnede ro i dit indre -- både fysisk og mentalt - og dermed give slip på trangen eller vanen med alkohol.

 

Der er ingen døgnbehandling, hvilket betyder, at evt. job kan opretholdes.

 

Ring gerne for en uforpligtende snak - eller evt. book en gratis konsultation, hvor vi kan tale om dine muligheder med et 4 Steps Alkoholbehandlingsprogram. 

 

Om mig

Oprindelig er jeg udannet inden for salg og marketing, og har i mange år arbejdet inden for lægemiddelindustrien med bl.a. antidepressiv behandling. Men i 2009 valgte jeg at beskæftige mig med noget andet, og startede mit eget virke, hvor jeg arbejdede med - og stadig arbejder med at hjælpe folk fri af deres uhensigtsmæssige adfærd og få dem videre i livet. 

 

I den forbindelse tog jeg løbende følgende uddannelser som:

  • Stresscoach hos Forebyg Stress
  • NLP Practitioner hos HUMI
  • Hypnoseterapeut hos Health Attraction
  • HAC Master (4 Steps and hypnosis -- alkoholprogram) hos Health Attraction
  • Mindfulness-instruktør hos Mindfulness Academy
  • Ledelse og Mindfulness hos Metropol (diplomfag i Ledelse & Kommunikation)
  • TFT (Tankefeltsterapi) hos Triune Institue
  • Coaching i organisationer hos Ørsted (diplomfag i Ledelse & Kommunikation)

Det er en stor glæde og tilfredsstillelse at kunne være med til at hjælpe folk videre i livet, og gøre dem fri af deres "mentale kæppe i hjulet". Jeg arbejder med, at kroppen og sindet hænger sammen, så hvad der sker i sindet både på det bevidste og det ubevidste plan har direkte afsmittende indvirkning på kroppen -- og omvendt.

 

Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om din situation og det et forløb ville kunne gøre for dig!

 

Jeg glæder mig til at møde dig og hjælpe dig til igen at få ro i hovedet, overskud i kroppen og smilet tilbage på læberne!

Klientudtalelser

Matiz 20 år, Ingeniørstuderende - "Jeg synes virkelig du har åbent øjnene for op for mig. Lært mig at se livet i et større perspektiv, end det jeg gjorde før. Hver gang jeg snakkede med eller mailede til dig, så svarede du altid, hvilket altid gjorde, at jeg kom helt ned på jorden. Det hjalp mig virkelig meget at jeg fik snakket med dig. Det gjorde, at jeg blev helt rolig og afslappet ind i mig selv. Til sessionerne hos dig, har du altid formået at bringe mig i et bedre... Læs mere

Andreas 39 år, Fysioterapeut - "Vores seneste seance endte med at trække lidt ud (den tog godt 2 timer) - det viste sig at være en fantastisk investering! Jeg fandt virkelig roen, og det kunne tydeligt mærkes med det samme. Morgenen efter vågnede jeg kvart over 8 - 2 timer senere end normalt - og havde ikke travlt med at komme ud af sengen og udrette ditten og datten. Det var skønt, og samtidig en øjenåbner. Det er rart at kunne få en ny vinkel på ti... Læs mere

Sanne 47 år, Pædagog - "Det går faktisk rigtig godt! Jeg tænker tit på mange af de ting, jeg var igennem sammen med dig. Mange af de ting, jeg lærte hos dig er med mig i mit daglige liv på den mest positive måde. Især den der med at "nøjes" med at tage ansvar for "mit eget" på arbejde; at jeg ikke behøver at åbne alle døre - dét billede står ofte meget tydeligt for mig. Og jeg siger til mig selv at : "Jeg vælger at gå forbi denne dør, dét behøver JEG ikke a... Læs mere

Randi 58 år, Uddannelseskoordinator - "Jeg kom til Kate stresset og ked af det – det var 2. gang jeg var gået ned med arbejdsrelateret stress. Forud herfor gik jeg 10 gange hos en psykolog – hvor jeg talte meget og fik luft, men ikke rigtigt fik nogle værktøjer med mig – som kunne hjælpe mig af med den ubehagelige stress, som påvirkede mig både fysisk og psykisk. Allerede fra første konsultation hos Kate kunne jeg mærke, at her havde jeg lyst til at komme i... Læs mere

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.