Jeg orker ikke at tale om min barndom...

Skrevet d. 14-1-2018 11:52:49 af Lulu Koch - Psykoterapeut MPF

.. Men har du nogle redskaber, der kan fikse min situation?



Lad os være ærlige, det er hårdt at kigge på sin bagage. Vi har aldrig mødt nogle, der kastede sig i stolen, og med glæde udbrød: ”BOM! Lad os så komme i gang! Jeg har glædet mig så meget til, at tale om min barndom!


Frem for alt kræver det stort mod, at kigge på smerten, at åbne op for en fremmed og fortælle om det, der har været gemt væk længe.


Omvendt er det også benhårdt, at undertrykke dine følelser hver dag. Du dræner dig selv for energi ved at lukke følelserne ned, og undlade at forholde dig til det, der er svært.


Ud over smerten fra barndommen, der bliver ved med at hænge fast i kroppen – er mange ofte tynget af dårlig samvittighed, man ønsker ikke at tale grimt om sine forældre, ”de gjorde det bedste de kunne, med de midler der var”.


Det handler ikke om at give dine forældre skyld. Vi skal ikke sidde, og tale dårligt om dem.  Vi skal kigge på de omstændigheder, der var til stede i din barndom, og hvad det gjorde ved dig. Det handler om at forstå, hvorfor din krop reagerer som den gør, hvorfor nogen ting kan være svært for dig, så de mønstre du har, giver mening for dig.


De bedste hilsner


Lulu Koch & Marika Almskou

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.