Dorte Schøning - Psykoterapeut, Coach, Mentor, Mindfulness instruktør, Mentaltræner, Søvnterapeut

Dorte Schøning

Psykoterapeut, Coach, Mentor, Mindfulness instruktør, Mentaltræner, Søvnterapeut

Videosamtale

3 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Dorte Schøning - Psykoterapeut, Coach, Mentor, Mindfulness instruktør, Mentaltræner, Søvnterapeut

Beskrivelse

Du har masser af ressourcer, du er et fantastisk menneske, du er helt unik!


Hvordan ville det være at høre dette, at mærke det, og at vide inderst inde, at det er sandt?


For du ER et fantastisk menneske, og du har alle potentialer indeni, potentialer for at komme i kontakt med din egen inderste, kærligste, klogeste og varmeste kerne. 


... Og hvordan ville det være at komme i kontakt med det sted inden i dig, hvor du opdager, mærker og forholder dig kærligt og sandt, men bevidst og med fokus, på dine følelser, dine tankemønstre, dine behov, dine grænser, din måde at være i relationer, at holde af andre på, og på din måde at være i livet på. 


Jeg er en kvinde på 53, jeg er uddannet ID-Terapeut, og er Seniorkandidat ved Jung instituttet i København, og det jeg arbejder med, er dybest set at fjerne de forhindringer vi selv tror eller mærker vi har, eller som vi tror andre har stillet i vejen for at vi kan blive glade og tilfredse som mennesker, ja, måske endda lykkelige. 


Den oplevelse vi har af os selv er forskellig fra person til person, og den opstår af mere eller mindre hensigtsmæssige spejlinger fra de betydningsfulde mennesker vi har haft i vores liv. Og sådan er vi som mennesker alle blevet ”programmerede” på hver sin måde, nogle er blevet det mere heldigt og kærligt end andre.


Oplever du derfor som voksen, at du ofte eller i perioder, kommer i kontakt med indre stemninger eller fornemmelser, for eksempel af indre splittelse, tomhed, vrede, skam, skyld, ængstelighed, meningsløshed eller forladthedsfølelse, kan det være at du har oplevet en opvækst med uforudsigelige eller svigtende omsorgspersoner, eller at der kan være sket noget andet i dit liv, som på en måde har krævet, at du ikke har kunnet fået lov at være den du er.

Og har du det sådan, så kan det være svært at få livet til at hænge sammen og at føle sig i balance til hverdag, AT KOMME VIDERE, og det kan være meget smertefuldt at være dig.


Måske er der noget i fremtiden der presser dig, piner dig, bekymrer dig, og det kan vi også arbejde med.


Er du uendelig træt af at føle de gamle følelser, at blive ved med at genudspille gamle tanker, mønstre og vaner, så kan du have brug for at tale med et andet menneske som kan lytte og hjælpe med at "holde", spejle og reflektere disse oplevelser sammen med dig. 

"Hvis man ikke var bange for sine følelser, så var man dybest set ikke bange for noget." 
                                                                                                                                                                            - Victor Frankl -  

Jeg har arbejdet terapeutisk siden 2009, både som ansat i det offentlige og som selvstændig, og det du kan få hjælp og støtte til hos mig er, at finde din egen sandhed her i livet, og det ved at få arbejdet med fortiden, at få set bagud på de ting, de vilkår du har haft i din barndom eller din ungdom, at få dem forstået, rummet og sluppet. Også at finde ud af hvordan du har det med andre, og hvordan du oplever dig selv sammen med andre, og at få talt om hvordan du opfatter og har det med dig selv.

SÅ hvis du er ked af noget i dit liv, træt af noget, oplever tristhed, vrede, angst, bekymring, aversion, har svært ved at italesætte dine behov og at sætte grænser og hvis du svært ved at håndtere det, det kan vise sig gennem uforudsigelige følelsesudbrud, tilbagetrækning fra det sociale liv, stress, misbrug eller andre former for selvskade, Så er du velkommen til at kontakte mig. 


Sammen kan vi arbejde på en sådan måde at du kommer i kontakt med dine egne inderste positive følelser, dit engagement i dig selv og i dine relationer, i livet, og vi arbejder så det hele giver mening og at du får redskaber og fornemmelsen af at det lykkes, at du lykkes, at du ER lykkedes. 


For det hele er inde i dig allerede, det må blot findes i dets essens på ny og genkendes og erkendes.

Klientudtalelser

Anonym kvinde, 28 år - ""Jeg tog kontakt til Dorte fordi jeg følte jeg sad fast, følte jeg havde mistet mig selv i det jeg stod i, og ikke længere var helt sikker på hvad mine værdier var, samt hvilken vej jeg skulle gå. - Ud over at Dorte virkelig er en kompetent og omsorgfuld person, så har hun bidraget med forskellige værktøjer til hvordan jeg kan tage et skridt af gangen, i den rigtige retning. Jeg erfarede, at Dorte har en utrolig evne til at opfange små detaljer i det der bliver sagt, (det der står mellem linjerne), og det var faktisk ofte de indsigter der hjalp mig mest, for det gav utrolig meget stof til eftertanke, samt genskabte mine evner til at mærke efter, hvad der inderst inde er det bedste for mig. Alt i alt følte jeg mig virkelig tryg ved at snakke med Dorte, selvom vi grundet Corona var nødsaget til at snakke over Skype, men det fungerede superfint alligevel. "  Læs mere  Læs mindre

Mette - "Det har betydet utroligt meget i forhold til min selvudvikling at kunne brug Dorte som drømmetyder. Jeg har erfaret igennem Dorte, at mine drømme refererer til min personlige udvikling og ved at få tydet drømmene, har jeg kunnet spore mig ind på blandt andet hvad jeg skal holde fast på og give slip på i mit liv. Jeg har fået en større fornemmelse af mig selv, samt en koordinering fra min underbevidsthed, som altid fortæller mig noget gennem drømmene. Jeg vil på det varmeste anbefale Dorte som drømmevejleder. Hun er en utrolig kompetent, varm og omsorgsfuld person, som jeg har haft fornøjelsen af at kunne bruge nu igennem et par år. "  Læs mere  Læs mindre

Anonym ung mand - "Jeg har været i terapi ved Dorte nu i 3 måneder for at lære at forstå og håndtere min angst. Jeg har på ganske kort tid fået en række værktøjer og viden der gør at jeg ikke er generet af angsten mere. Dortes kompetencer, viden og nærvær har givet mig et yderst behageligt og positivt behandlingsforløb."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.