Lykke Bonner - Psykoterapeut

Lykke Bonner

Psykoterapeut

Videosamtale

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Jeg møder dig i øjenhøjde og arbejder sammen med dig om at forstå og løse dine udfordringer. Lykke Bonner - Psykoterapeut

Beskrivelse

Når du opsøger en psykoterapeut, er det fordi du har besluttet, at der er noget i dit liv, der skal ændres. Selvom du måske ikke føler dig specielt stærk, er det netop dér din styrke viser sig - og det er den vi sammen arbejder videre med.


Du vil blive mødt i øjenhøjde og vi indgår et samarbejde om at forstå og løse dine udfordringer.

Min tilgang

Jeg har en integral psykoterapeutuddannelse fra ID Academy v/Ole Vadum Dahl. Denne uddannelse er baseret på flere forskellige psykologiske retninger, som har hver sin force og hver sin anvendelse - afhængig af din situation. Jeg arbejder derfor både kognitivt, ressourceorienteret, psykodynamisk, energetisk og med eksistentielle problemstillinger. På denne måde bliver et samtaleforløb mere fleksibelt, dynamisk og nuanceret. Jeg og mine klienter oplever,  at det netop er dette der er med til at få udvikling, heling og afklaring til at ske.

Individuel terapi

Der kan være forskellige årsager til at du har brug for en psykoterapeut - måske oplever du

  • tristhed
  • lavt selvværd
  • angst
  • stress
  • parforholdsproblemer

Måske har du haft en traumatisk oplevelse, befinder dig i en krise eller af andre grunde har brug for hjælp til at komme videre i livet.

Jeg hjælper også dig, der ikke er i krise, men som vil lære mere om dig selv og arbejde med selvudvikling. 

Parterapi

Hvis du kommer sammen med din partner, kan I få hjælp til at forstå hinanden og jeres mønstre, og med lidt arbejde og hjertelighed, kan dette være med til at løfte jeres parforhold til nye højder.


I parterapi arbejder jeg ofte med en kombination af fælles og individuelle samtaler. Der kan være ting, der er svære at tale om sammen, og ved at have nogle individuelle sessioner hver især, kan det blive lettere i de fælles sessioner at tale om det der er vigtigt imellem jer.

Om mig

Jeg er 51 år gammel og er uddannet psykoterapeut hos ID Academy v/Ole Vadum Dahl. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, hvilket er din sikring for at jeg har en godkendt uddannelse og den nødvendige erfaring.


Derudover har jeg en uddannelse som cand. soc. i erhvervsøkonomi og psykologi fra 2011 og har ca. 15 års erfaring med rådgivning af ledige. Jeg har også flere års erfaring fra hotelbranchen.


Betaling og afbud 

Betaling sker kontant eller via Mobilepay ved hver session.

Hvis du bliver forhindret i at komme vil jeg rigtig gerne have besked på mail eller telefonisk senest kl. 18 dagen før den aftalte tid. Ved for sent afbud eller udeblivelse betales fuld pris.


Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.