Lisbeth Nørhave - Familieterapeut/-rådgiver

Lisbeth Nørhave

Familieterapeut/-rådgiver

1 klientudtalelse

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Få mere overskud, større livsglæde og flere handlemuligheder Lisbeth Nørhave - Familieterapeut/-rådgiver

Beskrivelse

Når livet gør knuder...


Hvad sker der?

Vi kan alle komme ud for forskellige kriser i livet (sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed osv.) og disse kan indvirke på stemningen i en familie. Det betyder oftest at kommunikationen i familien vanskeliggøres, hvilket igen influerer på de indbyrdes relationer i familien. Kort sagt: når en i familien er ramt, bliver hele familien ramt! Derfor kan det blive nødvendigt at få en udenforstående ind i familien til at blive bevidstgjort om situationen.


Her er det, at jeg kommer ind i billedet: jeg vil på en anerkendende måde gå ind og stille spørgsmål til hvert enkelt familiemedlem, der fordrer til gensidig forståelse for hinandens ståsteder. Altså hvordan har sønnen det med at hans mor er syg? Hvad mærker mor er blevet anderledes i familien? Hvor går far hen, når det hele bliver for meget? Jeg tror på at ved at lytte til hinanden, skabes forståelsen og herfra vil den dårlige stemning minimeres. Det vil jeg rigtig gerne hjælpe jer med!



Hvem er jeg?

Jeg hedder Lisbeth Nørhave og blev i år 2000 færdiguddannet som pædagog. Igennem alle mine år som pædagog har samarbejdet med familien haft min store interesse. Dette har indebåret rådgivning, samtaler samt decideret terapi. Det sidste specielt efter min efteruddannelse som familieterapeut. Her virker jeg både i socialt udsatte familie, familier der har brug for sparring i forbindelse med det at have et barn med handicap og par der har brug for en mellemmand, hvis tonen imellem dem er blevet for skinger.


Jeg finder dog alle mellemmenneskelige problemstillinger spændende og i det, arbejdet sammen med den pågældende familie om at få løsnet op for diverse spændinger. Så kontakt mig for en snak og jeg håber at kunne hjælpe dig og din familie til større livsglæde!



Hvordan gør vi?

Jeg kommer hjem til dig og din familie, da jeg tror på, at det at være i jeres vante rammer vil give jer en tryghed! I skal ikke tænke på at få børnene passet, da de jo også er en del af familien. De vil indgå i samtalen på den måde, de kan. Det kan også være, at de "bare" er optaget af at tegne, lege el.lign. - så er det er sådan det er, men de bliver indbudt til at give deres besyv med. Det er mit ansvar at sørge for alles sikkerhed og ve og vel! Jeg tror på, at det børn ikke hører,  har de ondt af! Alle er en vigtig brik i forståelsen af familiens problemer/udfordringer! 


Jeg håber, du synes, at jeg vil være den rigtige til at komme ind i netop din familie og hjælpe jer på vej til større trivsel! Hvis du er i tvivl er du velkommen til at kontakte mig, så du kan få afklaret eventuelle spørgsmål! Jeg ser frem til at høre fra dig!    

Klientudtalelser

Mor til to børn på 5 og 3 år - "Lisbeth er en sympatisk person og virker naturligt og jordforbundet i sin måde at tilgå sit arbejde, samtidig med at hun forholder sig diskret. Hun gav fra starten nogle anvendelige redskaber til hverdagen og interessante forklaringer på situationen. Hun omgås børnene på en god måde, og jeg var glad for at have haft kontakt med hende i en meget svær og trist situation."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.