Karen Petersen - Familieterapeut/-rådgiver, Psykoterapeut, Parterapeut, Terapeut

Karen Petersen

Familieterapeut/-rådgiver, Psykoterapeut, Parterapeut, Terapeut

4 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Som familie- og psykoterapeut er jeg optaget af at møde mennesker der, hvor de er og være sammen om det, der er vanskeligt at være i lige nu. Karen Petersen - Familieterapeut/-rådgiver, Psykoterapeut, Parterapeut, Terapeut

Beskrivelse

Denne mentor er ikke længere aktiv - Kontakt GoMentor support, hvis du har brug for hjælp til at finde en anden mentor.


Oplever du udfordringer i dit liv, dit parforhold eller i din familie, kan jeg støtte dig eller jer i at håndtere det, der gør ondt eller det, der er vanskeligt at være i. 


Jeg har erfaring med at arbejde med:

  • Uenigheder om opdragelse
  • Søskende og jalousi
  • For meget skæld-ud
  • Skilsmisse - hvordan håndterer vi det med børnene?
  • Dine og mine børn
  • Hvordan prioriterer vi vores tid?
  • Problemer i skolen eller daginstitution
  • Angst
  • Lavt selvværd
  • Sorg og tab
  • Stress
  • Traumer og psykisk sygdom


Individuel terapi

Har du problemer med dit selvværd? Føler du dig ensom? Mærker du tristhed? Savner du retning og mening? Så kan jeg hjælpe dig.

I terapien er det vigtigt for mig, at du og jeg mødes som ligeværdige, og jeg forholder mig ligefremt og ikke-tolkende til dig. Jeg er optaget af, hvad der er din virkelighed. Min grundlæggende holdning er, at du har lov at være, som du er, til hver en tid. Dine tanker, følelser og handlinger tages for pålydende. Vi arbejder med "din virkelighed" og med det, der sker her og nu.

Hos mig er der højt til loftet. Der er ikke noget rigtigt og forkert, - der er bare det, der er. Når du accepterer, at du er som du er, kommer forandringen.


Parterapi

Kører det skævt mellem jer? Savner I nærhed og ømhed? Så trænger I måske til at stoppe op og give jeres parforhold lidt mere opmærksomhed.


I parterapi får I mulighed for at lære nye måder at kommunikere, forandre og fordybe parforholdet på, samt opnå nye indsigter om jer selv og jeres partner. Der vil være fokus på jer som par og på de relationsmønstre, som I har skabt i fællesskab.


I parterapien bliver I trænet i at blive bedre til at lytte.


Jeg kan hjælpe jer med at undersøge, hvorfor I er sammen og hvilke forventninger, I har til hinanden. Hvem er I hver for sig? Hvordan er dynamikken imellem jer? Og hvilke længsler har I hver især?

Hvis I vil have, at der skal ske noget i jeres parforhold, er I nødt til at gøre noget. En del af arbejdet foregår hos mig -- men den største del foregår mellem sessionerne.


Familieterapi

Som familieterapeut kan jeg hjælpe jer med at få talt sammen og se hinanden der, hvor I er lige nu. Når I som familie kommer ud af den vante gænge og sætter jer med mig, bliver det muligt at mærke jer selv og hinanden på ny. Jeg sørger for en ramme, hvor I kan sætte ord på tanker og følelser, som I måske ikke har delt før og I kan dermed få et dybere kendskab til, hvad der rører sig i hinanden. Jeg støtter jer i at komme videre i jeres samspil, - det vil sige hvad I siger og gør og måden, I gør det på.

Jeg anbefaler som udgangspunkt, at I tager jeres børn med i terapien, for det er vigtigt at for børnene at få de samme forløsninger, som de voksne får. Børn har brug for at blive taget alvorligt og at høre, at det er forældrene, der skal i arbejdstøjet.


Skolebørn

Når skolelivet gør ondt, gør det ofte også ondt i familielivet. De to ting hænger sammen. Ofte er det pres på familien såsom skilsmisse, dødsfald, alvorlig sygdom eller andre tab som gør, at barnet kommer i mistrivsel. Andre gange har barnet lavt selvværd og der er mange ressourcer i at gøre sig nysgerrig på samspillet i familien. Familievejledning er derfor en vigtig del af indsatsen for at skabe trivsel. Gennem bl.a. terapeutiske samtaler og tæt samarbejde mellem familie og skole støtter jeg børn og familier i at komme i bedre trivsel. 


Hvem er jeg

Jeg er familie, - par- og psykoterapeut fra Kemplerinstituttet. Jeg er desuden læreruddannet og har en diplomuddannelse i specialpædagogik med fokus på børn i vanskeligheder.

Jeg får selv supervision.


Jeg har de seneste 10 år arbejdet med børns og unges trivsel. Jeg arbejder med inklusion på en skole. 


Jeg glæder mig til at høre fra dig/jer.


Klientudtalelser

Pernille, 46 år - ""Jeg har gennem det seneste år konsulteret Karen Petersen i forbindelse med min nu 12 årlige søns skolegang. Min søn har efter en svær skilsmisse haft mange udfordringer i skolen, både med hensyn til adfærd og indlæring. Karen har hjulpet med værktøjer i forhold til at få synliggjort og ikke mindst knækket koden til min søns udfordringer. Langsomt men sikkert har min søn ændret adfærd, og der er tillige sket en forskel i forhold til indlæringen. Karen er kommet med gode ideer til, hvordan undervisningen og hjemmearbejdet kan/skal foregå for at opnå det optimale, uden at min søn er "kørt træt". Jeg vil klart anbefale Karen, der gennem stor engagement forstår at sætte sig ind i den problemstilling, som man "bokser med". Karen kritiserer ikke og siger ikke, at man gør noget forkert, men er unik til at få belyst alle sider af problemstillingen, således at man selv er i stand til at ændre det, der skal ændres og se nye muligheder." "  Læs mere  Læs mindre

Sofie, 18 år - ""Det vigtigste for mig var mest bare det, at jeg ku' snakke med nogen, som ikke kendte mig. Det var nemmere at sige det til en fremmed. Karen var god til at lytte"."  Læs mere  Læs mindre

Camilla, 23 år - ""Karen har hjulpet mig med at tænke anderledes og ændre min tankegang i forhold til at stole mere på mig selv og hvem, jeg er, som person. Det var behageligt og meget lærerigt at være hos Karen. Jeg har lært at håndtere min eksamensangst og fået håndteret nogle mere personlige ting i mit liv.""  Læs mere  Læs mindre

Karen, mor til 5-årig pige. - ""Jeg har været meget glad for mit forløb hos Karen. Hun har været en god lytter i en hård tid. Samtidig med har hun givet mig konkrete værktøjer til, hvordan jeg lytter mere til mig selv og derved finder ud af, hvem jeg er og hvad jeg vil stå for. Og så holde fast i, at den person, som jeg er, er god nok. Det er en fortsættende proces, hvor møderne med Karen giver refleksion, men også mere ro i maven.""  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.