Gitte Lykkedrage Larsen - Psykoterapeut MPF

Gitte Lykkedrage Larsen

Psykoterapeut MPF

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Jeg har haft egen klinik siden 2004. Jeg har haft børn, unge og voksne (7 – 71år) med mange forskellige diagnoser i psykoterapi og supervision. Gitte Lykkedrage Larsen - Psykoterapeut MPF

Beskrivelse

Jeg har en godkendt 4-årig psykoterapeutisk uddannelse fra institut for Kunstterapi i Gadbjerg. Her lægges stor vægt på de muligheder som kommer til udtryk i det kreative rum. Her findes næsten altid nye og uventede ressourcer og muligheder for forandring. 

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Jeg har været ansat i psykiatrien i Vestsjællands Amt og Region Sjælland i 3 år. Jeg har haft klienter med mange forskellige diagnoser: Spiseforstyrrelser, selvskade, depression, stress, ADHD, skizofreni, paranoid skizofreni, borderline, OCD og andre personlighedsforstyrrelser. Jeg har ydermere en master i NLP. Her lægges bl.a. vægt på den sproglige fortælling og ordenes forvandlende kraft. Når man tænker i de samme tankspor opnår man som oftest de samme resultater som man kender så godt. For du har muligvis tænkt de samme tanker 1000 gange før og dit tankemønster fører ikke nødvendigvis til forandring.

Desuden har jeg en uddannelse i Kognitiv terapi går ud på at lære at tænke mere og bedre med sig selv, hellere end at tænke imod sig selv. I kognitiv terapi ser vi lidt nøjere på din indre dialog og dine tankevaner frem for kun at se os for, hvad du lige nu går og føler og gør (eller ikke føler, og ikke gør - når du er i knibe og har det svært.)

Hvad er kognitiv terapi?

Mange mennesker ønsker at ændre deres følelser og adfærd og opdager, at dette ofte næsten er umuligt at gøre i praksis."J eg ville ønske at jeg kunne tage det lidt mere med ro og ikke blive så rasende eller ophidset, som jeg gør.""Bare jeg ikke var så bange og fanget af min angst". Og ”Hvorfor kan jeg ikke overholde en slankekur?” Følelser, vaner og adfærd er meget svære at ændre direkte på. Tænk blot på, hvor svært det er at kvitte smøgerne. Vi ved godt at vi skal holde op med at ryge eller drikke eller æde fedt og med at tænke og føle negativt eller på, "hvad mon alle de andre mon vil sige", men ... Det nye er, at hvis du og "en Kognitiv træner" via øvelser kan ændre på det, du tænker også vil du også opdage, at dine følelser og handlinger og dit humør - lidt efter lidt også forandrer sig. I stedet for kun at fokusere på det du føler og gør, sættes der her fokus på, hvordan du tænker.

Kognitiv terapi går - forenklet sagt - ud på at forandre selve den måde du tænker på, så du i stedet for at tænke selvundertrykkende (og derved indskrænker din horisont), eller tænker selvdestruktivt (og derfor også angstfremkaldende - ja nogle tankevaner kan forgifte dit livsmod lige så fatalt som 40 cigaretter og 1 flaske whisky om dagen osv).... i stedet for lærer dig kunsten at bruge tankens kraft til at tænke nyt og mere selvunderstøttende. Dvs. bruger din sunde fornuft, kreativt og fokuseret - så du derved opnår det, du ønsker.

Hvilken holdning og indre dialoger kører så rundt inde i hovedet på dig? Støtter disse tanker dig eller svækker de dig?

Jeg har en uddannelse i Creative mindfulness. Creative mindfulness giver dig øvelse i at sætte systemer og ideer sammen, som ikke tidligere har været forbundet med hinanden. Det kan være nye hjernespor og forbindelser, som slynger sig om hinanden

– nye veje til at håndtere tilværelsen på – eller måske en hel ny måde at organisere sig på både i privatlivet og på arbejdspladsen.

Forbindelsen mellem kreativitet og nærværstræning er meget oplagt og udvider mindfulness begrebet til en mere tilgængelig form, hvor sansning, bevægelse og udtryk er aktive komponenter. Vi arbejder med de billeder sansninger og fortællinger, som vores krop og sind skaber. Disse sansninger, som vi arbejder på at tage i mod uden dom og med venlighed, kan integreres i den mere rationelle hjerne og på sigt skabe varige psyko-neurologiske forandringer, som bl.a. kan give os lov til at leve mere i nuet uden så mange stresssymptomer. Ved at arbejde med Creative mindfulness øger du dine evner til at kunne se en sag fra flere vinkler og dermed få flere løsningsmuligheder.

Jeg har den 2-årige uddannelse i spiseforstyrrelser (KOK) som socialministeriet har opbygget med eksperter fra ind og udland som undervisere. Jeg har haft enkeltterapi, par og grupper. Desuden har jeg haft supervision både face to face og online.

Jeg har haft en del personaletræning på opholdssteder og heldagsskoler. Desuden har jeg holdt mange foredrag over hele landet i uddannelsesinstitutioner og indenfor psykiatrien. Jeg har god erfaring med at kombinere mine forskellige uddannelser. Alle klienter og grupper er unikke. Det er væsentligt at møde alle med et åbent sind og uden forudfattede meninger.

Jeg laver også supervision af medarbejder og opholdssteder

Jeg har klinik i Holbæk men kører også ud til klienter som er forhindrede enten fysisk eller psykisk i at komme til Holbæk. Hvis du allerede nu ønsker at forespørge på en konkret tid, er du meget velkommen til at benytte nedenstående links. 

Jeg vil gøre mit bedste for at imødekomme dit ønske, men kan desværre ikke garantere dig tiden, da min kalender hurtigt fyldes op. 
Du vil modtage en bekræftelse på aftalen eller et forslag til en anden tid.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.