Gratis intro-samtale
Det kan være svært at beslutte sig for, hvilken terapeut du skal vælge. Det er vigtigt, at kemien imellem os passer, og det er svært at vurdere ud fra en hjemmeside. Hos mig kan du booke en gratis intro-samtale af 30 minutter, hvor du kan få en fornemmelse af, hvordan det vil være at gå i terapi hos mig.
Som din terapeut tilbyder jeg dig et samtaleforløb, hvor du er i fokus
Jeg vil hjælpe dig med, at få øje på dine følelser. Få øje på hvad der gør dig ked af det, rasende eller frustreret. Sammen undersøger vi, hvor du føler dig udfordret i din relation til dig selv og din omverden.
Hvordan arbejder jeg?
Jeg arbejder med udgangspunkt i den emotions fokuserede metode, hvor jeg i samarbejde med dig vil undersøge dine følelser, og se på hvilke signaler de sender til dig.
Du bliver nødt til ikke blot, at forstå dine følelser og deres ophav, men også at føle dem, for at kunne ændre dem, og dermed dig.
Helt konkret vil vi arbejde med, hvad der her og nu skaber problemer for dig. Vi vil undersøge dine handlemønstre, og se på hvilke livserfaringer, du har med dig. Jeg vil hjælpe dig til at skabe afklaring omkring din situation, skærpe din opmærksomhed på dine grænser og behov, og undersøge hensigtsmæssige måder, hvorpå du kan forvalte dig fremadrettet. Det betyder bl.a. at kunne regulerer dine følelser, så de er tilpasset den givne situation, og gennem forståelse af dig selv generelt føler dig tilpas i de sammenhænge du indgår i.
I et terapiforløb hos mig kan vi arbejde med:
- Selvværd/ Selvtillid.
- Opvækst i dysfunktionelle familier.
- Job/Karriere.
- Livsværdier.
- Depression/ Manglende lyst.
- Relationsarbejde.
- Sorg og krise.
- Ensomhed.
- Grænsesætning.
- Work/Life Balance.
- Ressourcer.
Parterapi.
Jeg arbejder parterapeutisk med den emotions fokuserede tilgang.
I fællesskab afdækker vi, hvor det præcis er at du og din partner, går fejl af hinanden.
Vi undersøger hvilke erfaringer i hver især har dannet jer igennem jeres opvækst om, hvordan man er i en tæt relation med en betydningsfuld anden.
I kan se mere om metoden i DR`s serie: "Vi kæmper for at overleve".
Hvis du/i har nogle spørgsmål er i altid velkommen til at ringe eller skrive til mig.
Jeg glæder mig til, at byde dig/jer velkommen hos mig.
Betalingmuligheder
Kontant eller via mobilepay.
Afbud
Hvis du har brug for at melde afbud, skal du kontakte mig senest 24 timer inden din aftalte tid. Ved afbud modtaget senere end 24 timer betales fuld pris.