Om at mærke sine følelser og behov - og dernæst at turde handle på dem.

Skrevet d. 10-3-2018 14:14:56 af Lulu Koch

Om at mærke sine følelser og behov - og dernæst at turde handle på dem.

https://pics.gomentor.com/p/id_b0a81eafe8fa4bd084a2694f11384d5c__b_0__ext_jpeg__w_180__sc_1/billede til gomentor.jpg

Vi kender det alle!

For det er helt naturligt fra tid til anden, at have svært ved at træffe et valg - det kan fx. være i parforholdet eller i relationer til dine forældre. Alle oplever, at gruble over bump i livet. Men tager tankemylderet overhånd, måske så meget at du ikke kan sove om natten, så er det en stor belastning, og en meget opslidende tilstand at være i.


Det er vores oplevelse, at mange kan være gode til at træffe valg og sætte grænser, når det handler om jobbet, men det kniber mere, når det handler om de nære relationer.


Hvorfor er det sådan?

Hvad er det der gør det er svært, at træffe et vigtigt valg i privaten, og vælge sig selv og egne behov til?


For nogen handler det om, at man ikke har lært at tolke på sine følelser og give dem værdi. Måske har man undertrykt dem hele sin barndom, og endda langt ind i sit voksne liv.


For andre handler det om, at det føles "farligt", og man kan risikerer at være "forkert", eller blive gjort til skamme "du tænker da også, kun på dig selv". 


Når du vælger dig selv til, vil det muligvis konflikte med andres behov. Det kan være skræmmende, at skulle risikere en konflikt men en du elsker, og som potentielt vil kunne afvise dig.


Hvordan kommer du videre?

For at kunne lære at handle, skal du vide hvad årsagen til dit problem er, og hvordan du forvalter dig på nuværende tidspunkt. Hvordan undgår du at mærke dine behov? Dyrker du meget motion? Spiser du for meget? Bruger du unaturligt meget energi på dit arbejde?


I terapien kan du lære at ændre mønstrer

Først er det vigtigt, at vi giver dine handlinger mening. Du skal lære at forstå, hvordan dine mønstre er tillært, og hvorfor de engang var værdifulde, for at du kunne navigerer dig igennem dit liv. Dernæst er det vigtigt, at du lærer dig selv at kende igennem at kunne mærke dine følelser og behov.


Det er ikke uvant for os, at høre klienter sige: "jeg kender ikke engang mig selv, jeg har bare gjort alt det, som folk har forventet af mig, jeg savner at vide hvem jeg er, men jeg ved ikke hvordan man gør".


Vores terapimetode

Vi plejer at sige, at i Emotions Fokuseret Terapi, bruger vi følelserne som et indre kompas. Man kan også sige: dine følelser fortæller, hvad du har behov for. Når du kender dine behov, kan du bedre handle på dem. Og når du kan handle i overensstemmelse med dig selv, vil dine relationer have bedre muligheder for at kunne møde dig i dine behov for sammenhørighed, kærlighed, anderkendelse mv.


De bedste hilsner

Lulu Koch & Marika Almskou

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.