DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV
Det kan være smertefuldt og måske også være forbundet med skam at erkende, at der er dele af vores liv, der ikke fungerer, som vi kunne ønske os
Hvis du læser dette, betyder det, at du allerede er i gang med at forholde dig aktivt til at skabe forandringer i dit liv og har taget modet til dig for at opsøge en professionel samtalepartner.
For opnå den udvikling og de forandringer vi ønsker, er det nødvendigt at integrere disse ønsker dybt i både krop og sind. Det er det, vi arbejder med i vores samtaler. Her er det mit ansvar, at samtalerne forløber i tryghed og nærvær – men også at udfordre din opfattelse af de udfordringer, du oplever i dit liv.
I samtalerne vil vi tage udgangspunkt i din situation og det du oplever at have brug for hjælp til.
Jeg har især erfaring med behandling af:
Parterapi
Parterapien er inspiret af Imago terapi, der lægger op til en dyb forandring i jeres parforhold gennem en bedre kommunikation.
I lærer nye måder at kommunikere med hinanden på, samt opnår nye indsigter om jer selv og jeres partner, der åbner op for forståelse og udvikling.
Du/I er meget velkommen til at kontakte mig for at høre hvordan jeg kan hjælpe dig.
Samtalerne foregår i min praksis ”Zensing Life”, der ligger i Farum.
Der er mulighed for aftenkonsultation efter aftale.
OBS. Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen, og kan derfor desværre ikke tage imod henvisning fra egen læge. Men jeg er autoriseret psykolog og indberetter til sygeforsikringen Danmark, der yder 300 kroner i tilskud til individuelle samtale, såfremt du er medlem. Vær opmærksom på, at du kan have en sygeforsikring, fx. via dit arbejde, som muligvis kan benyttes ifm. behandlinger.
Om mig
Jeg er autoriseret psykolog, uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet og medlem af Dansk Psykologforening. Af efteruddannelser har jeg blandt andet en 3-årig uddannelse i familieterapi, en 2-års uddannelse i åndedrætsterapi samt efteruddannelse i hypnose/hypnoterapi.
Metoder
Mit udgangspunkt for behandling er en psykologisk forståelse af, at vi alle udvikles i relationer og i samspil med andre; at vi er forbundne og vi har en grundlæggende essens, som vi længes efter at opleve.
Alt afhængig af problematik anvender jeg forskellige metoder. Mit udgangspunkt er psykodynamisk og eksistentiel psykologi.
Når jeg oplever, at det kan være berigende i forhold til netop din proces, foreslår jeg også andre metoder, såsom:
Åndedræts-terapi - en terapiform, hvor vi arbejder med at bearbejde og forløse ”gamle” overbevisninger. Gennem bevidst brug af åndedrættet og positive bekræftelser (affirmationer) kan nye overbevisninger integreres i kroppen og det vil blive nemmere at mærke og rumme dine følelser.
Hypnoterapi/Hypnose kan anvendes i forhold til mange forskellige problematikker; fobier, angst, stress (både som forebyggelse og behandling), depression, selvværd, vægtproblemer, rygestop, motivations- og mental træning osv.
"Alvorlig stress gjorde at jeg begyndte hos Rina, og igennem hypnoterapien er det nu lykkes mig at komme af med stressen og samtidigt blevet bevidst om, hvad der gør at stressen er opstået, for dermed bedre at kunne sikre at det ikke kommer igen. " - Læs mere Læs mindre
"Jeg har fået hjælp af Rina i forbindelse med at min kæreste slog op med mig. I den forbindelse hjalp telefonsamtaler med Rina rigtig meget, idet hendes redskaber gør, at man ved hvordan man skal komme videre i forhold til det problem man har. Hendes forståelse for andre mennesker, deres følelser, handlinger og hvad de ønsker, gør at man føler at man bliver taget seriøst og at hun ønsker at hjælpe folk og vil dem det bedste. Hendes behagelig måde at være på, og hendes stemme og tonefald, gør at man ønsker at snakke med hende i timevis. Hun hjalp mig rigtig meget, men hun hjalp også min ekskæreste, fordi han fik redskaber til hvordan han skulle takle nogle problemer han har. Rina kan helt klart anbefales herfra." - Læs mere Læs mindre
"Jeg var meget lukket ang at få hjælp, inden jeg mødte Rina - det var svært at starte. Jeg er åbnet op, så jeg tænker positivt, og kan lade tingene ligge, og tænke på mig selv. Det var svært mellem mig og børnene, men nu skændes vi aldrig mere, som før. Efter starten har jeg ændret mig rigtig meget og jeg kan ikke undvære at komme, selvom jeg ikke behøver det. Nu komme folk til mig og beder om hjælp. Jeg kan varmt anbefale Rina, hun er sød, rar, behagelig at være hos. :-)" - Læs mere Læs mindre