Henriette Hagild - Psykoterapeut, Coach, Stresscoach

Henriette Hagild

Psykoterapeut, Coach, Stresscoach

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Mit udgangspunkt er interessen for de menneskelige ressourcer og samspillet mellem mennesker og de systemer vi deltager i. Henriette Hagild - Psykoterapeut, Coach, Stresscoach

Beskrivelse

DENNE PROFIL ER IKKE AKTIV OG MENTOR KAN IKKE KONTAKTES VIA GOMENTOR.

Vi mennesker påvirker hinanden, og da forholdet til vores relationer har stor indflydelse på vores ve og vel, har jeg stor interesse for vores relationer og de systemer vi indgår i.  Jeg holder af at arbejde med mennesker, der ønsker sig et bedre liv - og som har modet til at se sig selv i øjnene.

Jeg er uddannet ID- Psykoterapeut, og arbejder med temaer i relation til stress, depression, livskriser og –overgange og selvværd. Udover Psykoterapeut er jeg uddannet, Stresscoach, Mindfulnessintruktør, ID – Gruppecoach, Supervisor, NLP master, og personlig udvikling og work/life området har været mit arbejdsfelt de seneste 15 år.

Jeg anvender forskellige metoder i mit arbejder, og jeg anvender aktivt mindfulness og meditation som et redskab til at opnå indsigt og ro på de indre linier.

Med psykoterapi kan du få hjælp med at håndtere personlige kriser, stress, depression og angst. Jo tidligere du tager dig selv alvorligt og kommer i gang med behandling, jo hurtigere kommer du videre.

Stresscoaching er for dig, der er ramt af stress eller føler, at du er på vej til at blive det. Jeg arbejder altid på kort og lang sigt. Indledningsvis er det vigtigt at få afstresset kroppen og sindet.  På lang sigt er det vigtigt at få indarbejdet forandringer i dit ydre og indre liv, der sikrer dig et godt liv efter stress.

Mindfulness kan du lære enten sammen med andre i en gruppe eller i et individuelt forløb. Du lærer mest ved at gå i et forløb, hvor du kommer 3-5 gange, og mellem hvert møde træner du på egen hånd.

Skal du lære at yde Psykisk Førstehjælp? Som certificeret instruktør i Psykisk Førstehjælp hos Psykiatrifonden, har jeg licens til at afholde og certificere Psykisk Førstehjælpere.

Et kursus varer 2 dage og koster kr. 2500.

Send mig en mail, hvis du har spørgsmål om terapi og gerne vil ringes op.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.