Hvordan hjælper du dit barn med angst?

Skrevet d. 13-10-2017 15:21:29 af Karen Petersen - Familieterapeut/-rådgiver, Psykoterapeut, Parterapeut, Terapeut

Står du med et meget ængsteligt barn, som ikke vil i skole, eller har du et barn, som bare er bange for det meste?

Spørgsmålet er, hvad der er det rigtige at gøre i den situation. Skal du være hård og konsekvent, eller er det bedre at være imødekommende og lyttende?

Som forældre står I måske oven i købet i hver jeres 'lejr' i forhold til, hvad I mener, der skal gøres. Det gør blot problematikken endnu vanskeligere.

Når man er forælder til et barn med angst, er man virkelig på arbejde følelsesmæssigt med sig selv. Spørgsmålene er mange:

- Hvor kommer angsten fra?
- Gør jeg noget forkert?
- Er vi ikke gode nok forældre?
- Er det min egen skyld, at mit barn har angst?

Jeg kan hjælpe jer med at undersøge, hvordan angsten lever i lige netop jeres familie. 

Som udgangspunkt arbejder jeg med hele familien, for når man har et barn med angst, er alle de, som bor under samme tag, påvirkede.

Ved at undersøge, hvad angsten gør ved jer, og hvilken funktion den har i lige netop jeres familie, får I mulighed for at se jeres familie med friske øjne og få en fælles forståelse af, hvad der skal til, for at angsten ikke dominerer..

Jeg har erfaring med at arbejde med angst hos både børn og unge, og jeg glæder mig til at høre fra jer.

Venlig hilsen
Karen Petersen

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.